Lidt misundelig på en veninde

Ved godt, at det er tabubelagt og at jeg ingenting får ud af det, men here goes...

Jeg har skrevet nogen tråde omkring depression, er mor til en 4årig, der det seneste halve år, har været lidt af en håndfuld. 

Jeg har så den her veninde, hendes søn er godt nok kun halvandet, men hun blev skilt, da han var 9 mdr gammel. Det er så sådan, at faren til drengen har ham fast og hun har ham hver anden weekend. Det er bare nogen gange, når man høre om, hvor meget tid, hun har til at gå i træningscenteret, til at gå i byen og danse, og hvor mange ting, hun kan lave med sin nye kæreste osv. Så tænker jeg, wow... Det lyder godt nok nemt kun at være mor hver anden weekend. 

Jeg elsker min søn og kunne virkelig ikke forestille mig at  se ham så lidt. Og elsker også meget min mand, men alligevel kan jeg godt blive en lille smule misundelig. Nok mest over alt den tid til sig selv.

Jeg ville aldrig onske mig kun at se mine born hver anden weekend.

Jeg er ret sikker på at den mor fortryder det senere ,den tid hun mister får hun aldrig igen. 

Lige nu er hendes son lille og han s behov for hans mor er stort,den tid er ovre for hun når at blinke med ojnene og den giver hun friviilligt fra sig for byture og fitness...

Mig tid kan man altid få ,sin borns opmærksomhed og tid er kun til låns -så vær du glad istedet for misundelig 

Jeg tænker ikke på det som misundelse, for jeg er glad for at jeg ikke skal dele mit barn. Men jeg forstår godt at man kan få nogle strejftanker omkring det, specielt når man godt lige kunne bruge 2 dage for sig selv