Lille pigens vej til verdenen

INTET af fødslen blev som vi havde regnet med.

Kort fortalt ville jeg egentlig gerne have haft planlagt kejsersnit, men kom inden fødslen til nogle gode samtaler og fik lavet en fødselsplan med alle mine ønsker. Tidlig smertestillende o.s.v.

Mandag d. 11-08-2014 kl. 05.00 begynder jeg at få noget dirre og det murrer rigtig godt i underlivet.

Kl. 07.00 vidste jeg, at veerne var i gang, de bed faktisk allerede rigtig godt, så jeg begyndte at tage lidt tid på dem 10-12 min. var der imellem dem.

Kl. 10.00 ringer jeg til fødegangen fordi jeg i min fødselsplan har fået lov til, at blive tjekket tidligt, da jeg var meget bange for fødslen. Vi aftaler at vi kan komme kl. 11.00.

Kl. 11.00 ankommer vi til fødegangen og veerne er egentlig gået lidt i stå, men jeg får taget blodtryk, vejet, tjekket urin og bliver tjekket indvendigt stadig 1,5 cm livmodermund tilbage og kun en halv finger åben. Da jeg de sidste par dage havde mærket lidt mindre liv fik jeg kørt en halv times etg og alt var som det skulle være.

Kl. 13.00 vil de lige scanne mig, da jeg har et akut kejsersnit fra min første fødsel og alt ser os super fint ud her. De tjekker mig indvendigt og er nu 2 cm. åben. Nu begynder ALT at gå meget stærkt. Veerne begynder igen, de kommer rigtig ofte og gør PÆNT nas.

Kl. 13.30 er vi tilbage på en fødestue og veerne vælter bare ind over mig, og jeg begynder at bede om en epedural som de med det samme gør klar til. Imens de finder ting frem og ringer efter narkoselægen står jeg med de sygeste veer og jeg kan slet ikke følge med eller trække vejret rigtigt. De vil lige tjekke mig indvendigt igen inden bedøvelsen, da jeg pludselig får pressetræng. Øh, nu er jeg 9 cm. åben og jeg kan ikke nå at få noget bedøvelse.

Ca. kl. 14.00 bliver der tilkaldt hjælp, da lillepigens hjerterytme falder rigtig meget og jeg kan hver trække vejret rigtig eller presse rigtigt.

Ca. kl. 14.25 beslutter de, at nu SKAL hun bare ud så der bliver gjort klar til at lægge sugekop.

Kl. 14.36 kommer vores vidunderlige lillepige til verden og hun har det heldigvis godt, og kommer op til mig med det samme.

Lillepigen som skal hedde Josefine vejede 3300 gram og målte 53 cm. Hun er født 40+3.

Jeg bristede 2 steder indvendigt og 3 steder udvendigt. Det er den sygeste oplevelse jeg nogensinde har haft, og er stadig lidt rundt på gulvet efter det hele, da jeg bare havde regnet med en stille, rolig og næsten smertefri fødsel.

Josefine er vidunderlig og vi knuselsker hende alle sammen, især den stolte storebror på 2,7 år  

Blop2 skriver:

INTET af fødslen blev som vi havde regnet med.

Kort fortalt ville jeg egentlig gerne have haft planlagt kejsersnit, men kom inden fødslen til nogle gode samtaler og fik lavet en fødselsplan med alle mine ønsker. Tidlig smertestillende o.s.v.

Mandag d. 11-08-2014 kl. 05.00 begynder jeg at få noget dirre og det murrer rigtig godt i underlivet.

Kl. 07.00 vidste jeg, at veerne var i gang, de bed faktisk allerede rigtig godt, så jeg begyndte at tage lidt tid på dem 10-12 min. var der imellem dem.

Kl. 10.00 ringer jeg til fødegangen fordi jeg i min fødselsplan har fået lov til, at blive tjekket tidligt, da jeg var meget bange for fødslen. Vi aftaler at vi kan komme kl. 11.00.

Kl. 11.00 ankommer vi til fødegangen og veerne er egentlig gået lidt i stå, men jeg får taget blodtryk, vejet, tjekket urin og bliver tjekket indvendigt stadig 1,5 cm livmodermund tilbage og kun en halv finger åben. Da jeg de sidste par dage havde mærket lidt mindre liv fik jeg kørt en halv times etg og alt var som det skulle være.

Kl. 13.00 vil de lige scanne mig, da jeg har et akut kejsersnit fra min første fødsel og alt ser os super fint ud her. De tjekker mig indvendigt og er nu 2 cm. åben. Nu begynder ALT at gå meget stærkt. Veerne begynder igen, de kommer rigtig ofte og gør PÆNT nas.

Kl. 13.30 er vi tilbage på en fødestue og veerne vælter bare ind over mig, og jeg begynder at bede om en epedural som de med det samme gør klar til. Imens de finder ting frem og ringer efter narkoselægen står jeg med de sygeste veer og jeg kan slet ikke følge med eller trække vejret rigtigt. De vil lige tjekke mig indvendigt igen inden bedøvelsen, da jeg pludselig får pressetræng. Øh, nu er jeg 9 cm. åben og jeg kan ikke nå at få noget bedøvelse.

Ca. kl. 14.00 bliver der tilkaldt hjælp, da lillepigens hjerterytme falder rigtig meget og jeg kan hver trække vejret rigtig eller presse rigtigt.

Ca. kl. 14.25 beslutter de, at nu SKAL hun bare ud så der bliver gjort klar til at lægge sugekop.

Kl. 14.36 kommer vores vidunderlige lillepige til verden og hun har det heldigvis godt, og kommer op til mig med det samme.

Lillepigen som skal hedde Josefine vejede 3300 gram og målte 53 cm. Hun er født 40+3.

Jeg bristede 2 steder indvendigt og 3 steder udvendigt. Det er den sygeste oplevelse jeg nogensinde har haft, og er stadig lidt rundt på gulvet efter det hele, da jeg bare havde regnet med en stille, rolig og næsten smertefri fødsel.

Josefine er vidunderlig og vi knuselsker hende alle sammen, især den stolte storebror på 2,7 år  

Blop2 skriver:

INTET af fødslen blev som vi havde regnet med.

Kort fortalt ville jeg egentlig gerne have haft planlagt kejsersnit, men kom inden fødslen til nogle gode samtaler og fik lavet en fødselsplan med alle mine ønsker. Tidlig smertestillende o.s.v.

Mandag d. 11-08-2014 kl. 05.00 begynder jeg at få noget dirre og det murrer rigtig godt i underlivet.

Kl. 07.00 vidste jeg, at veerne var i gang, de bed faktisk allerede rigtig godt, så jeg begyndte at tage lidt tid på dem 10-12 min. var der imellem dem.

Kl. 10.00 ringer jeg til fødegangen fordi jeg i min fødselsplan har fået lov til, at blive tjekket tidligt, da jeg var meget bange for fødslen. Vi aftaler at vi kan komme kl. 11.00.

Kl. 11.00 ankommer vi til fødegangen og veerne er egentlig gået lidt i stå, men jeg får taget blodtryk, vejet, tjekket urin og bliver tjekket indvendigt stadig 1,5 cm livmodermund tilbage og kun en halv finger åben. Da jeg de sidste par dage havde mærket lidt mindre liv fik jeg kørt en halv times etg og alt var som det skulle være.

Kl. 13.00 vil de lige scanne mig, da jeg har et akut kejsersnit fra min første fødsel og alt ser os super fint ud her. De tjekker mig indvendigt og er nu 2 cm. åben. Nu begynder ALT at gå meget stærkt. Veerne begynder igen, de kommer rigtig ofte og gør PÆNT nas.

Kl. 13.30 er vi tilbage på en fødestue og veerne vælter bare ind over mig, og jeg begynder at bede om en epedural som de med det samme gør klar til. Imens de finder ting frem og ringer efter narkoselægen står jeg med de sygeste veer og jeg kan slet ikke følge med eller trække vejret rigtigt. De vil lige tjekke mig indvendigt igen inden bedøvelsen, da jeg pludselig får pressetræng. Øh, nu er jeg 9 cm. åben og jeg kan ikke nå at få noget bedøvelse.

Ca. kl. 14.00 bliver der tilkaldt hjælp, da lillepigens hjerterytme falder rigtig meget og jeg kan hver trække vejret rigtig eller presse rigtigt.

Ca. kl. 14.25 beslutter de, at nu SKAL hun bare ud så der bliver gjort klar til at lægge sugekop.

Kl. 14.36 kommer vores vidunderlige lillepige til verden og hun har det heldigvis godt, og kommer op til mig med det samme.

Lillepigen som skal hedde Josefine vejede 3300 gram og målte 53 cm. Hun er født 40+3.

Jeg bristede 2 steder indvendigt og 3 steder udvendigt. Det er den sygeste oplevelse jeg nogensinde har haft, og er stadig lidt rundt på gulvet efter det hele, da jeg bare havde regnet med en stille, rolig og næsten smertefri fødsel.

Josefine er vidunderlig og vi knuselsker hende alle sammen, især den stolte storebror på 2,7 år  

Tillykke med hende 

Tillykke med din lille pige! 

Har du det okay med forløbet eller er du ked af det ikke gik efter planen? 

Mor11 skriver:

Tillykke med din lille pige! 

Har du det okay med forløbet eller er du ked af det ikke gik efter planen? 

Nu hvor det hele er kommet lidt på afstand har jeg det egentlig okay med forløbet. Det var jo os dejligt det gik hurtigt;o)

hvis du spørg mig nu om jeg ville gøre det igen, ville jeg sige nej. Syntes det var rigtig ubehageligt, at have så voldsomme smerter som jeg slet ikke kunne følge med i. Det hele gik så hurtigt, at jeg nærmest ikke kunne finde ud af noget som helst. 

Nu skal vi ikke have flere børn men måske hvis det havde været vores første barn, havde jeg sikkert gjort det igen om nogle år;o)

man skal huske de vidunderlige børn man får ud af det <3 jeg var død bange for, at skulle føde selv så føler mig da os lidt sej - jeg kom jo igennem det selvom intet blev som jeg havde regnet med;o)

Blop2 skriver:

INTET af fødslen blev som vi havde regnet med.

Kort fortalt ville jeg egentlig gerne have haft planlagt kejsersnit, men kom inden fødslen til nogle gode samtaler og fik lavet en fødselsplan med alle mine ønsker. Tidlig smertestillende o.s.v.

Mandag d. 11-08-2014 kl. 05.00 begynder jeg at få noget dirre og det murrer rigtig godt i underlivet.

Kl. 07.00 vidste jeg, at veerne var i gang, de bed faktisk allerede rigtig godt, så jeg begyndte at tage lidt tid på dem 10-12 min. var der imellem dem.

Kl. 10.00 ringer jeg til fødegangen fordi jeg i min fødselsplan har fået lov til, at blive tjekket tidligt, da jeg var meget bange for fødslen. Vi aftaler at vi kan komme kl. 11.00.

Kl. 11.00 ankommer vi til fødegangen og veerne er egentlig gået lidt i stå, men jeg får taget blodtryk, vejet, tjekket urin og bliver tjekket indvendigt stadig 1,5 cm livmodermund tilbage og kun en halv finger åben. Da jeg de sidste par dage havde mærket lidt mindre liv fik jeg kørt en halv times etg og alt var som det skulle være.

Kl. 13.00 vil de lige scanne mig, da jeg har et akut kejsersnit fra min første fødsel og alt ser os super fint ud her. De tjekker mig indvendigt og er nu 2 cm. åben. Nu begynder ALT at gå meget stærkt. Veerne begynder igen, de kommer rigtig ofte og gør PÆNT nas.

Kl. 13.30 er vi tilbage på en fødestue og veerne vælter bare ind over mig, og jeg begynder at bede om en epedural som de med det samme gør klar til. Imens de finder ting frem og ringer efter narkoselægen står jeg med de sygeste veer og jeg kan slet ikke følge med eller trække vejret rigtigt. De vil lige tjekke mig indvendigt igen inden bedøvelsen, da jeg pludselig får pressetræng. Øh, nu er jeg 9 cm. åben og jeg kan ikke nå at få noget bedøvelse.

Ca. kl. 14.00 bliver der tilkaldt hjælp, da lillepigens hjerterytme falder rigtig meget og jeg kan hver trække vejret rigtig eller presse rigtigt.

Ca. kl. 14.25 beslutter de, at nu SKAL hun bare ud så der bliver gjort klar til at lægge sugekop.

Kl. 14.36 kommer vores vidunderlige lillepige til verden og hun har det heldigvis godt, og kommer op til mig med det samme.

Lillepigen som skal hedde Josefine vejede 3300 gram og målte 53 cm. Hun er født 40+3.

Jeg bristede 2 steder indvendigt og 3 steder udvendigt. Det er den sygeste oplevelse jeg nogensinde har haft, og er stadig lidt rundt på gulvet efter det hele, da jeg bare havde regnet med en stille, rolig og næsten smertefri fødsel.

Josefine er vidunderlig og vi knuselsker hende alle sammen, især den stolte storebror på 2,7 år  

Rockertand skriver:

Stort tillykke - og du er da monster-sej!

Tusind tak <3

Blop2 skriver:

INTET af fødslen blev som vi havde regnet med.

Kort fortalt ville jeg egentlig gerne have haft planlagt kejsersnit, men kom inden fødslen til nogle gode samtaler og fik lavet en fødselsplan med alle mine ønsker. Tidlig smertestillende o.s.v.

Mandag d. 11-08-2014 kl. 05.00 begynder jeg at få noget dirre og det murrer rigtig godt i underlivet.

Kl. 07.00 vidste jeg, at veerne var i gang, de bed faktisk allerede rigtig godt, så jeg begyndte at tage lidt tid på dem 10-12 min. var der imellem dem.

Kl. 10.00 ringer jeg til fødegangen fordi jeg i min fødselsplan har fået lov til, at blive tjekket tidligt, da jeg var meget bange for fødslen. Vi aftaler at vi kan komme kl. 11.00.

Kl. 11.00 ankommer vi til fødegangen og veerne er egentlig gået lidt i stå, men jeg får taget blodtryk, vejet, tjekket urin og bliver tjekket indvendigt stadig 1,5 cm livmodermund tilbage og kun en halv finger åben. Da jeg de sidste par dage havde mærket lidt mindre liv fik jeg kørt en halv times etg og alt var som det skulle være.

Kl. 13.00 vil de lige scanne mig, da jeg har et akut kejsersnit fra min første fødsel og alt ser os super fint ud her. De tjekker mig indvendigt og er nu 2 cm. åben. Nu begynder ALT at gå meget stærkt. Veerne begynder igen, de kommer rigtig ofte og gør PÆNT nas.

Kl. 13.30 er vi tilbage på en fødestue og veerne vælter bare ind over mig, og jeg begynder at bede om en epedural som de med det samme gør klar til. Imens de finder ting frem og ringer efter narkoselægen står jeg med de sygeste veer og jeg kan slet ikke følge med eller trække vejret rigtigt. De vil lige tjekke mig indvendigt igen inden bedøvelsen, da jeg pludselig får pressetræng. Øh, nu er jeg 9 cm. åben og jeg kan ikke nå at få noget bedøvelse.

Ca. kl. 14.00 bliver der tilkaldt hjælp, da lillepigens hjerterytme falder rigtig meget og jeg kan hver trække vejret rigtig eller presse rigtigt.

Ca. kl. 14.25 beslutter de, at nu SKAL hun bare ud så der bliver gjort klar til at lægge sugekop.

Kl. 14.36 kommer vores vidunderlige lillepige til verden og hun har det heldigvis godt, og kommer op til mig med det samme.

Lillepigen som skal hedde Josefine vejede 3300 gram og målte 53 cm. Hun er født 40+3.

Jeg bristede 2 steder indvendigt og 3 steder udvendigt. Det er den sygeste oplevelse jeg nogensinde har haft, og er stadig lidt rundt på gulvet efter det hele, da jeg bare havde regnet med en stille, rolig og næsten smertefri fødsel.

Josefine er vidunderlig og vi knuselsker hende alle sammen, især den stolte storebror på 2,7 år  

Her har vi så lillepigen alene og et sammen med den stolte storebror <3

Blop2 skriver:

INTET af fødslen blev som vi havde regnet med.

Kort fortalt ville jeg egentlig gerne have haft planlagt kejsersnit, men kom inden fødslen til nogle gode samtaler og fik lavet en fødselsplan med alle mine ønsker. Tidlig smertestillende o.s.v.

Mandag d. 11-08-2014 kl. 05.00 begynder jeg at få noget dirre og det murrer rigtig godt i underlivet.

Kl. 07.00 vidste jeg, at veerne var i gang, de bed faktisk allerede rigtig godt, så jeg begyndte at tage lidt tid på dem 10-12 min. var der imellem dem.

Kl. 10.00 ringer jeg til fødegangen fordi jeg i min fødselsplan har fået lov til, at blive tjekket tidligt, da jeg var meget bange for fødslen. Vi aftaler at vi kan komme kl. 11.00.

Kl. 11.00 ankommer vi til fødegangen og veerne er egentlig gået lidt i stå, men jeg får taget blodtryk, vejet, tjekket urin og bliver tjekket indvendigt stadig 1,5 cm livmodermund tilbage og kun en halv finger åben. Da jeg de sidste par dage havde mærket lidt mindre liv fik jeg kørt en halv times etg og alt var som det skulle være.

Kl. 13.00 vil de lige scanne mig, da jeg har et akut kejsersnit fra min første fødsel og alt ser os super fint ud her. De tjekker mig indvendigt og er nu 2 cm. åben. Nu begynder ALT at gå meget stærkt. Veerne begynder igen, de kommer rigtig ofte og gør PÆNT nas.

Kl. 13.30 er vi tilbage på en fødestue og veerne vælter bare ind over mig, og jeg begynder at bede om en epedural som de med det samme gør klar til. Imens de finder ting frem og ringer efter narkoselægen står jeg med de sygeste veer og jeg kan slet ikke følge med eller trække vejret rigtigt. De vil lige tjekke mig indvendigt igen inden bedøvelsen, da jeg pludselig får pressetræng. Øh, nu er jeg 9 cm. åben og jeg kan ikke nå at få noget bedøvelse.

Ca. kl. 14.00 bliver der tilkaldt hjælp, da lillepigens hjerterytme falder rigtig meget og jeg kan hver trække vejret rigtig eller presse rigtigt.

Ca. kl. 14.25 beslutter de, at nu SKAL hun bare ud så der bliver gjort klar til at lægge sugekop.

Kl. 14.36 kommer vores vidunderlige lillepige til verden og hun har det heldigvis godt, og kommer op til mig med det samme.

Lillepigen som skal hedde Josefine vejede 3300 gram og målte 53 cm. Hun er født 40+3.

Jeg bristede 2 steder indvendigt og 3 steder udvendigt. Det er den sygeste oplevelse jeg nogensinde har haft, og er stadig lidt rundt på gulvet efter det hele, da jeg bare havde regnet med en stille, rolig og næsten smertefri fødsel.

Josefine er vidunderlig og vi knuselsker hende alle sammen, især den stolte storebror på 2,7 år  

Stort tillykke