Skruk med skruk på

Åh Gud kære babybrugere!

Jeg har lige taget mig selv i at være så skruk, at det halve kunne være nok

Jeg synes normalt det virker så fjollet med alle de kvinder der tester før tid, da det jo for det meste bare giver øv-stemning, med en negativ test.

MEN

jeg har lige "taget mig selv" i, at tage en test, selvom jeg først forventer mens imorgen.

Det skal iøvrigt siges, at vi overhovedet ikke er igang med PB2 (starter først om omkring 8måneder)
- At det ville være næsten umuligt, at jeg kunne være blevet gravid i denne cyklus pga P-piller
- at jeg lige er færdiguddannet uden job endnu, så en graviditet ville slet ikke passe ind for os lige nu

Og alligevel stod jeg der og håbede på at testen var positiv..

Ps. Den var selvfølgelig negativ, men Come on, hvordan kan man være så skruk, når man slet ikke er "klar" til en lillebror eller -søster endnu.

Du er absolut ikke den eneste. Jeg har det præcis som dig 

Jeg er som dig heller ikke "klar", er på minipiller, men tingene er bare ikke til det endnu. Har flere gange taget en test, selvom jeg inderst inde godt var klar over, at der ingen mulighed var for, at den var positiv. Men jeg står hver evig eneste gang og håber... Men nej, selvfølgelig 

Jeg er skruk med skruk på, og kæresten for snart pip af mig Selvom han kun ser mig i en behersket udgave. (Han er ikke klar overhovedet endnu, og hvis jeg først giver den fuld skrue, tror jeg, jeg skræmmer ham væk)

 

Så kender det alt for godt 

RG4 skriver:

Du er absolut ikke den eneste. Jeg har det præcis som dig 

Jeg er som dig heller ikke "klar", er på minipiller, men tingene er bare ikke til det endnu. Har flere gange taget en test, selvom jeg inderst inde godt var klar over, at der ingen mulighed var for, at den var positiv. Men jeg står hver evig eneste gang og håber... Men nej, selvfølgelig 

Jeg er skruk med skruk på, og kæresten for snart pip af mig Selvom han kun ser mig i en behersket udgave. (Han er ikke klar overhovedet endnu, og hvis jeg først giver den fuld skrue, tror jeg, jeg skræmmer ham væk)

 

Så kender det alt for godt 

Ååh, hvor er jeg glad for jeg ikke er den eneste der har det sådan

Det er simpelthen frygteligt, at man godt ved (og selv har besluttet) at der er længe endnu til man faktisk kan begynde, rent faktisk at, tro på to streger. Og at man så alligevel allerede kan bilde sig ind, at.. Tænk nu hvis.. Det kunne jo være der var sket et mirakel osv osv..

Anonym skriver:

Ååh, hvor er jeg glad for jeg ikke er den eneste der har det sådan

Det er simpelthen frygteligt, at man godt ved (og selv har besluttet) at der er længe endnu til man faktisk kan begynde, rent faktisk at, tro på to streger. Og at man så alligevel allerede kan bilde sig ind, at.. Tænk nu hvis.. Det kunne jo være der var sket et mirakel osv osv..

Lige præcis! 

Jeg går nærmest bare og venter på at omgivelserne endelig tilpasser sig mit ønske... og kæresten for den sags skyld, selvom jeg desværre tror, det kommer til at tage meget lang tid 

Jeg har lovet ham, at vente til den dag han er 110% klar, men det forhindrer mig ikke i at gå og ønske at nu er det nu