SDD skriver:
Jeg var til jm d. 25. juni og fik konstateret alt for højt bt. Hun syntes at hun ville tage mig/min journal med til konference og høre om jeg ikke skulle sættes igang før tid. Blev ringet op senere samme dag med besked om igangsætning dagen efter om aftenen. Det var lidt underligt at vide at nu var det helt sikkert at vores lille pige snart havde fødselsdag.
Vi mødte op kl 17.30 og jeg blev undersøgt. Jeg havde halvanden cm livmoderhals tilbage og var åben 2 fingre nederst på livmoderhalsen. Jeg fik lagt stikpille og skulle møde op kl 07.30 på selve terminen, dagen efter. Jeg fik af vide at jeg godt kunne opleve smerter og ubehag, men mærkede ikke noget videre.
Jeg fik lagt yderligere en stikpille om morgenen da den ikke havde gjort særlig meget. Så skulle vi hjem og vente til kl 14 hvor de ville undersøge mig igen. Lige efter vi var kommet hjem begyndte jeg at få ve-agtige smerter, dog i minimal styrke. De tog til hen af formiddagen og begyndte at gøre så ondt at det krævede fuld opmærksomhed. Jeg gik og gik da det var det eneste der hjalp mig og hvor jeg følte at det smertedækkede mig. Så vi legede kongens efterfølger herhjemme med mig først så min mand der masserede min lænd og derefter vores lille kat, der fulgte med rundt i de cirkler vi nu kunne gå på(har ikke de fleste km2 at gøre godt med).
Efterhånden som vi nærmede os kl 13 blev jeg lidt træt og fandt ro i en siddende stilling ved spisebordet. Da kl nærmede os at vi skulle af sted aftalte vi at efter næste ve skulle vi gå. Den bed hårdt, og efter den var væk rejste jeg mig. Lige da jeg havde rejst mig følte jeg mig bare sjask våd. Ganske rigtigt, der var bare vådt på stolen, ned af mig og på gulvet. Vi blev hurtigt klar over at det jo nok var vandet der var gået. Vi prøvede at tørre op men der blev ved med at komme noget.
Vi ankom kort tid efter til svangregangen til den aftalte tid og jeg forklarede at de nok ikke behøvede at tage vandet, da jeg var sikker på at det var gået. De undersøgt mig for at mærke om de kunne mærke fosterhinder på hendes hoved, men følte sig ikke helt sikre på om det var vandet der var gået især da der nu ikke kom mere. Vi blev sendt ud og gå og kom tilbage en time senere. De mærkede igen og blev enige om at jo det var vandet og at de nu gerne ville sætte et vedrop igang så det kunne speedes lidt op. Jeg kom på fødestue og blev indlagt(første gang siden min egen fødsel). Jeg er mega bange for nåle!!! Hvilket er lidt underligt da jeg selv til dagligt stikker andre mennesker... Men jeg klarede fint(mod al forventning) at få lagt venflon og fik hurtigt gang i vedroppet.
Hen af aftenen blev veerne stærkere og stærkere og hyppigere. Blev undersøgt kl 23 og var kun 4 cm åben. Øv øv så kunne vi vente mange timer endnu. Kl 23.30 fik jeg lagt epi. Jeg var super bange for det, men det gik bare så godt, trods jeg følte at jeg fik ført noget helt ned i min højre side af lænden. Efter 10 min kunne jeg dårligt løfte mine ben og det føltes vildt underligt at røre ved min hud. Vi fik en times tid med ro og fik hvilet. Jeg kunne dog ikke sove da jeg hver gang jeg var ved at falde hen blev forstyrret af en masse lyde. Veerne begyndte at tage til så det smertestillende ikke hjalp. Til gengæld kunne jeg igen stå på mine ben. Jeg var ude for at tisse en hel del gange, men det gjorde bare så ondt at sidde med derude så kunne ikke rigtigt komme til. Jeg blev derfor tømt kl 02.30 og så undersøgt bagefter, hvor jm blev meget overrasket og fortalte at jeg var 9.5 cm åben. Dejligt at det var gået så stærkt. Ikke så underligt at jeg havde så ondt forklarede hun, for de smerter kunne åbenbart dårligt smertedækkes.
Jeg gik rundt og prøvede at holde det ud indtil at jeg måtte presse kl 04.20. Det var en så underlig fornemmelse at presse.
Kl 05.16 d. 28.06.14. blev vores lille pige født 
Hun var 54 cm og 4500 g. Hun var ellers skønnet til 3700 dagen inden. 9 min efter kom moderkagen fin og hel. Jeg slap med 2 små hudafskrabninger uden at skulle syes.
Det har bare været mit livs største oplevelse at blive mor. Hun er så dejlig, dog med en smule maveproblemer. Min mælk er løbet til og amningen kører (90%) hvilket er dejligt for nu er det også en uge siden hun blev født. Ja tænk at tiden går så stærkt. Tak fordi I læste med, det blev vist lidt langt
.
så lidt billeder. Det første er fra i dag. De to andre er fra da vi var til fotografering da hun var 5 dage gammel.
