Som lovet, vil jeg lige forsøge at berette om min fødsel, der startede onsdag den 11. juni 2014 kl. 7 om morgenen.
Jeg vågnede kl. 7 og havde en underlig fornemmelse i kroppen. Kort efter begyndte jeg så småt at have veer, eller det vil sige, på det tidspunkt var jeg faktisk i tvivl om det rent faktisk var veer. (og man siger, at man ikke er i tvivl??) Kæresten tog derfor på arbejde som sædvanlig, men blev ved med at ringe/skrive sms'er for at høre hvordan det stod til. Kl. 7.30 begyndte jeg at tage tid på veerne, de varede ca. 1 minut og kom regelmæssigt mellem 3-5 minutter. De var dog ikke så kraftige, at jeg ikke kunne holde det ud.
Kl. 10.30, hvor jeg stadig havde veer, som nu begyndte at bide mere til, ringede jeg ind til FG. Her talte jeg med en sød JM som dog lige påpegede, at det sikkert ville tage maaaange timer endnu, eftersom jeg kun havde haft veer i så kort tid, og at jeg jo var førstegangsfødende. Jeg ville dog meget gerne ind til et tjek, og dette fik jeg lov til. Vi skulle komme ind ved 12-tiden. (Jeg havde her allerede forberedt mig på, at vi nok ville blive sendt hjem igen, og det var også fint med mig.) Jeg fik herefter ringet kæresten hjem fra job.
Kl. 12.00 mødte vi ind på FG og fik med det samme kørt en CTG for at måle veerne og barnets hjertelyd. Veerne kom stadig regelmæssigt og jeg havde sværere ved at koncentrere mig om andet, når jeg havde en ve.
Kl. 12.30 ca. undersøger JM mig indvendig og der er ingen livmoderhals tilbage og jeg er 5 cm åben - altså i aktiv fødsel og jeg får en fødestue.
Kl. 13.15 kommer jeg i brusebad for at lindre på veerne. JM lytter indimellem hjertelyd. Jeg sidder her på en bold, men har svært ved at håndtere veerne på bolden og beder om at komme i karbad.
Kl. 14.30 undersøger JM mig inden jeg kan komme i kar, og jeg er nu 9 cm åben og jeg må ikke komme i kar, før der er kørt en ny CTG.
Har indtil videre klaret mig igennem veerne med kontrolleret vejrtrækning. Vandet er på dette tidspunkt stadig ikke gået.
Kl. 15.30 får jeg lattergas til at komme igennem veerne, som er ret så smertefulde.
Kl. 15.45 får jeg pressetrang ved hver ve. JM undersøger igen, og kan mærke en stor spændt hindeblære som bliver trykket ned hver gang.
Kl. 16 vælger JM at prikke hul på fostervandet, hvilket nu gør at vores lille dreng rykker helt ned i bækkenet, dog står han en smule skævt, så jeg bliver beordret op at stå for at hjælpe ham rigtig på vej.
Kl. 17.05 får jeg lov at lægge mig op igen, med henblik på at presse.
Efter 25 minutters presseperiode kommer vores lille søn Bertram til verden, 54 cm lang og 3840 g og helt igennem perfekt. 
Spurgte du mig lige efter fødslen, om jeg kunne gøre det igen, så ville jeg svare NEJ! Selvom fødslen var en ren drømmefødsel, og alt gik som det skulle, så var smerterne ubeskrivelige!! 
Men spørger du mig i dag, så ville jeg klart gøre det igen! (og sikkert også igen 
)
Den kærlighed man føler for sit barn, er bare noget som ikke kan sammenlignes med noget.
Tak fordi i læste med. Nu får i lige nogle billeder af vores søn, som i dag er 17 dage gammel. (Ja, hvor bliver tiden lige af??)
