Det har taget mig 1 år at overbevise min kæreste om at vi burde have os en lille. Vi mødtes i en børnehave, har begge stor kærlighed for børn i alle aldre, og jeg har så gerne i laaang tid ville have min egen lille en og ingen tvivl om at det skal være med ham jeg elsker aller højst i hele verdenen. Han har altid sagt "Du skal være mor til mine børn", siden da har jeg ikke tænkt på andet.. En dag fik vi snakket godt og grundigt om det, og han sagde "Skat..? Vi prøver fra i næste måned!" og jeg var tude færdig! Er det måske en overreaktion, eller er det bare fordi vores største drøm endelig begynder at se dagens lys? Ihhhh! Er så klar <3
Kan ikke engang vente til det næste store skridt.. Den dag han frier.. (jeg fælder lige et par tårer ved tanken) :') ..
Jeg elsker ham så højt, og ingen tvivl om at det er gengældt fra hans side. Jeg kan se os som gamle og grå sammen, få besøg af vores børn og børnebørn, tilbyde kringler til jul, kold juice om sommeren, strandture med vores rynkede hænder hånd i hånd.. <3 (fælder lige en tåre mere). Åh jeg er bare så lykkelig!! Bliver spændende at se hvor mange gange vi skal prøve.. Vi har tvillinger i familien, og det har jeg også forberedt mig på at kunne ske! Vi har allerede bestemt navne, og det er navne vi bestemte for et halvt år siden, at sådan skulle det bare være! Første fødte dreng skal hede Bjørn, førstefødte pige skal hede Lilja. Kan godt være jeg lyder helt vildt "girly", og det er jeg også LIGENU! Er så skruk, bliver helt skør i hovedet af alle de baby tanker og mavebilleder! Ønsk os held og lykke med projektet <3
Anmeld
