mchip skriver:
Endnu engang skal jeg tumle med en småtspisende baby, ved ikke hvorfor det skal være mit lod. Fik en søn d 9. Marts som jeg ammede i 8 uger indtil min sp sagde han ikke tog nok på. Han havde været meget urolig ved nogle af amningerne siden han var 3 uger og følte ofte at han blev frustreret inden han spiste sig mæt, så jeg havde det på fornemmelsen. Derfor valgte jeg at gå på flasken, men det ændrede ikke det store, så spiste han bare uroligt på den og jeg kunne se at hans døgnmængde ikke var optimal.. Han tog på, men ikke helt nok og var nu faldet en hel kurve. I samarbejde med min læge, grundet vores erfaring med min datter der lavede samme nummer og faldt 3 kurver, begyndte jeg at give ham infantrini i hans natflasker. Pludselig en morgen da han var 12 uger svirrede han op i loftet og ænsede ikke flasken. Prøvede at byde ham den da han blev træt men det magtede han ikke. Så tænkte jeg at jeg ville byde den når han vågnede, for så måtte han da være godt sulten, men han vågnede bare og suttede på sine fingrer.. Sådan fortsatte hele det første døgn og har helt sikkert været startende til et tigerspring for siden har han udviklet sig nærmest hver dag. Sutten på fingrer, nye lyde, griber ud efter legetøj, laver spruttelyde med munden mm. Alt sammen herligt og han er bare så kær, MEN han vil bare ikke tage den skide flaske når han er vågen.. I snart 3 uger måtte jeg give ham den i søvne, men de sidste 3-4 dage har vi valgt at "sulte" ham så han kunne melde sig selv. Vi bød ham naturligvis hver 3-4 time, men han vil ikke. Enten tygger han i den og lader mælken løbe ud eller også vrider han sig væk fra den og klynker. Det er begyndt at blive rigtig træls at give ham mad og selvom vi så småt er startet på skemad, er det kun smagsprøver. Han spiste i nat kl 03, og han kun leget og sovet siden. Forsøgte at give ham en flaske i søvne da han sov en 4 timers formiddagslur, fordi jeg ikke kunne bære tanken om at han sov så meget fordi han måske var sløv. Her tog han knap 100 ml og sov videre.. Resten af dagen har været leg, søvn og skrigeture, hvor jeg selvfølgelig har budt ham, han har taget lidt for så at skrige videre.. Er sgu ved at være godt træt, ungen vejer knap 7 kg (4 kg fra fødslen) og skal vugges ret kraftigt for at finde ro. Han ligger til den sensitive siden og kan være svær at læse før det er for sent med fx overstimulering.. Please please please, fortæl mig at nogen af jer har oplevet noget lignende og at jeres baby tog flasken igen efter X antal uger.. Har læst om dage og måske 2 uger, men vi nærmer os 4. uge og jeg begynder at blive i tvivl om jeg gær noget forkert og skaber en dårlig vane!? men når han har spist en flaske kl 03 og vågner 0630, vil han vare ikke tage sin flaske inden han sover igen kl 08?! Til Info tager han max 100-130 ml på sine natflasker, så det er ikke fordi han er stopmæt fra sine natmåltider. En nat sov han igennem og ville stadig ikke have sin morgenflaske. Den har han ikke taget siden han blev 12 uger, så derfor bliver han budt morgengrød og frugtmos og mme på kop. Men det kan ikke kaldes et måltid 
Uhhh jeg kender dine frustrationer! 
Jeg har sådan en dreng der har haft gjort det i perioder - typisk i de perioder, hvor der er tigerspring, sygdom eller tænder...
Nu er han snart 10 mrd. og er ved at stoppe helt med sin flaske
Han får maks 1-2 flasker og resten af tiden, spiser han det samme som os andre 
Jeg ammede ham de første 5 uger, og derefter på flasken. Han er kolikker
Jeg lærte hurtigt, at jeg ikke skulle kigge på hvor meget han spiste pr. gang - det er så én af ulemperne ved at give flaske. Nogle dage kørte vi endda på 2-timers drift på flasken...
Da han blev 4. mrd. skulle vi starte på grød og mos.. Det gad han absolut ikke, så jeg har sprunget grød-perioden over, indtil han kom direkte på fast føde. Alt hvad han fik indenbords røg lige så hurtigt ud, som det kom ind 
Det er faktisk først indenfor de sidste 4-5 uger, at han er begyndt at spise godt
SP beroligede mig og sagde, at vi skulle tage maden i hans helt eget tempo, for han skulle nok lære det 
Nu sluger han alt hvad han kan få indenbords af bla. rugbrød, kartofler, ris og pasta 