Uge 12 vs. uge 29 :-)

Ammehjerne skriver:

Hvor er du fin 

Jeg forventede at dejse om eller sådan noget og regnede helt sikkert med, at jeg skulle have en masse smertelindring!

- Da jeg var midt i mine veer valgte jeg, at tage den smertelindringsfrit og det var super fedt selvom det selvfølgelig gjorde ondt. Jeg var vågen og med hele vejen. 

Tusind tak 

Det er lige præcis sådan, jeg føler og tænker. At jeg ender med at besvime af smerte. Og at jeg skal have alt det smertestillende, jeg kan få. Men så på den anden side, vil jeg så gerne være klar i hovedet imens det sker!  

Synes det er svært at skulle tage beslutning om hvordan man gerne vil have det hele skal forløbe, inden man overhovedet ved hvad, man går ind til - smertemæssigt 

M_V skriver:

Nej smerten kan ikke sammenlignes med noget andet Men det gode er at du jo har pauser imellem smerten, så lige så hurtigt smerterne vælter ind over dig, så forsvinder de igen og du kan snakke og slappe af Håber du får en god oplevelse med det, men kan sagtens forstå du er nervøs. Det er de fleste førstegangsfødende.

Skal til jordemoder på torsdag, håber hun kan hjælpe til at dulme mine nerver lidt 

Tusind tak, er slet ikke i tvivl om, at det bliver den største og bedste oplevelse nogensinde! 

Chevro skriver:

Hehe, kan sagtens huske det!!!

Men når først du begynder at føle lidt smerte osv, så går det først rigtigt op for kroppen hvad der egentlig kommer

Ja, og det er nok egentlig også først der, at det går rigtigt op for mig selv! 

Frk_Louise skriver:

Tusind tak 

Det er lige præcis sådan, jeg føler og tænker. At jeg ender med at besvime af smerte. Og at jeg skal have alt det smertestillende, jeg kan få. Men så på den anden side, vil jeg så gerne være klar i hovedet imens det sker!  

Synes det er svært at skulle tage beslutning om hvordan man gerne vil have det hele skal forløbe, inden man overhovedet ved hvad, man går ind til - smertemæssigt 

Mit bedste råd er; Lad være med at stå fast ved din beslutning nu, for det er HELT anderledes når man er i det, lyt til din krop. Du kan jo altid bede om det hvis du syntes det er for meget

Jeg var super glad for at jeg ikke skrev en fødselsplan eller sådan noget for det jeg ønskede før fødslen var slet ikke mig da jeg var i gang med at føde 

Ammehjerne skriver:

Mit bedste råd er; Lad være med at stå fast ved din beslutning nu, for det er HELT anderledes når man er i det, lyt til din krop. Du kan jo altid bede om det hvis du syntes det er for meget

Jeg var super glad for at jeg ikke skrev en fødselsplan eller sådan noget for det jeg ønskede før fødslen var slet ikke mig da jeg var i gang med at føde 

Nej, det er jo heller ikke til at vide inden fødslen. Om man kan klare smerterne eller ej 

Vi har jo alle forskellige smertetærskler. Jeg plejer ikke at håndtere smerte særlig godt, men det kan jo være anderledes, når det gælder fødslen af vores lille pige 

Men dejligt at høre, at man godt kan skifte mening undervejs!

Frk_Louise skriver:

Ville lige dele mit første  og mit seneste mavebillede med jer.. 

Fødslen nærmer sig, på lørdag er der kun 10 uger til. Og jeg synes, at jeg bliver mere og mere nervøs! Hvordan klarede i andre det? Aner jo ikke hvad, jeg skal forvente. Udover mega meget smerte..  Og er normalt ikke så god til smerte.. 

KBN88 skriver:

Da jeg skulle føde første gang valgte jeg at se sådan her på det:

Rigtig mange får mere end 1 barn, dermed kan det jo ikke være så slemt ?

Den tanke hjalp mig til at pakke frygten væk og i stedet glæde mig over kvindekroppens luner

Og behøver jeg sige mere, end at jeg nu venter nr. 2

Pøj pøj med det hele

Ja, jeg tænker også tit at hvis alle andre end mig kan klare det, hvorfor skulle jeg så ikke kunne? 

Tror bare det er frygten for noget ukendt, der fylder rigtig meget i mine tanker. Er så nervøs, spændt og lidt bange, fordi det er noget helt helt nyt for mig. Skal nok klare det, spørgsmålet er bare hvordan 

Og det ved jeg jo ikke, før jeg står i det. Og det kan jeg ikke så godt li'.. Er bedre til situationer, hvor JEG har kontrol og er godt forberedt 

Jeg tror ikke du skal være nervøs for det, jeg tror (hvis du kan) at det bedste er bare at tage det stille og rolig, lade tingene ske som de vil. 

Jeg var selv ret nervøs indtil jeg nåede til uge 30 eller der omkring. Derfra begyndte jeg at indstille mig på at uanset hvad så skulle han jo ud, og når andre kan klare det, så kan jeg sgu også. 

Jeg var synes jeg hvertfald selv, så fantastisk heldig. Min søn er født 3 timer efter vandet gik, og jo vel gjorde det da ondt, men jeg husker egentlig ikke smerterne voldsomme, men smukke idag, og med det samme han lå i armene var alt smerte væk. Alt gik jo så stærkt, så jeg fik intet smertelindrende, og det vil jeg også vælge til min næste fødsel når det engang bliver aktuel, hvis det altså går problem frit. Men held og lykke til dig - er sikker på at det nok skal gå 

malene93 skriver:

Jeg tror ikke du skal være nervøs for det, jeg tror (hvis du kan) at det bedste er bare at tage det stille og rolig, lade tingene ske som de vil. 

Jeg var selv ret nervøs indtil jeg nåede til uge 30 eller der omkring. Derfra begyndte jeg at indstille mig på at uanset hvad så skulle han jo ud, og når andre kan klare det, så kan jeg sgu også. 

Jeg var synes jeg hvertfald selv, så fantastisk heldig. Min søn er født 3 timer efter vandet gik, og jo vel gjorde det da ondt, men jeg husker egentlig ikke smerterne voldsomme, men smukke idag, og med det samme han lå i armene var alt smerte væk. Alt gik jo så stærkt, så jeg fik intet smertelindrende, og det vil jeg også vælge til min næste fødsel når det engang bliver aktuel, hvis det altså går problem frit. Men held og lykke til dig - er sikker på at det nok skal gå 

Tusind tak 

Håber at jeg er så heldig som dig og får en hurtig fødsel