Nervøs for min søster

Hej, jeg har lige brug for at komme ud med en bekymring som nager mig meget.

Jeg har lige fundet ud af, at min lillesøster på lige knap 18 år har droppet præventionen for flere måneder siden. Hun er lige flyttet sammen med sin kæreste, som hun har kendt i et år, i Kbh mens alt andet familie bor i Jylland. Hun skal starte på frisør uddannelsen nu jer og kæresten skal læse fra næste år af, også i Kbh.

Jeg er så nervøs for at hun går hen og bliver gravid. De prøver ikke målrettet på det, vil de først om to år, når de er halvvejs med studierne, men de bruger Ingen beskyttelse. Min søster tror åbenbart hun har svært ved at blive gravid pga kønssygdomme hun har haft for nogle år siden.

Min søstef er ikke en stabil person og har for ikke mere end et par år siden haft en grim periode hvor hun led af angst, skar i sig selv mm. Jeg mistænker hende for at være maniodepressiv, men er ikke noget jeg har nævnt for hende. Hun har massive humør svingninger,voldsom temperament og tør ikke lade hende være alene med min søn på 3 år. Hun har sparket og slået både min mor og anden søster. Men de sidste par år har været mere rolige, dog stadigvæk hvor man kan mærke hendes ubalance og usikkerhed.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle det her. Er så bange for at hun bliver gravid og at det bliver endnu et nederlag for hende, nu når hun endelige er ved at komme på rette spor. Hendes kæreste er en fornuftig og sød fyr, så der er jeg helt tryg.
Jeg fik selv barn da jeg var først i 20'erne men jeg havde et mere stabilt forhold, studentereksamen og var næsten færdig med bachelor. Min søster har ikke engang færdiggjort folkeskolen ordentlig, men er kommet ind på frisøren pga. Praktik.

Jeg har brug for råd til hvad jeg skal gøre / eller ikke gøre!

Håber der er nogen der kan hjælpe.

Var det ikke en mulighed at du kunne tale med hendes kæreste? Måske han kan få hende til at se det fornuftige. 

 

Held og lykke 

eirene skriver:

Var det ikke en mulighed at du kunne tale med hendes kæreste? Måske han kan få hende til at se det fornuftige. 

 

Held og lykke 

Det har jeg også tænkt på. Men vil ikke fortælle ham om alt det skidt hun har været ude i,da jeg er bange for at det kan skræmme ham væk. Han er det bedste der er sket for hende de sidste 5 år!

Jeg forstår godt du er nervøs for din søster. Men et eller andet sted så tænker jeg også at hun jo har forbedret sig og ikke skal dømmes for sin fortid. Og at du vil gå bag hendes ryg og fortælle ting til hendes kæreste er et stort no go i min verden. Du kan idet mindste sige det til hende hvis der er noget du vil sige. Mon ikke hun og hendes kæreste har snakket om hvad der kan ske ved at smide præventionen? Og så bliver man jo hverken en bedre eller dårligere Mor af at have en udd når man får et barn. Man kan sagtens ta den bagefter. :-)

SandraXOXO skriver:

Jeg forstår godt du er nervøs for din søster. Men et eller andet sted så tænker jeg også at hun jo har forbedret sig og ikke skal dømmes for sin fortid. Og at du vil gå bag hendes ryg og fortælle ting til hendes kæreste er et stort no go i min verden. Du kan idet mindste sige det til hende hvis der er noget du vil sige. Mon ikke hun og hendes kæreste har snakket om hvad der kan ske ved at smide præventionen? Og så bliver man jo hverken en bedre eller dårligere Mor af at have en udd når man får et barn. Man kan sagtens ta den bagefter. :-)

Jeg vil på ingen måder tale med hendes kæreste bag hendes ryg. Og nej hun skal ikke dømmes for hendes fortid,Mern den dag i dag har hun stadig mange problemer psykisk. Hun har gået til psykolog men gad ikke efter kort tid,så der er ingen konkret forklaring på hendes adfærd.
Ved godt at en uddannelse ikke er lig det at være en god mor.men nu har jeg selv mærket hvor hårdt det er at tage uddannelse mens man har et lille barn. Og det er bare ikke nemt.
Det ønsker jeg ikke for hende,da hun jo i forvejen har det svært.

Måske er det bedste at prøve at snakke med hende. Hun plejer bare komme med hysteriske flip når man prøver at snakke med hende om sådanne ting.

Jeg ved ikke om dette indlæg er ok, men ville lige prøve. 

Jeg er selv diagnoseret med diagnosen bipolar, før kaldet maniodepressiv. Jeg vil bare sige at hvis du har en mistanke om at hun er det så synes jeg du skal se om ikke du kan få hende undersøgt for det, før hun får børn. Jeg fik min diagnose for et par år siden og ville slet ikke kunne have forestillet mig et liv som mor uden at være i behandling som jeg er nu, det kunne have haft nogle trælse konsekvenser for både mig og min søn. Da min familie og mine venner ville have mig indlagt pga deres mistanke var jeg stiktosset i ni dage, og nu er jeg evig taknemmelig. Og jeg har hverken haft depressive eller maniske episoder siden jeg kom i medicinsk og terapeutisk behandling.

jeg håber det løser sig for din søster og at hun får den hjælp netop hun har brug for. Men vil klart anbefale at hun får hjælp hvis du mistænker hun er bipolar. 

Knus og held og lykke!