D. 13/8-2014 kl 13:36 fødte jeg vores dejlige dreng på 4430g og 53 cm
Han blev født 3 dage før termin, hvilket jeg er meget glad for. Jeg skulle nemlig have været inde på fødegange for at snakke om igangsættelse om torsdagen, hvor han er født om onsdagen. Så heldigvis var "truslen" om at tvinge ham ud nok
Mit vand gik kl 6 om morgen, jeg troede egentligt at det bare var udflåd, men da jeg satte mig på toilettet var jeg ikke i tvivl.
Veer havde jeg dog ikke rigtig fået nogle af endnu, så jeg ventede med at ringe til fødegangen, da jeg ikke skulle nyde noget af at blive sendt hjem igen.
Men allerede kl 7 er jeg begyndt at have så mange at jeg ikke kan holde mig i ro, og jeg vækker kæresten og ringer til fødegangen, de vil dog først se mig kl 9. Så jeg prøver at få tiden til at gå med et eller andet mens kæresten begynder at pakke tasken.
Kl 8 er mine veer dog så regelmæssige med 1 min varighed og 1 min. interval samtidig med at de har taget til i styrke så jeg beslutter mig for at ringe til dem igen, og heldigvis er det en anden som siger at vi bare kan komme ind.
Vi bor 10 min fra fødegangen så kort tid efter er vi der, og jm kan fortælle at jeg er 4 cm åbne og vi får lov at blive
Kl 10 har jeg åbnet mig til 6 cm og veererne er nu så kraftige at jeg har svært ved selv at klare dem med min vejrtrækning og traveture.
Så jm fylder badekaret og det hjælper også for en tid, men jeg har svært ved at finde ro når jeg får veer så jeg ligger det meste af tiden og plasker rundt som en strandet halv. For inden prøvede også akupunktur men synes overhovedet ikke det hjalp, jm mente at det var fordi at jeg var så langt i forløbet.
Mine veer bliver bare kraftigere og kraftigere (selvfølgelig) og jeg kan slet ikke holde ud at ligge på ryggen når jeg har dem, så jm skal være meget hurtig når hun undersøger mig, da jeg faktisk helst vil have lov at gå rundt når jeg har dem.
Men lige inden jeg går i pres fasen forslår jm bistik/saltvandspabler som jeg siger ja tak til, jeg skal bare have noget der kan tage lidt af smerten, og det kan de heldigvis selvom de gør p***e ondt at få lagt, men får i hvert fald lagt 4 første gang og 6 anden gang.
Men jeg får endelig lov at presse og det er super rart, til at starte med. Frem af går det i hvert fald, og jeg får endelig født ham hoved, men da skulderne skal ud sidder han fast, og jm slår alarm og ind kommer 4-5 mennesker udover jm og assistent. Jm bliver nødt til at trække lidt i ham, og ud kommer han og jeg får ham op på mit bryst for en kort stund.
Han kommer hurtigt over på børnebordet da han har lidt problemer med at trække vejret, men det får de hurtigt rettet op på, og han har det fint efter lidt c-pap.
Mit underliv er tilgengæld en helt anden historie.
Fordi jm var nødt til at rykke lidt i ham endte jeg med en 4. gradsbristning som vil sige at jeg er bristet fra A til Å og skal syes. De har bare først tid til mig på operationsstuen om en time. Det synes gyn. lægen var synd for mig og forslår at sy mig nu og her med lokalbedøvelse, som jeg siger ja tak til. av siger jeg bare det var ikke lige frem behageligt, men det var til at holde ud det meste at tiden, og jeg slap for at skulle til opvågning bagefter plus at jeg fik lov at holde min søn i mine arme under hele seancen
Nu her 10 dage senere har jeg det godt jeg har faktisk haft mere ondt i mit haleben som jeg åben bart også har forstuvet da jeg fødet ham, end jeg har ondt i min bristning.
Det blev vidst en smule langt, men tak fordi i vil læse med
