Tynd ryger vs. fed ikke-ryger....

Jeg har altid været til den tynde side, omkring de 60 kg, så fik jeg to børn og tabte mig efter 2. barn til 55 kg, jeg har altid røget, dog ikke under graviditeterne, men har altid optaget rygning efter fødslerne, nå men det var jo alt sammen meget fint,

et par år efter var vi klar på nr. 3, og jeg besluttede der, at nu skulle det for alvor være slut med smøgerne, da min mand også ryger, og jeg ville ikke at mine børn skulle opvokse med 2 rygende forældre.....

Alt gik fint og vi fik i Oktober nr. 3, og jeg har ikke røget siden vi begyndte at lave nr. 3......

MEN til gengæld ÆDER jeg, jeg kan slet slet slet ikke styre det, dette har resulteret i at jeg nu vejer knap 90 kg,

jeg kan slet ikke genkende mig selv i spejlet, jeg hader alt ved mig selv, men alligevel æder jeg som om jeg ikke ved hvornår jeg skulle få adgang til mad igen

Jeg HADER virkelig mig selv pt., jeg overvejer virkelig at optage rygningen igen, til trods for jeg slet ikke savner den!

Jeg tænker konstant på mad, eller nok nærmere slik, kage og alle de usunde ting, det der er nemt LI at tage nu her..........

ÅH, fuck altså!

Jeg synes absolut ikke du skal optage smøgerne igen! Til gengæld synes jeg du skal gå til din læge og få snakket om det og få en henvisning til diætist og/eller psykolog. Der ligger tit et eller andet til grund for voldsom overspisning. 

Mor11 skriver:

Jeg synes absolut ikke du skal optage smøgerne igen! Til gengæld synes jeg du skal gå til din læge og få snakket om det og få en henvisning til diætist og/eller psykolog. Der ligger tit et eller andet til grund for voldsom overspisning. 

Det da utroligt, jeg kan slet slet ikke styre det, jeg æder og æder og æder

Jeg kan mærke jeg magter ikke at være SÅ stor, som jeg er blevet, alligevel når jeg så tager mig sammen, ændre min vægt sig stadig ikke,

Dobbelthage er kommet frem, mine kindben er væk, mine lår slasker sammen og jeg har været nødsaget til at skifte min gaderobe ud fra en str. XS til en L

Anonym skriver:

Det da utroligt, jeg kan slet slet ikke styre det, jeg æder og æder og æder

 

Jeg kan mærke jeg magter ikke at være SÅ stor, som jeg er blevet, alligevel når jeg så tager mig sammen, ændre min vægt sig stadig ikke,

Dobbelthage er kommet frem, mine kindben er væk, mine lår slasker sammen og jeg har været nødsaget til at skifte min gaderobe ud fra en str. XS til en L

Ja det er mærkeligt at man kan blive afhængig af mad, for det tror jeg du er blevet   Vi kender det vel alle i større eller mindre grad, gør jeg i hvertfald. Og det er pissesvært bare at ændre. 

Professionel hjælp tror jeg er bedste løsning for dig, for det lyder voldsomt, og det går kraftigt udover dit selvværd og måske også din person. 

Synes helt klart også du skal gå til lægen og få hjælp til din overspisning. Du skal for alt i verden IKKE begynde at ryge igen... Det er super godt gået at du er stoppet, det ville være så dumt at starte igen, især når du ikke savner det...

Et smut til lægen og bed om hjælp på den ene eller anden måde 

Masig skriver:

Synes helt klart også du skal gå til lægen og få hjælp til din overspisning. Du skal for alt i verden IKKE begynde at ryge igen... Det er super godt gået at du er stoppet, det ville være så dumt at starte igen, især når du ikke savner det...

Et smut til lægen og bed om hjælp på den ene eller anden måde 

Hva skal jeg sige til lægen?

"Hey, jeg spiser for meget" og hun vil da tænke: "Så la da vær"

Anonym skriver:

Hva skal jeg sige til lægen?

"Hey, jeg spiser for meget" og hun vil da tænke: "Så la da vær"

 

 

Så skal du få en ny læge man kan være madafhægig fuldstændig på linje med afhængighed af smøger, alkohol osv. Det er så absolut noget din læge skal tage alvorligt og hjælpe dig med det er jo ikke bare et par kg du har taget på. 

Mor11 skriver:

Så skal du få en ny læge man kan være madafhægig fuldstændig på linje med afhængighed af smøger, alkohol osv. Det er så absolut noget din læge skal tage alvorligt og hjælpe dig med det er jo ikke bare et par kg du har taget på. 

Nej, men jeg tænker at hun bare vil sige, at jeg jo heller ikke har tabt mig efter fødslen....

Nej, men jeg tænker at hun bare vil sige, at jeg jo heller ikke har tabt mig efter fødslen....

Men det er da underordnet? Du har det skidt med dig selv, du føler ingen kontrol over dit madindtag og ønsker at ændre det, men har ikke værktøjerne/viljestyrken til det selv og ønsker hjælp udefra. 

Mor11 skriver:

Men det er da underordnet? Du har det skidt med dig selv, du føler ingen kontrol over dit madindtag og ønsker at ændre det, men har ikke værktøjerne/viljestyrken til det selv og ønsker hjælp udefra. 

Phu, jeg kan godt mærke, jeg er vant til at klare tingene selv, det er meget grænseoverskridende at sige til lægen:

"Hjælp mig"...................