Pyyh, nogle der kender disse tanker?

Kender det aaaaaalt for godt 

Man er ikke mindre nervøs selvom man ikke venter 1. gang - jeg stoppede helt med at læse alle de triste debatter, for jeg blev mere og mere nervøs, men alt viste sig at være i orden 

Som Sussie skriver, så tror jeg også alle gravide på et tidspunkt har haft disse tanker 

Jeg sys ikke jeg er bekymret, tænker meget som Sussie skriver at jeg hverken kan gøre fra eller til og så har jeg bare en stærk fornemmelse af at alt er iorden. Men kan da godt tænke nogle tanker og blive ked af at høre de her historier om dem som har haft disse dårlige oplevelser.

MortilMogL skriver:

Jeg er 15+2 idag, med en lille dreng. Nf viste alt var fint og normalt..
Men jeg har læst de sidste mange dage om folk der får triste nyheder til misdannelse skanning.
Jeg er SÅ bange for at jeg er lige så uheldig!!

Jeg har i forvejen 4 helt raske og sunde børn.

Andre der kender disse tanker?

Da jeg var gravid havde jeg gennem hele graviditeten ikke frygten for at miste eller andet dårligt overhovedet før jeg var gået 5 dage over tid(fordi jeg ikke havde mærket liv hele dagen) - jeg havde simpelhen ikke skænket tanken, at der kunne være noget galt så længe jeg ikke blødte eller havde ondt.

Efter jeg har født, og har læst alle mulige skrækscenarier bl.a. Herinde, er jeg allerede nu bekymret for en eventuel graviditet i fremtiden. Jeg er sikker på at jeg gennem alle 9 måneder vil være kronisk bekymret for at der er noget galt med babyen. - så kan sagtens forstå din bekymring, selvom jeg endnu egentlig ikke rigtig har været i din situation

MortilMogL skriver:

Jeg er 15+2 idag, med en lille dreng. Nf viste alt var fint og normalt..
Men jeg har læst de sidste mange dage om folk der får triste nyheder til misdannelse skanning.
Jeg er SÅ bange for at jeg er lige så uheldig!!

Jeg har i forvejen 4 helt raske og sunde børn.

Andre der kender disse tanker?

Kun alt for godt. Jeg er kun i 6. uge, men er også så bange for, at der er noget galt.
Både i denne graviditet og ved min datter blev jeg gravid i første forsøg. Har følelsen af at alt kommer for let til os (både ift børn og så meget andet), så frygter, at vi snart har opbrugt vores held. Især når man læser om andre, der kæmper for graviditet i flere år, får dårlige beskeder til scanninger osv. Overvejer lidt at tage en tryghedsscanning for at få mere ro på.

Jeg er 5+4 i dag og prøver virkelig ikke at blive bims. Men åh - det er svært.

Er gravid for første gang med drømmebarnet, drømmemanden og har lige fået drømmehjemmet så alt klapper.

Nu skal bloppen bare blive hvor den er!

jeg får også tanken ind imellem. og jeg kan jo heller ikke vide mig sikker før han er født. men jeg tror nu det er ganske normalt.