Træls episode med svigermor

Slettet af moderator

Bare lige en lille ting der undrer mig. Hvorfor spørge man ikke bare i situationen. Da hun sagde hun ikke sagde det til nogen kunne en af Jer vel bare have spurgt: "nå hvordan kan det være?"

i havde måske fået en god forklaring og havde ikke behøvet nu at skulle tage en snak om det, som pludselig gør det hele så alvorligt 

men pøj pøj. Håber I får det løst 

Min første tanke er, hvor langt er du henne?

Måske handler hendes barriere om, at hun er bange for at noget går galt, og hun på den måde prøver at beskytte sig selv.?

Mom skriver:

Min første tanke er, hvor langt er du henne?

Måske handler hendes barriere om, at hun er bange for at noget går galt, og hun på den måde prøver at beskytte sig selv.?

Hun skriver at hun venter en søn så hun måde være ca halvvejs

Da jeg blev gravid med den første var min mor på ingen måde ellevild, og tror såmænd heller ikke hun gik rundt og fortalte det.
Jeg har aldrig spurgt hende hvorfor, men kan forestille mig når jeg tænker på mine egne børn er der er meget på spil: hvis datter bange for ens egen datter, en følelse af ens barn pludselig bliver sådan rigtig voksen, mister man noget af nærheden osv.

Jeg synes man har ret til som bedsteforældre at skulle vænne sig til tanken og måske man egentlig først kan forholde sig til det når baby er der. Min mor forelskede sig hovedkuls fra første sekund og blev mormor skør.

Vi kan ikke kræve og forvente bestemt opførelse og følelser af bedsteforældrene bare fordi vi gerne så dem være som drømmen. Udover det tænker jeg kommende farmor måske også har sagt det for at blive spurgt hvordan hun har det.

...

hvor langt er du henne?

charlottekri skriver:

Hun skriver at hun venter en søn så hun måde være ca halvvejs

Nu kan man jo allerede se det i uge 14, og det er jo langt fra halvvejs

esioul skriver:

hvor langt er du henne?

Jeg er 21+

mor:) skriver:

Bare lige en lille ting der undrer mig. Hvorfor spørge man ikke bare i situationen. Da hun sagde hun ikke sagde det til nogen kunne en af Jer vel bare have spurgt: "nå hvordan kan det være?"

i havde måske fået en god forklaring og havde ikke behøvet nu at skulle tage en snak om det, som pludselig gør det hele så alvorligt 

men pøj pøj. Håber I får det løst 

Jeg fortryder også at jeg ikke spurgte, men sådan kan man jo fortryde så mange ting... Nu vælger vi at spørge ind til det og forhåbentlig få en brugbar forklaring og så komme videre i vores liv. 

...

Tror bare du skal tage det lidt med ro, hendes glæde skal nok komme, hun har nok bare brug for tid til at vænne sig til de forandringer der vil komme

Monica