Det at ha et barn med handicap.

Hej Alle.

Jeg tænkte at det er på tid jeg kommer ud med det der brænder inde i mig.

Som mange nok godt ved har lille Jessica et handicap, og det er jo hvad det nu en gang er det kan man jo ikke lave om på. Her i sommeren har hun gips på da hun jo har hofteskred og nej hvor har hun det varmt så vores dage er inde så hun ikke koger op.

Men findes der en kur mod at jeg ikke bliver ked af det når jeg ser andre børn på hendes aldre kan en masse, mens min lille pige ikke kan noget? er det forkert af mig eller hvad for det kan jeg ikke finde ud af  Jeg synes jo det er skønt og dejligt for de børn der kan en masse

Jeg kan også finde på at blive skide sur når jeg læser alle dem der skriver mit barn kan ikke det ene og der andet, og så tænker jeg vær dog glad for at dit barn kan noget.

Jeg elsker min datter over alt på jorden og ville ikke bytte for noget andet i hele verden for hun er min  men hvor ville det være nemmer hvis hun var "normal" for der ikke nogle der fortjener ikke slev at kunne bestemme

Hm det blev et mærkeligt indlæg håber det er okay

Sender dig lige et kram 

Først og fremmest stort knus herfra.

De følelser du har er helt naturlige. Du "forventede" at få et normalt barn - du fik til gengæld en skøn datter med et handicap. Det er en sorgproces, du skal igennem. Og alle følelser er tilladte. 

Den sorg vil du gennemleve i mange situationer fremover - men du vil også lære at elske alle de ting, hun kan og gør.

Prøv at google "rejsen til Holland" - jeg er på fra tlf og kan ikke finde ud af at linke til den. Vi har en pige med autisme, og når vi er i en svær periode, eller når jeg er ked af det - tager jeg den frem. 

Moma skriver:

Først og fremmest stort knus herfra.

De følelser du har er helt naturlige. Du "forventede" at få et normalt barn - du fik til gengæld en skøn datter med et handicap. Det er en sorgproces, du skal igennem. Og alle følelser er tilladte. 

Den sorg vil du gennemleve i mange situationer fremover - men du vil også lære at elske alle de ting, hun kan og gør.

Prøv at google "rejsen til Holland" - jeg er på fra tlf og kan ikke finde ud af at linke til den. Vi har en pige med autisme, og når vi er i en svær periode, eller når jeg er ked af det - tager jeg den frem. 

åh hvor er den sød  den tror jeg at jeg må ha frem når det hele flyder over

og ja vi elsker alt ved hende

dukke skriver:

Hej Alle.

Jeg tænkte at det er på tid jeg kommer ud med det der brænder inde i mig.

Som mange nok godt ved har lille Jessica et handicap, og det er jo hvad det nu en gang er det kan man jo ikke lave om på. Her i sommeren har hun gips på da hun jo har hofteskred og nej hvor har hun det varmt så vores dage er inde så hun ikke koger op.

Men findes der en kur mod at jeg ikke bliver ked af det når jeg ser andre børn på hendes aldre kan en masse, mens min lille pige ikke kan noget? er det forkert af mig eller hvad for det kan jeg ikke finde ud af  Jeg synes jo det er skønt og dejligt for de børn der kan en masse

Jeg kan også finde på at blive skide sur når jeg læser alle dem der skriver mit barn kan ikke det ene og der andet, og så tænker jeg vær dog glad for at dit barn kan noget.

Jeg elsker min datter over alt på jorden og ville ikke bytte for noget andet i hele verden for hun er min  men hvor ville det være nemmer hvis hun var "normal" for der ikke nogle der fortjener ikke slev at kunne bestemme

Hm det blev et mærkeligt indlæg håber det er okay

Selvfølgelig er det ok at have det sådan.
Så længe det kun engang imellem er sådan du føler.
Men det tror jeg nu også det er.
Så du får kæmpeknus til opmundtring.
Og så håber jeg det bliver bedre for jer hen ad vejen.
Det gjorde det her i huset med min søn.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Selvfølgelig er det ok at have det sådan.
Så længe det kun engang imellem er sådan du føler.
Men det tror jeg nu også det er.
Så du får kæmpeknus til opmundtring.
Og så håber jeg det bliver bedre for jer hen ad vejen.
Det gjorde det her i huset med min søn.

Kærligst
Sussie

Tak Sussie

Ja det er jo kun en gang imellem jeg får det på den måde

dukke skriver:

Hej Alle.

Jeg tænkte at det er på tid jeg kommer ud med det der brænder inde i mig.

Som mange nok godt ved har lille Jessica et handicap, og det er jo hvad det nu en gang er det kan man jo ikke lave om på. Her i sommeren har hun gips på da hun jo har hofteskred og nej hvor har hun det varmt så vores dage er inde så hun ikke koger op.

Men findes der en kur mod at jeg ikke bliver ked af det når jeg ser andre børn på hendes aldre kan en masse, mens min lille pige ikke kan noget? er det forkert af mig eller hvad for det kan jeg ikke finde ud af  Jeg synes jo det er skønt og dejligt for de børn der kan en masse

Jeg kan også finde på at blive skide sur når jeg læser alle dem der skriver mit barn kan ikke det ene og der andet, og så tænker jeg vær dog glad for at dit barn kan noget.

Jeg elsker min datter over alt på jorden og ville ikke bytte for noget andet i hele verden for hun er min  men hvor ville det være nemmer hvis hun var "normal" for der ikke nogle der fortjener ikke slev at kunne bestemme

Hm det blev et mærkeligt indlæg håber det er okay

Hej, 

Jeg ved hvordan du har det, jeg selv er selv havnede i den bås.. 9. Oktober i denne måned fik vi endelig diagnosen på vores pige.. 

Hvor har det været hårdt og er det stadig, uanset hvad og uanset hvilken diagnose, så elsker jeg min datter ligeså meget som før vi fik at vide hun var handicappet.. 

Det er svært at så i sådan noget... Det har jeg selv fundet ud af.. 

i din retning.