Eksperthjælp: Frustreret baby

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.221 visninger
0 svar
0 synes godt om
13. juli 2014

Catrine Hansen

"Frustreret baby"

Hej Cathrine.

Jeg håber du kan være behjælpelig med, at sætte ord på hvad der sker - om mit barns adfærd overhovedet skyldes amning.

Forløb:
Amning har været en udfordring, lige siden fødsel.
Jeg har altid ammet typisk 8 x i døgnet, fra fødsel - uge 8 tog det typisk 60 - 90 min. at amme.
Pludselig en dag, i uge 8, stoppede det brat. Jeg har altid haft meget mælk og spændte bryster. Men fra denne dag, føles mine bryster meget flade og amning tog/tager typisk kun 15-20 min. Hvor han tager ved, slipper, tager ved og slipper.
Når han så skal bøvse, har han rigtig ondt og skriger indtil han har bøvset.

Efter amning, er han ufattelig pirrelig/irrittabel og rastløs. Han er næsten kun tilfreds når han hænger på skulderen. Nogle gange lykkedes det mig, at ligge ham fra mig hvor han er glad og vi snakker. Men det vender hurtigt! Han er særlig utilpas, op til afføring, som han har max. 1 x i døgnet.

Han har skreget rigtig meget siden han var 5 uger. Der har også været tale om det er kolik, men jeg er bange for vi overser noget? - han er sund og rask ellers.
Indtil for en uge siden var det skrigeriet der fyldte meget, nu synes jeg derimod, at det er hans irritation og rastløshed der fylder og udkører mig.
Jeg tilbyder ham MME, når jeg fornemmer at han ikke er ordentlig mæt. Somregel er det ganske lidt han tager.

Jeg håber du kan finde hovede og hale i det hele.

Med venlig hilsen
Pernille Loft



Catrines svar

Hej Pernille

Umiddelbart lyder det helt normalt, at din søn har startet med at spise 8 gange i døgnet (en nyfødt bør blive ammet mindst 8 gange i døgnet og gerne mere), og at det tog så lang tid, er også normalt, hvis man medregner lidt pauser. De fleste nyfødte dier længe, men ikke så effektivt hele tiden. De holder små hvilepauser og falder let i søvn.
Det lyder ligeledes normalt, at din søn nu er meget hurtigere færdig ved brystet. Nogle babyer kan blive færdige på bare 5-10 minutter. Og at brysterne føles flade, betyder ikke at du ikke laver mælk. Måske tømmer din søn bare brysterne mere effektivt nu end i starten.

Mht hans adfærd, er det meget svært at kunne sige nøjagtigt hvad der er galt. Det kræver næsten at man står ved siden af og ser hans adfærd. Kan du ikke spørge din sundhedsplejerske om hjælp?
Det behøver nemlig ikke at have noget med amningen som sådan at gøre. Nogle gange reagerer børn på noget deres mor spiser. En af de hyppigste reaktioner kan komme ved komælk. Du kan jo prøve i et par uger at udelade alt mælk og alle mælkeprodukter fra din kost for at se, om det kunne have en effekt.

Hvis ikke det hjælper, så snak med din sundhedsplejerske om der i jeres kommune er tilbud om at få hjælp via den metode der hedder "Marte Meo". Her filmes man i de situationer hvor noget er svært, og bagefter analyseres filmen, og der lægges altid vægt på det der går godt - så man forstærker det positive i stedet for at se det negative.

Under alle omstændigheder synes jeg ikke bare du skal acceptere, at din søn er meget grædende og pirrelig. Et barn der er i trivsel (dvs tager på og vokser som det skal og er sund og rask) vil ikke græde så meget. Du må have hjælp til at finde ud af hvad der kan gøres for at hjælpe ham og jer.

Held og lykke

Sommerlige hilsner fra Catrine

Forældre og Fødsel er Danmarks eneste brugerforening der varetager de gravides, fødendes og småbørnsforældres vilkår. Forældre og Fødsel tilbyder desuden rådgivning inden for emner som slynger, søvn, vandfødsler, abort, søskende, samsovning, tvillinger, efterfødselsreaktioner med videre.

Forældre og Fødsel: fogf.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.