Chellie skriver:
Det med budgettet er rigtig svært at svare på, for det kommer rigtig meget an på, hvad det er for en hund, I får. Små hunde spiser mindre, og skal have mindre medicin, når de bliver syge. Store hunde skal have mere, og spiser mere. Nogle racer bliver oftere syge end andre, og nogen gange har man bare været uheldig, og fået den hund, der altid sker ét eller andet med...
Du bør som minimum tænke på:
- Valg af foder. Lad nu være med at købe det billige i supermarkedet. Det svarer til at give børnene mcD hver dag.. Brug de ekstra penge på et ordentligt mærke. Opdrætteren kan ofte hjælpe med noget vejledning til dét, hvis det er en ordentlig opdrætter.
- Forsikringer. Du skal have en ansvars-forsikring ifølge hundeloven, men det kan godt betale sig, også at undersøge hvad en syge-forsikring koster, så du ikke en dag står og skal vælge imellem liv eller død, fordi du ikke har råd til en dyr operation.
- Dyrlægebesøg. Igen, så er det meget individuelt hvor meget en hund får brug for at komme til dyrlægen. Jeg har haft flere hunde, og heldigvis har de fleste været sunde og raske det meste af tiden. Men, da jeg havde en engelsk bulldog, var det altså en dyr affære. Hun fejlede altid ét eller andet... Sørg for, at I altid har sat til side til en tur til dyrlægen, hvis det skulle blive nødvendigt, så det kan blive gjort med det samme, skulle det være nødvendigt. En sygeforsikring er god at have til de store ting, men de dækker ikke hele regningen.
- Med eller uden stamtavle? Det er et spørgsmål om religion. Rigtig mange vil af princip ikke betale ekstra "for et stykke papir", men det de glemmer er også, at papiret er værdiløst i sig selv. Det interessante er, hvad der står på det. Igen, afhængigt af racen, så bliver mange stamtavle-hunde idag testet for relevante arvelige sygdomme, og dette bliver noteret på stamtavlen, så man kan se om der er arvelige sygdomsgener i den hund, man overvejer at købe. At gode opdrættere tager en vanvittig pris for en hvalp (gerne op mod 10.000 afhængigt af race) skyldes, at de selv poster rigtig mange penge i opdrættet. Hvis man først begynder at regne sammen, hvad det koster for opdrætteren at lave en hvalp - udstilling af forældredyrene, dyrlægekontroller, foder, forsikringer, udstyr, en større bil, så alle hundene kan komme med rundt på én gang, og mange flere udgifter, så er 50.000 pr. Solgt kuld pludselig ikke ret meget. Det er en dyr hobby at være opdrætter.
- Valg af race. Der findes uendelig mange "for sjov" test på nettet, hvor man kan angive nogle kriterier for sin kommende hund, og så få nogle forslag til racer. De må ikke få lov at komme med den endelige beslutning for dig, men de kan være gode til hvis man skal have nogle ideer om, hvad der vil passe til én.
Min hund er en grand danois - en forvokset sofa-kartoffel, skødehund og fedtmule 
Hun er det bedste, jeg ved!
Super godt indlæg, og du får sagt lige præcis hvad jeg også tænkte, så vil ikke skrive det igen 
Vi har en Norsk Buhund, han vejer små 20 kg og bruger vel for rundt regnet 250-300 kr i foder om måneden. Han bliver 5 år til oktober og har været en temmelig dyr fornøjelse at have allerede. Han har været en klumpedumpe, en uheldig hund og har allergi og hofteledsdysplasi så vi har nok lagt de første 30.000 kr hvis ikke mere hos dyrlægen. Heldigvis har vi sygeforsikring på ham, så vi har fået en del refunderet. Men man skal lige have i baghovedet at det KAN gå hen og blive ret dyrt at holde hund, hvis man er uheldig...
Vi fik ham inden vi fik børn, da jeg mente det var vigtigt at børnene voksede op med dyr fra starten af (måske fordi jeg selv gjorde det) og jeg ville gerne have en forholdsvis voksen, rolig og lydig hund inden vi fik børn, dvs ingen hvalp med dertil hørende renlighedstræning, alene-hjemme træning, lydighedstræning osv samtidig med små børn. Så det var helt planlagt fra vores side at han var 2 år før vi fik barn, og det har passet rigtig fint. Hunden har lige skulle vænne sig til at han ikke var alene om opmærksomheden, men der er ikke nogen problemer med det.
