Når familien bliver mere utålmodige end en selv...

Har lige brug for at lufte lidt ud, så i må lige bære over med mig

Jeg er i dag i 39. uge og første gangs. Det er første barnebarn for både mine og hans forældre så de glæder sig jo rigtig meget og det er jo dejligt, men nøj hvor er jeg ved at være lidt træt af at høre på dem.

Min mor var lige på besøg i går og det var da hyggeligt, men når samtalen bliver ved med at gå på "det vil da være rart hvis han kom ud nu" så bliver man lidt træt af det til sidst, og det hjælper ikke på det at hun fødte min lillebror og jeg 14 dage før termin, og samtidig fortæller at med mig gik vandet og med min lillebror fandt hun ud af hun var i fødsel fordi jm fortalte at hun altså var 6 cm åben....

I dag var vi så lige hjemme ved hans forældre so. Så køre i det sammen "han må gerne komme ud nu" og kæresten så køre en "faktisk måtte han gerne være kommet for en uge siden"

Jeg er glad for at de alle glæder sig, det gør jeg da også, men bliver lidt træt af at høre på dem, fordi at de også i mine øre får det til at lyde som om at det er min skyld at han ikke er kommet ud endnu, og nu er det jo sådan at jeg ret faktisk har en uge endnu til termin, og at største delen af første gangs jo går over tid.
Og jo hvis det stod til mig så vil jeg da med glæde gå i fødsel i nat, især da han er en lille basse på ca 4100g
Er helt begyndt at overveje at når vi skal have nr. 2 at så lægge 14 dage til terminen så man måske kan få lidt mere fred...

Undskyld mit lidt lange udbrud er bare blevet lidt træt af, at nærmest at skulle undskylde for ikke at have født ham endnu, da det jo helt klart er noget jeg bestemmer og ikke ham. Og jeg ved godt at de ikke mener noget ondt med det, men gider bare ikke forsvare mig selv meget mere...

Sjwf skriver:

Har lige brug for at lufte lidt ud, så i må lige bære over med mig

Jeg er i dag i 39. uge og første gangs. Det er første barnebarn for både mine og hans forældre så de glæder sig jo rigtig meget og det er jo dejligt, men nøj hvor er jeg ved at være lidt træt af at høre på dem.

Min mor var lige på besøg i går og det var da hyggeligt, men når samtalen bliver ved med at gå på "det vil da være rart hvis han kom ud nu" så bliver man lidt træt af det til sidst, og det hjælper ikke på det at hun fødte min lillebror og jeg 14 dage før termin, og samtidig fortæller at med mig gik vandet og med min lillebror fandt hun ud af hun var i fødsel fordi jm fortalte at hun altså var 6 cm åben....

I dag var vi så lige hjemme ved hans forældre so. Så køre i det sammen "han må gerne komme ud nu" og kæresten så køre en "faktisk måtte han gerne være kommet for en uge siden"

Jeg er glad for at de alle glæder sig, det gør jeg da også, men bliver lidt træt af at høre på dem, fordi at de også i mine øre får det til at lyde som om at det er min skyld at han ikke er kommet ud endnu, og nu er det jo sådan at jeg ret faktisk har en uge endnu til termin, og at største delen af første gangs jo går over tid.
Og jo hvis det stod til mig så vil jeg da med glæde gå i fødsel i nat, især da han er en lille basse på ca 4100g
Er helt begyndt at overveje at når vi skal have nr. 2 at så lægge 14 dage til terminen så man måske kan få lidt mere fred...

Undskyld mit lidt lange udbrud er bare blevet lidt træt af, at nærmest at skulle undskylde for ikke at have født ham endnu, da det jo helt klart er noget jeg bestemmer og ikke ham. Og jeg ved godt at de ikke mener noget ondt med det, men gider bare ikke forsvare mig selv meget mere...

Jeg tror de fleste gravide   hører sammen sætninger fra bedsteforældre

Det er hårdt for en gravid at skulle høre, netop fordi den sidste tid der er tilbage fra hård. 

Men omvendt så freden sidste tid for bedsteforældre os svær, for de glæder sig jo

Held og lykke med fødslen lige om snart

Sjwf skriver:

Har lige brug for at lufte lidt ud, så i må lige bære over med mig

Jeg er i dag i 39. uge og første gangs. Det er første barnebarn for både mine og hans forældre så de glæder sig jo rigtig meget og det er jo dejligt, men nøj hvor er jeg ved at være lidt træt af at høre på dem.

Min mor var lige på besøg i går og det var da hyggeligt, men når samtalen bliver ved med at gå på "det vil da være rart hvis han kom ud nu" så bliver man lidt træt af det til sidst, og det hjælper ikke på det at hun fødte min lillebror og jeg 14 dage før termin, og samtidig fortæller at med mig gik vandet og med min lillebror fandt hun ud af hun var i fødsel fordi jm fortalte at hun altså var 6 cm åben....

I dag var vi så lige hjemme ved hans forældre so. Så køre i det sammen "han må gerne komme ud nu" og kæresten så køre en "faktisk måtte han gerne være kommet for en uge siden"

Jeg er glad for at de alle glæder sig, det gør jeg da også, men bliver lidt træt af at høre på dem, fordi at de også i mine øre får det til at lyde som om at det er min skyld at han ikke er kommet ud endnu, og nu er det jo sådan at jeg ret faktisk har en uge endnu til termin, og at største delen af første gangs jo går over tid.
Og jo hvis det stod til mig så vil jeg da med glæde gå i fødsel i nat, især da han er en lille basse på ca 4100g
Er helt begyndt at overveje at når vi skal have nr. 2 at så lægge 14 dage til terminen så man måske kan få lidt mere fred...

Undskyld mit lidt lange udbrud er bare blevet lidt træt af, at nærmest at skulle undskylde for ikke at have født ham endnu, da det jo helt klart er noget jeg bestemmer og ikke ham. Og jeg ved godt at de ikke mener noget ondt med det, men gider bare ikke forsvare mig selv meget mere...

husker det tydeligt... Jeg lukkede min facebook ned 1 mdr inden termin fordi jeg ikke gad mere end højst nødvendigt

Kan så godt huske det... og hver gang jeg ringede til nogen var de helt oppe og køre

Er det nu er det nu... nej gu er det ej og hvis det var nu ringede jeg jo nok ikke til alle mennesker jeg kender og fortæller det vel

Jeg endte med i uge 39 at poste på Facebook og sige det til de nærmeste at nu gad jeg ikke høre et ord mere om hvornår mon den lille kom og hvorfor hun ikke var kommet endnu! Og hvis de nævnte det ville jeg forlade samtalen!    Da jeg var pisse træt af at høre om det fra alle og at hun jo nok skulle komme ud på et tidspunkt det lovede jeg dem... fødte vist nok 41 +2