synes det er uretfærdigt

Først et .

Dernæst så kan jeg godt følge din mistro, med den fortid I begge har.

Men du/I bliver nødt til at se fremad for jeres søns skyld, det er hsm det handler om, ikke jer. Ja det er jeres forældreevne der skal tages stilling til, men i bund og grund er dette for jeres søns skyld.

At far var uoplagt den dag der var besøg hjemme ved jer, skal selvfølgelig med i deres rapport, da det er jo er sandheden. Og hvis han kan være det den ene dag, hvor I får besøg, så er han det sikkert også andre dage om året, når sønnike har haft en dårlig nat (så det er jo ikke usandheder).

Du skriver selv at du godt ved at halvdelen at det de har skrevet er sandt, så samarbejd med dem, gør det for jeres søns skyld, for hans fremtids skyld. Vis jeres samarbejdsvilje, og på den måde vise at I vil gøre hvad som helst for jeres dreng. For det er jo i bund og grund det, det handler om når man har børn. Der findes ingen stolthed for stor, ingen for store kameller der skal sluges, for man gør alt for sine ungerne. Det er det, det hele handler om.

Mom skriver:

Først et .

Dernæst så kan jeg godt følge din mistro, med den fortid I begge har.

Men du/I bliver nødt til at se fremad for jeres søns skyld, det er hsm det handler om, ikke jer. Ja det er jeres forældreevne der skal tages stilling til, men i bund og grund er dette for jeres søns skyld.

At far var uoplagt den dag der var besøg hjemme ved jer, skal selvfølgelig med i deres rapport, da det er jo er sandheden. Og hvis han kan være det den ene dag, hvor I får besøg, så er han det sikkert også andre dage om året, når sønnike har haft en dårlig nat (så det er jo ikke usandheder).

Du skriver selv at du godt ved at halvdelen at det de har skrevet er sandt, så samarbejd med dem, gør det for jeres søns skyld, for hans fremtids skyld. Vis jeres samarbejdsvilje, og på den måde vise at I vil gøre hvad som helst for jeres dreng. For det er jo i bund og grund det, det handler om når man har børn. Der findes ingen stolthed for stor, ingen for store kameller der skal sluges, for man gør alt for sine ungerne. Det er det, det hele handler om.

Helt sikkert vi samarbejder alt det vi kan

udadtil så er vi søde og venlige og oplagte på at gøre det vi får besked på der skal gøres...

 

Jeg havde bare et hysterisk anfald i går der skulle ud.. og det blev så her hvor det ikke er alt for offentligt men stadig der måske var nogen der kunne ligesom give input til det hele...

 

Vi er endda mere end villige til at ændre ALT vi overhovedet kan for at han får det bedre...

Vi har allerede ændret flere vaner herhjemme som, set i bakspejlet, måske ikke var de allerbedste til at starte med...

Men når som allerførste besked får at vide at nu skal vi huske på at det er ham der skal lære at leve med os og ikke omvendt ja så er det skisme svært at gætte sig til hvor og hvordan det lige skal forstås...

Er elendig med smileys så her er nogle flere, indsæt hvor det passer

Jeg kan så ikke forstå hvorfor psykologen kun observere 30 min. 2 gange.

Da vi fik vores forældreevne vurderet. Havde vi et hav af samtaler med psykologen og diverse test. derudover observerede han os 2 x 2 timer på forskellige dage.

30 Min er for lidt i mine øjne, det er jo ikke nok til at danne sig et helhedsindtryk

monzemussen skriver:

Jeg kan så ikke forstå hvorfor psykologen kun observere 30 min. 2 gange.

Da vi fik vores forældreevne vurderet. Havde vi et hav af samtaler med psykologen og diverse test. derudover observerede han os 2 x 2 timer på forskellige dage.

30 Min er for lidt i mine øjne, det er jo ikke nok til at danne sig et helhedsindtryk

Hehe...

Hov fik blandet ting sammen i mit hysteri-anfald

Har endnu ikke mødt psykologen...

det er sagsbehandleren fra kommunen vi har set de få gange

Wampires skriver:

Hehe...

Hov fik blandet ting sammen i mit hysteri-anfald

Har endnu ikke mødt psykologen...

det er sagsbehandleren fra kommunen vi har set de få gange

Ahh Okay, så er jeg med

Jamen så er det da bare med at sparke r... når i skal igennem det med psykologen

Først stort kram, I har taget et stort skridt, men også et skridt som kan gøre sindsyg ondt for man vil jo være den perfekte mor og en hver af os som blev superviseret ville få at vide vi ikke var perfekte.

Husk ingen ønsker jeres søn skal være anbragt og man vil fra kommunens side gå rigtig langt for alle børn skal blive hos deres forældre, men for at give den hjælp der skal til for at han og I har det optimalt så må de også vise og fortælle om den vrangside de ser for kun ved at se vrangsiden i øjnene kan man ændre, kan man lave "regler" for hvad man gør i de dårlige øjeblikke.
Det er uden tvivl pisse hårdt at få vrangsiden sort på hvidt, og måske er det sjældent din kæreste er lige præcis sådan, men når han er skal I have redskaber til at ændre situationen for jeres søn og det kan være ting alla, du skal have et sted at gå hen med din søn, en god nabo eller .....?

Har læst tidligere indlæg fra dig og er ikke et sekund i tvivl om du vil din søn der aller bedste og når jeg alene via skrift kan mærke det, mon så ikke kommunen også sagtens kan mærke det.

lineog4 skriver:

Først stort kram, I har taget et stort skridt, men også et skridt som kan gøre sindsyg ondt for man vil jo være den perfekte mor og en hver af os som blev superviseret ville få at vide vi ikke var perfekte.

Husk ingen ønsker jeres søn skal være anbragt og man vil fra kommunens side gå rigtig langt for alle børn skal blive hos deres forældre, men for at give den hjælp der skal til for at han og I har det optimalt så må de også vise og fortælle om den vrangside de ser for kun ved at se vrangsiden i øjnene kan man ændre, kan man lave "regler" for hvad man gør i de dårlige øjeblikke.
Det er uden tvivl pisse hårdt at få vrangsiden sort på hvidt, og måske er det sjældent din kæreste er lige præcis sådan, men når han er skal I have redskaber til at ændre situationen for jeres søn og det kan være ting alla, du skal have et sted at gå hen med din søn, en god nabo eller .....?

Har læst tidligere indlæg fra dig og er ikke et sekund i tvivl om du vil din søn der aller bedste og når jeg alene via skrift kan mærke det, mon så ikke kommunen også sagtens kan mærke det.

Jeg håber også på at vi kan få nogle værktøjer til at håndtere alt det her...

Indtil videre har der jo ikke været nogen der hørte på os og hjalp os med de ting vi bad om hjælp til...

da vi bad om ekstra besøg fra SP dengang var det jo netop fordi vi godt var klar over at vi måske manglede noget i forhold til at være forældre eftersom ingen af os rigtig har haft nogen forbilleder for hvordan man bør være...

Men i stedet blev hun bare ved og ved med at snakke om vores fortid, og om alle de ting vi gjorde godt...

og ja så underrette om at han ikke tog nok på... hvilket efterfølgende viste sig at være pga hendes rådgivning om mad havde været forkert...så han har været igennem Movicol og mavemassage for at kunne have afføring der ikke var på størrelse med en tennisbold...

 

Vores måde at håndtere "dårlige" dage på er at så laver sønnen og jeg et eller andet såsom at male, tegne, bage eller andrelidt større projekter der er stille om formiddagen og så om eftermiddagen er farmand klar til at være med og så tager vi i skoven eller på legepladsen eller noget andet hvor der er god plads til at sønnen kan løbe afsted og opleve en masse ting

Wampires skriver:

det var også mit fokus helt fra start.. eller faktisk os begge...

Men efter at have læst den der afgørelse så føler jeg bare hun allerede har besluttet sig for hvordan tingene er og så sørger hun bare for der kommer psykolog på der siger det samme som hende for at kunne lukke munden på os...

De konklusioner hun er kommet frem til udfra det hun har observeret er bare ikke korrekte...

 

Og det skræmmer mig meget for jeg er bange for at give den sociale arv videre til 3. generation af placerings-barn udenfor hjemmet...

Jeg kan forstå fra tråden at din tro på "systemet" ikke er særlig stor, og med den forhistorie I har, er det måske også meget forståeligt. Men jeg tror du bliver nødt til at forholde dig til at du ikke selv kan se situationen objektivt. Ja, det er ikke længe de har observeret jer, men i løbet af den tid har der altså været nogle advarselslamper der har lyst hos dem, og det skal jo tages seriøst. Og det kan godt være at det netop har været en dag på spidsen de var der, men jeg tænker at de måske har set nogle reaktionsmønstre hos jer og, måske særligt, jeres søn, som ikke er som de burde være. Heller ikke selvom det er en dårlig dag. Og det er højst sandsynligt mønstre du ikke kan se, netop fordi du er i det hele tiden ...

Wampires skriver:

Jeg håber også på at vi kan få nogle værktøjer til at håndtere alt det her...

Indtil videre har der jo ikke været nogen der hørte på os og hjalp os med de ting vi bad om hjælp til...

da vi bad om ekstra besøg fra SP dengang var det jo netop fordi vi godt var klar over at vi måske manglede noget i forhold til at være forældre eftersom ingen af os rigtig har haft nogen forbilleder for hvordan man bør være...

Men i stedet blev hun bare ved og ved med at snakke om vores fortid, og om alle de ting vi gjorde godt...

og ja så underrette om at han ikke tog nok på... hvilket efterfølgende viste sig at være pga hendes rådgivning om mad havde været forkert...så han har været igennem Movicol og mavemassage for at kunne have afføring der ikke var på størrelse med en tennisbold...

 

Vores måde at håndtere "dårlige" dage på er at så laver sønnen og jeg et eller andet såsom at male, tegne, bage eller andrelidt større projekter der er stille om formiddagen og så om eftermiddagen er farmand klar til at være med og så tager vi i skoven eller på legepladsen eller noget andet hvor der er god plads til at sønnen kan løbe afsted og opleve en masse ting

Jeg ville ønske at din mistillid kunne erstattes af tillid til de vil jer og ikke mindst jeres søn det bedste.
Forstår godt hvor mistilliden kommer fra, forstår godt det et svært at ændre på den.
Men ved også fra at have læst med, at det skal tages hensyn til din kæreste grundet hans sygdom, og en lille purk har brug for et frirum hvor han ikke skal tage hensyn og det frirum skal I være med til at skabe enten det hjemme, hos venner, i institutionen eller måske med aflastning. Den proces mod at skabe frirummet er I i gang med nu, og den proces er desværre og hård for man skal se problemerne i øjnene også de problemer som ikke er hver dag men en gang imellem, og på skrift kan de virke meget større end i tale.