Skriver som ano da familien ikke ved mine ønsker
min om mand og jeg, har 3 børn på under 4 år, de to ældste tætte, og den lille nyfødte "efternøler" og på trods af h*n kun er få uger gammel, og en hård graviditet, er ønsket om en nr 4 allerede begyndt at melde sig. De 2 ældste har så meget glæde og selvom det hr været hårdt, er tankerne om endnu et pseudo begyndt at melde sig. Vi har bilen, og plads ser jeg ikke som noget problem, da derfor os handler om vilje og hjerterum og med tiden kan tage kælderen i brug
hvad af bør jeg tænke og overveje, synes allerede nu, det går overraskende "nemt" med 3 børn og synes det hop mellem 2-3 har været en del nemmere end da vi fik nr 1 og mellem de 2 store, pga vores erfaringer
kræver selvfølgelig manden er med, men hvad siger i (gerne jer med erfaringer med at have 4 små hjemmeboende børn)
er det go eller no go
er det en hård graviditet værd, synes jo det er hårdt i øjeblikket, men så snart det er overstået overskyffereet hele bare, og det er kampen værd. Kærligheden til mine unger bliver ikke mindre, tværtimod, og tanken om ikke at få oplevelsen igen, nager mig.
Dog vil det blive sidste skud på stammen pga kejsersnit, så tankerne om flere i fremtiden er desværre ikke muligt, så e. Nr 4 om 4-5 år vil jo blive noget af en efternøler i forhold til de 3 andre
Anmeld