Så meget i tvivl!!

Hej.

Jeg fandt i mandags ud af at jeg var gravid, hvilket ikke var planlagt. Min kæreste og jeg har været sammen i et år og er i sidste weekend flyttet sammen. vores forhold har ikke på nogen måde kørt perfekt, men vi er nu flyttet sammen for at se om vi kan fungere sammen og ellers dur det jo bare ikke. Skal lige siges at vi også selvfølgelig elsker hinanden, ellers var vi ikke sammen

Men så sker det her og ikke på nogen måde god timing! Min kæreste synes det hele går alt for hurtigt og at jeg skal få en abort. Jeg er virkelig i tvivl! Jeg er 31 og har længe gerne villet have børn, elsker min kæreste, men tvivler også på om vores forhold er for skrøbeligt til denne store omvæltning. Udover det er min kæreste meget egoistisk og har stort behov for frihed til at gøre hans egne ting og se venner. Det er selvfølgelig ikke det fedeste hvis vi skal have et barn sammen og jeg kommer til tage hele ansvaret, imens han hygger med vennerne. Kunne håbe det ville ændre lidt i ham at få et barn, men det kan jeg jo ikke regne med og synes ikke barnet skal lide under mit dårlige valg. Jeg er selv vokset op uden far og det har givet mig en masse usikkerhed, så derfor tænker jeg meget over hvordan det vil påvirke barnet.

Alligevel overvejer jeg kraftigt at få barnet med eller uden ham, Men jeg ved også det bliver hårdt og jeg er meget følsom. Så jeg er utrolig bange for at gøre det forkerte. Jeg bliver så ked af det når jeg tænker på at fjerne det også selvom jeg kun er ca 5 uger henne. Tror ikke han forstår at man har en masse følelser ved at gå med det. Jeg vil ikke tage hensyn til mit eget behov eller min kærestes. Jeg vil tænke på hvilket liv jeg kan tilbyde det lille barn og om jeg synes det er godt nok.

Hvad skal jeg gøre??

Der er jo to store spørgsmål:

Har du lyst til/kan du klare at blive alenemor?

Og vil du kunne bære hvis dit eget barn ender med de samme usikkerheder som du bærer rundt på, grundet en fraværende far?

Overvej alt, gerne 1000 gange..!!

Snak med en du virkelig stoler på evt. og del dine tanker og fornemmelser for det hele.

Jeg blev gravid ved en svupser, med en jeg elsker uhyre højt, men som desværre ikke gengælder kærligheden, og han har haft forbandet meget tvivl om han vil være en del af barnets liv eller ej. Det er  forbandet hårdt at rende med den uvished, vil han eller ej. Også for barnets skyld.

Jeg valgte ud fra hvad mit hjerte sagde mig. Jeg har haft SA en gang, så ved hvordan det ville føles med PA, og har en dejlig søn på 4 år. Alt skulle overvejes, alle muligheder, alle gode og negative ting. Ville jeg fortryde hvis jeg fik en abort? Ville jeg ku se mig selv i øjnene? Kan jeg klare at blive alenemor til en lille baby? Hvad vil familien tænke? Vil han være en del af det? Skal han bare have tid til at vænne sig til tanken? 
Ja, jeg kunne blive ved! 

Kan desværre betro dig en ting. Det er meget svært at glæde sig over sin graviditet hvis man inderst brændende ønsker at faderen vil være en del af det, men ikke rigtig er det. Man går med en masse frustrationer, spekulationer og bekymringer. 
Vær sikker på dit valg. Jeg ville aldrig lave mit valg om (er 26+4 i dag)

Har du brug for en at skrive med om det, som selv har været tankemylderet igennem, så hold dig ikke tilbage og send endelig en pb..

Og så et kæmpe til dig også. Ved hvordan du har det, og det er bestemt ikke sjovt.

Jeg tror, det værste du kan gøre, er at få en abort for hans skyld. Hvis du skal gøre det, skal det være for din egen. Ellers er forholdet dømt til at mislykkes uanset. Man tilgiver ikke så let en person, som man føler har tvunget en til at fjerne det barn, man inderst inde virkelig ønskede sig.

Jeg forstår dine tanker omkring dette med din egen manglende far, og at du ikke ønsker det samme for dine egne børn. Samtidig ved du, at du ønsker børn. Det lyder for mig, som om at din nuværende kæreste ikke er den slags farsperson, du ønsker for dit barn. Eller i hvert fald, at du er bange for, at han ikke kommer til at blive det. Det forhold kommer ikke til at ændre sig. Det kommer du til at være lige så bange for næste gang også, uanset om det er planlagt. Vi tager alle en chance, når vi får børn. Ingen kan rigtig vide, hvordan manden udvikler sig, når han står med ansvaret for et lille barn. Min mand gjorde sin del hjemme, før vi fik børn. Da vi så fik børn gik jeg jo ud fra, at vi kom til at deles om det hele. Der troede jeg fejl. Det var, som om han med den nye rolle faldt ind i et oldnordisk 50'er-mands-mønster. Maden skulle være klar, når han kom hjem, brødkrummer på køkkenbænken blev påtalt, og han tilbragte dagene med fødderne oppe uden at løfte en finger i hjemmet. Barsel blev tilbragt med venner mm. Barnet måtte jeg tage mig af. Samtidig hører man jo også om mænd, som er nogle slapfisk i udgangspunktet men som virkelig træder i karakter, når de står med sin baby i armene.

Du kan egentlig ikke vide, hvordan han kommer til at være eller reagere, den dag en eventuel baby er der, så du må tage dit valg med hjertet og ud fra, hvad du tror er det bedste i forhold til, hvad du selv ønsker og magter. Et liv med en perfekt far kan du aldrig love dit barn. Og hvis faren stiller op, kan der ske så mange andre ting, som kan gøre livet vanskeligt for barnet. Det, som tæller er, om du selv er indstillet på at give 110% i forhold til barnet og om det er det, du virkelig ønsker at gøre.

Jeg ved, du står i et forfærdelig dilemma. Jeg håber, du har en god veninde, du kan snakke det hele igennem med. Jeg tror, du skal tænke det godt igennem, så du ved, hvad du selv tænker og mener og føler, før du diskuterer det med ham igjen. Ellers tror jeg, du hurtigt kan blive endnu mere usikker.

De bedste ønsker for din fremtid, uanset hvad du vælger!

Det vævreste du kan gøre det er gå en abort fordi han ønsker det. Du skal gøre det du føler er rigtig for dig. Ellers vil du komme til at fortryde det. Jeg havde nok fået barnet selv. Du vil måske også se anderledes på ham bagefter.

Har i ikke snakket om børn før? Ønsker han børn?

Snak med en du stoler på

1000 tak for alle jeres svar, de hjælper alle sammen en smule   vi har aftalt at jeg giver ham plads til at tænke det hele igennem inden han vender tilbage med et endegyldigt svar. Tror også det er godt for mig at tænke alt igennem 1000 gange! Jeg ved ikke om jeg vil kunne klare at være alenemor, men jeg ved at jeg ville gøre alt for mit barn også selvom jeg ikke har prøvet det før. Har talt med mine 2 bedste veninder og den ene sagde at hun synes jeg var meget mere mor-agtig end hende og hun var sikker på jeg ville klare det uden problemer, hun har selv en dreng på 2 år og er stadig sammen med faren. Det er heller ikke det jeg er så usikker på, mere om jeg synes det er det bedste for et barn Jeg ved at min kæreste vil tage del i barnets liv om vi er sammen eller ej, han er på ingen måde typen der ville give afkald på det. Men synes jo ikke det er optimalt på den måde, selvom jeg godt ved at jeg aldrig kan vide mig 100 % sikker på at man bliver sammen ligegyldig hvor perfekt manden er. Min kæreste er pædagog og har mega godt styr på børn også hans søsters datter er han så sød og kærlig overfor. Så jeg kan ikke forestille mig at han ikke vil blive en rigtig god far!

Jeg har bare ikke lyst til at presse en beslutning ned over hovedet på ham, få et barn han virkelig ikke ønsker sig Jeg er ret sikker på at jeg ikke vil kunne blive sammen med ham hvis det bliver fjernet, tror jeg vil hade ham for det og være frastødt af ham. Aner det selvfølelig ikke, men det er de tanker jeg får og tror der må være noget i dem. Vi har talt om at få børn, men han synes slet ikke han er klar og at vi skændes for meget og den slags til at kaste sig ud i den beslutning. Han vil gerne have børn, men han har meget svært ved tanken om at han ikke kun har ansvaret for sig selv længere.

Jeg svinger fra time til time, først tænker jeg er jeg ALDRIG vil have abort og timen efter kan jeg tænke at det ville løse alle de problemer og tanker jeg sidder med lige nu Jeg har lyst til at græde hele tiden og føler slet ikke jeg er mig selv!

Må vente nogle dage og se om han beslutter noget og så må jeg tage min beslutning derefter....