Først lige en vigtig notits: Dette skal ikke være en debat omkring om det særligt sensitive findes osv. - Det må i debattere et andet sted, jeg vil ikke bruge krudt på den diskussion, da det her handler om noget der er meget vigtigt for mig. Tak 
Rose starter i BH den 1. oktober, 10 dage før hun fylder 3 år. Uheldigvis falder det sammen med, at vi flytter i rækkehus i en ny by, så det er flere store ændringer på samme tid. Vi flytter mellem 1. september-1.oktober.
Hun er sensitiv, og jeg har dagligt mavepine over disse store forandringer og børnehavestart. Og hendes gang i børnehaven i det hele taget. Har lige været til "på vej mod børnehave"-samtale i vuggestuen, og de nævnte flere ting om Rose, hvoraf de synes det er vigtigt vi nævner hovedpunkterne for pædagogerne i Børnehaven, da de her ting er essentielle for hendes trivsel i al almindelighed.
Det de nævnte om hende er:
- Hun er en stille pige
- Hun bryder sig ikke om at være i store forsamlinger, der trives hun ikke og bliver helt stille. Hun trives bedst i små forsamlinger.
- Hun kan ikke klare for mange indtryk, så bryder hun sammen. Fx måtte de tage hende ud af et musikforløb, fordi hun ikke kunne klare at være med den time det stod på, det blev for meget for hende til sidst.
- Hun har stort behov for voksenkontakt og den tryghed og nærhed der er med en voksen
- Hun er ikke så god til at sige fra, når andre børn fx tager det hun står og leger med, hun bliver bare ked af det.
- Hun har brug for voksenhjælp til at komme i kontakt med andre børn og starte en leg op. Det er blevet bedre efter hun har fået en fast veninde i vuggestuen, som hun har det godt med, men det viser også bare det er de små nære relationer, som hun har brug for.
- Hun er ekstremt observerende og tager ALT ind. Så det er ikke altid hun deltager aktivt i ting, men man kan se hun observerer og tager alting ind.
- Hun er meget tro mod regler, og kan ikke lide når andre afviger fra fastlagte regler i fx lege.
VS understreger, at det er vigtigt at huske på, at der IKKE er noget i vejen med at være sådan. Ikke alle kan være de vilde, udadvendte børn! Og det er vigtigt at lære hende det er okay være sådan, og så give hende masser af selvværd med i rygsækken. Det mener de heldigvis vi allerede gør.
Men det jeg har brug for råd til er hvordan vi bedst håndterer overgangen til BH, når hun har den personlighed? Særligt bekymrer det mig, at de BH vi har været rundt at besøge, har det meget været at børnene er ret selvkørende ift. det sociale og voksenkontakten er stærkt minimeret ift. VS - Det er jo naturligt nok, når børnene bliver større, men bare ikke når man har et barn der har behov for den kontakt.
Også i forhold til flytning. Jer der har erfaringer eller lign. hvad har i af råd?