Hundeopdragelse af barn + update :P

Beklager den lidt pudsige overskrift - Forklaring følger

Først ville jeg lige give en lille update på vores balladefis aka. James! Han er nu snart 14 måneder, og er begyndt at gå Han tog sine første skridt omkring 13-måneders alderen, og nu går han primært og kravler ikke så meget mere. Er super duper stolt!

Noget andet, som jeg også sætter pris på, er at han har fart på sproget. Grunden til det glæder mig er, at Rose var så enormt frustreret over ikke at kunne udtrykke sig sprogligt, da hun var meget sen om at komme i gang. Og ønsker self. for James, at han ikke skal være lige så frustreret. Han kan sige ja, nej, hej, tak, far, drikke, a' det + mam for mad.

Han er en "rigtig dreng", som de også sige i vuggestuen. Det er helt anderledes end med Rose, men han er virkelig bare DRENG. Han piller i alt, kravler op på alt, han har ingen frygt i livet, så man skal seriøst holde øje med ham og passe på ham! Det kan godt være lidt hårdt arbejde, for man kan ikke rigtig lade ham være alene, han skal nok finde på noget farligt at lave, selvom man synes man har taget alle forholdsregler - Suk

Forsinket 1-års undersøgelse for nylig sagde 81 cm og 11 kg

Nu til spørgsmålet:

Han er glad for mad. Som i VIRKELIG glad for mad. Han kan lide alt vi nogensinde har serveret for ham, selv karrysild. Og han har en stor appetit. Vi plejer at gøre sådan, at han ikke får sin egen tallerken. Vi sidder med hans tallerken og giver ham så bidder mad løbende, for hvis han får en tallerken med mad, så sker der enten det at han har så travlt han sluger maden uden egentlig at tykke den, eller at han kommer flere og flere og flere bidder i munden uden først at tykke, så han er ved at kløjs i det! Og det er altså bare rimelig svært at forklare en 1-årig, at han skal tygge af munden :/

De har også bemærket det i vuggestuen, og nu har de anbefalet at vi prøver at træne med ham. Og det er så her hundeopdragelsen kommer ind. Jeg kan ikke lade være at grine lidt af det, for det føles lidt som sådan noget hunde-lydighedstræning Deres forslag er, at vi ligger 2-3 bidder mad foran ham af gangen, men ligger dem langt fra hinanden. Altså en bid langt til højre, som han skal strække sig efter, og en anden langt til venstre. Sådan at han ikke kan undgå at skulle tygge før han sluger maden, fordi han lige skal nå at få fat i den anden bid mad.

Jeg ved ikke om det virker, det føles lidt skørt. Så jeg tænkte på om i havde andre forslag til hvordan vi lærer ham at spise stille og rolig, selvom han har maden foran sig?

Janne T. skriver:

Beklager den lidt pudsige overskrift - Forklaring følger

Først ville jeg lige give en lille update på vores balladefis aka. James! Han er nu snart 14 måneder, og er begyndt at gå Han tog sine første skridt omkring 13-måneders alderen, og nu går han primært og kravler ikke så meget mere. Er super duper stolt!

Noget andet, som jeg også sætter pris på, er at han har fart på sproget. Grunden til det glæder mig er, at Rose var så enormt frustreret over ikke at kunne udtrykke sig sprogligt, da hun var meget sen om at komme i gang. Og ønsker self. for James, at han ikke skal være lige så frustreret. Han kan sige ja, nej, hej, tak, far, drikke, a' det + mam for mad.

Han er en "rigtig dreng", som de også sige i vuggestuen. Det er helt anderledes end med Rose, men han er virkelig bare DRENG. Han piller i alt, kravler op på alt, han har ingen frygt i livet, så man skal seriøst holde øje med ham og passe på ham! Det kan godt være lidt hårdt arbejde, for man kan ikke rigtig lade ham være alene, han skal nok finde på noget farligt at lave, selvom man synes man har taget alle forholdsregler - Suk

Forsinket 1-års undersøgelse for nylig sagde 81 cm og 11 kg

Nu til spørgsmålet:

Han er glad for mad. Som i VIRKELIG glad for mad. Han kan lide alt vi nogensinde har serveret for ham, selv karrysild. Og han har en stor appetit. Vi plejer at gøre sådan, at han ikke får sin egen tallerken. Vi sidder med hans tallerken og giver ham så bidder mad løbende, for hvis han får en tallerken med mad, så sker der enten det at han har så travlt han sluger maden uden egentlig at tykke den, eller at han kommer flere og flere og flere bidder i munden uden først at tykke, så han er ved at kløjs i det! Og det er altså bare rimelig svært at forklare en 1-årig, at han skal tygge af munden :/

De har også bemærket det i vuggestuen, og nu har de anbefalet at vi prøver at træne med ham. Og det er så her hundeopdragelsen kommer ind. Jeg kan ikke lade være at grine lidt af det, for det føles lidt som sådan noget hunde-lydighedstræning Deres forslag er, at vi ligger 2-3 bidder mad foran ham af gangen, men ligger dem langt fra hinanden. Altså en bid langt til højre, som han skal strække sig efter, og en anden langt til venstre. Sådan at han ikke kan undgå at skulle tygge før han sluger maden, fordi han lige skal nå at få fat i den anden bid mad.

Jeg ved ikke om det virker, det føles lidt skørt. Så jeg tænkte på om i havde andre forslag til hvordan vi lærer ham at spise stille og rolig, selvom han har maden foran sig?

Jeg følger lige lidt med her.. Har selv en på 10 mdr der virkelig propper i sig, hvis han kan komme til det

Dejlig update ellers! Han er jo bare så skøn! 

Min dreng har altid proppet sig og har haft gang i brækrefleksen tusind gange under måltider. Men han har lært det!  

vi har altid givet ham hans egen tallerken og hvis han så tog 2 stykker ind i munden og gjorde antræk til at fortsætte,  holdt vi lige en hånd over maden og sagde "husk at tygge skat" mens vi selv viste ham tyggebevægelser. Så blev han lige afledt i to sek, og fik tid til at huske at tygge. 

Janne T. skriver:

Beklager den lidt pudsige overskrift - Forklaring følger

Først ville jeg lige give en lille update på vores balladefis aka. James! Han er nu snart 14 måneder, og er begyndt at gå Han tog sine første skridt omkring 13-måneders alderen, og nu går han primært og kravler ikke så meget mere. Er super duper stolt!

Noget andet, som jeg også sætter pris på, er at han har fart på sproget. Grunden til det glæder mig er, at Rose var så enormt frustreret over ikke at kunne udtrykke sig sprogligt, da hun var meget sen om at komme i gang. Og ønsker self. for James, at han ikke skal være lige så frustreret. Han kan sige ja, nej, hej, tak, far, drikke, a' det + mam for mad.

Han er en "rigtig dreng", som de også sige i vuggestuen. Det er helt anderledes end med Rose, men han er virkelig bare DRENG. Han piller i alt, kravler op på alt, han har ingen frygt i livet, så man skal seriøst holde øje med ham og passe på ham! Det kan godt være lidt hårdt arbejde, for man kan ikke rigtig lade ham være alene, han skal nok finde på noget farligt at lave, selvom man synes man har taget alle forholdsregler - Suk

Forsinket 1-års undersøgelse for nylig sagde 81 cm og 11 kg

Nu til spørgsmålet:

Han er glad for mad. Som i VIRKELIG glad for mad. Han kan lide alt vi nogensinde har serveret for ham, selv karrysild. Og han har en stor appetit. Vi plejer at gøre sådan, at han ikke får sin egen tallerken. Vi sidder med hans tallerken og giver ham så bidder mad løbende, for hvis han får en tallerken med mad, så sker der enten det at han har så travlt han sluger maden uden egentlig at tykke den, eller at han kommer flere og flere og flere bidder i munden uden først at tykke, så han er ved at kløjs i det! Og det er altså bare rimelig svært at forklare en 1-årig, at han skal tygge af munden :/

De har også bemærket det i vuggestuen, og nu har de anbefalet at vi prøver at træne med ham. Og det er så her hundeopdragelsen kommer ind. Jeg kan ikke lade være at grine lidt af det, for det føles lidt som sådan noget hunde-lydighedstræning Deres forslag er, at vi ligger 2-3 bidder mad foran ham af gangen, men ligger dem langt fra hinanden. Altså en bid langt til højre, som han skal strække sig efter, og en anden langt til venstre. Sådan at han ikke kan undgå at skulle tygge før han sluger maden, fordi han lige skal nå at få fat i den anden bid mad.

Jeg ved ikke om det virker, det føles lidt skørt. Så jeg tænkte på om i havde andre forslag til hvordan vi lærer ham at spise stille og rolig, selvom han har maden foran sig?

Spiser han med gaffel og ske? Her sætter det tempoet på Hjaltes madindtag markant ned, hvis jeg insisterer på, at han bruger sin gaffel eller ske - det tager alt andet end lige lidt længere tid at fange maden med ske/gaffel end at proppe med fingrene.. 

Janne T. skriver:

Beklager den lidt pudsige overskrift - Forklaring følger

Først ville jeg lige give en lille update på vores balladefis aka. James! Han er nu snart 14 måneder, og er begyndt at gå Han tog sine første skridt omkring 13-måneders alderen, og nu går han primært og kravler ikke så meget mere. Er super duper stolt!

Noget andet, som jeg også sætter pris på, er at han har fart på sproget. Grunden til det glæder mig er, at Rose var så enormt frustreret over ikke at kunne udtrykke sig sprogligt, da hun var meget sen om at komme i gang. Og ønsker self. for James, at han ikke skal være lige så frustreret. Han kan sige ja, nej, hej, tak, far, drikke, a' det + mam for mad.

Han er en "rigtig dreng", som de også sige i vuggestuen. Det er helt anderledes end med Rose, men han er virkelig bare DRENG. Han piller i alt, kravler op på alt, han har ingen frygt i livet, så man skal seriøst holde øje med ham og passe på ham! Det kan godt være lidt hårdt arbejde, for man kan ikke rigtig lade ham være alene, han skal nok finde på noget farligt at lave, selvom man synes man har taget alle forholdsregler - Suk

Forsinket 1-års undersøgelse for nylig sagde 81 cm og 11 kg

Nu til spørgsmålet:

Han er glad for mad. Som i VIRKELIG glad for mad. Han kan lide alt vi nogensinde har serveret for ham, selv karrysild. Og han har en stor appetit. Vi plejer at gøre sådan, at han ikke får sin egen tallerken. Vi sidder med hans tallerken og giver ham så bidder mad løbende, for hvis han får en tallerken med mad, så sker der enten det at han har så travlt han sluger maden uden egentlig at tykke den, eller at han kommer flere og flere og flere bidder i munden uden først at tykke, så han er ved at kløjs i det! Og det er altså bare rimelig svært at forklare en 1-årig, at han skal tygge af munden :/

De har også bemærket det i vuggestuen, og nu har de anbefalet at vi prøver at træne med ham. Og det er så her hundeopdragelsen kommer ind. Jeg kan ikke lade være at grine lidt af det, for det føles lidt som sådan noget hunde-lydighedstræning Deres forslag er, at vi ligger 2-3 bidder mad foran ham af gangen, men ligger dem langt fra hinanden. Altså en bid langt til højre, som han skal strække sig efter, og en anden langt til venstre. Sådan at han ikke kan undgå at skulle tygge før han sluger maden, fordi han lige skal nå at få fat i den anden bid mad.

Jeg ved ikke om det virker, det føles lidt skørt. Så jeg tænkte på om i havde andre forslag til hvordan vi lærer ham at spise stille og rolig, selvom han har maden foran sig?

Hehe nyd det mens han stadig vil spise, her er knægten 22 mdr og vil absolut ikke spise hvad der bliver serveret... 

Ej, jeg har faktisk ikke rigtig nogle ideer, vores proppede sig også tidligere, men jeg synes det hjalp at sige "en ad gangen", "tyg lige af munden først", også selvom han måske ikke helt forstod det, men måske han så bare blev lidt distraheret af det... Så måske hvis I kan distrahere ham lidt mens han spiser, på en eller anden måde, så han lidt "glemmer" at proppe munden...

Og ellers synes jeg faktisk "hunde"-metoden lyder ok, selvom det virker lidt skørt hehe...

Og dejlige billeder, han er godt nok en charmetrold... 

Janne T. skriver:

Beklager den lidt pudsige overskrift - Forklaring følger

Først ville jeg lige give en lille update på vores balladefis aka. James! Han er nu snart 14 måneder, og er begyndt at gå Han tog sine første skridt omkring 13-måneders alderen, og nu går han primært og kravler ikke så meget mere. Er super duper stolt!

Noget andet, som jeg også sætter pris på, er at han har fart på sproget. Grunden til det glæder mig er, at Rose var så enormt frustreret over ikke at kunne udtrykke sig sprogligt, da hun var meget sen om at komme i gang. Og ønsker self. for James, at han ikke skal være lige så frustreret. Han kan sige ja, nej, hej, tak, far, drikke, a' det + mam for mad.

Han er en "rigtig dreng", som de også sige i vuggestuen. Det er helt anderledes end med Rose, men han er virkelig bare DRENG. Han piller i alt, kravler op på alt, han har ingen frygt i livet, så man skal seriøst holde øje med ham og passe på ham! Det kan godt være lidt hårdt arbejde, for man kan ikke rigtig lade ham være alene, han skal nok finde på noget farligt at lave, selvom man synes man har taget alle forholdsregler - Suk

Forsinket 1-års undersøgelse for nylig sagde 81 cm og 11 kg

Nu til spørgsmålet:

Han er glad for mad. Som i VIRKELIG glad for mad. Han kan lide alt vi nogensinde har serveret for ham, selv karrysild. Og han har en stor appetit. Vi plejer at gøre sådan, at han ikke får sin egen tallerken. Vi sidder med hans tallerken og giver ham så bidder mad løbende, for hvis han får en tallerken med mad, så sker der enten det at han har så travlt han sluger maden uden egentlig at tykke den, eller at han kommer flere og flere og flere bidder i munden uden først at tykke, så han er ved at kløjs i det! Og det er altså bare rimelig svært at forklare en 1-årig, at han skal tygge af munden :/

De har også bemærket det i vuggestuen, og nu har de anbefalet at vi prøver at træne med ham. Og det er så her hundeopdragelsen kommer ind. Jeg kan ikke lade være at grine lidt af det, for det føles lidt som sådan noget hunde-lydighedstræning Deres forslag er, at vi ligger 2-3 bidder mad foran ham af gangen, men ligger dem langt fra hinanden. Altså en bid langt til højre, som han skal strække sig efter, og en anden langt til venstre. Sådan at han ikke kan undgå at skulle tygge før han sluger maden, fordi han lige skal nå at få fat i den anden bid mad.

Jeg ved ikke om det virker, det føles lidt skørt. Så jeg tænkte på om i havde andre forslag til hvordan vi lærer ham at spise stille og rolig, selvom han har maden foran sig?

Nøj hvor er han nuttet, lille rose klon

Hvor er han dejlig!

Lyder meget som min dreng. Med ham hjalp det at give ham en børnegaffel. Han brugte så lang tid på at fange maden med gaflen, at spisetempoet gik ned.

M (: skriver:

Spiser han med gaffel og ske? Her sætter det tempoet på Hjaltes madindtag markant ned, hvis jeg insisterer på, at han bruger sin gaffel eller ske - det tager alt andet end lige lidt længere tid at fange maden med ske/gaffel end at proppe med fingrene.. 

Ja, det gør han ind i mellem, men ikke hver gange, da han mener tallerknen skal vappes på gulvet, den lille baryler! Men ja det er rigtigt nok det nedsætter hans tempo lidt

Masig skriver:

Hehe nyd det mens han stadig vil spise, her er knægten 22 mdr og vil absolut ikke spise hvad der bliver serveret... 

Ej, jeg har faktisk ikke rigtig nogle ideer, vores proppede sig også tidligere, men jeg synes det hjalp at sige "en ad gangen", "tyg lige af munden først", også selvom han måske ikke helt forstod det, men måske han så bare blev lidt distraheret af det... Så måske hvis I kan distrahere ham lidt mens han spiser, på en eller anden måde, så han lidt "glemmer" at proppe munden...

Og ellers synes jeg faktisk "hunde"-metoden lyder ok, selvom det virker lidt skørt hehe...

Og dejlige billeder, han er godt nok en charmetrold... 

Tak

Vi nyder det virkelig også, for Rose er fuldstændig modsat! Vil ikke smage på noget som helst nyt, mega småtspisende, lidt spinkel og total kræsen! Så det er bare en mega lettelse ikke at have den bekymring med hr. ædedolk

Ciss skriver:

Hvor er han dejlig!

Lyder meget som min dreng. Med ham hjalp det at give ham en børnegaffel. Han brugte så lang tid på at fange maden med gaflen, at spisetempoet gik ned.

Det hjælper også med James, problemet er bare, at så vil han vappe sin tallerken på gulvet hele tiden