Uventet gravid

Puha det kom som et chok! Men 2 positive test er ret overbevisende om at den er god nok trods beskyttelse.

Men jeg står i et dilemma og jeg har brug for at dele mine tanker da jeg udover min kæreste ikke har andre der skal vide det.

Jeg ved ikke om det skal være nr 3 eller en abort.
Landet ligger sådan at jeg pga min sygdom bliver sygmeldt med det samme igen pt er jeg enlig og på su. Hvordan ser det ud med økonomien når jeg bliver det?

2. Jeg har 2 børn i forvejen et på 4år og en på 14mdr.
3. Jeg bor alene og sammen flytning er igen mulighed. Jeg har 4 værelser/100kvm.
4. Jeg havde en meget ubehagelig grviditet ved nr. 2 og skal til tjek på OUH hver anden uge. Jeg bor i Jylland.
Jeg er afhængig af at kunne blive kørt eller ta det offenlig.
5. Kan jeg byde mine børn at de skal se mor gå hen og få det skidt igen muligvis. Min datter reager stadig meget voldsom hverdag jeg ved ikke om det har noget at gøre med at hun har set mig SÅ syg og blive hentet af ambulance m.m.

Men jeg kan også få et helt sus i maven ved tanken om den fantastiske tid der vil komme.

Jeg er virkelig virkelig i tvivl. Og har brug for at høre andres meninger udover min mors som ikke er synderlig bebgejstret

Anonym skriver:

Puha det kom som et chok! Men 2 positive test er ret overbevisende om at den er god nok trods beskyttelse.

Men jeg står i et dilemma og jeg har brug for at dele mine tanker da jeg udover min kæreste ikke har andre der skal vide det.

Jeg ved ikke om det skal være nr 3 eller en abort.
Landet ligger sådan at jeg pga min sygdom bliver sygmeldt med det samme igen pt er jeg enlig og på su. Hvordan ser det ud med økonomien når jeg bliver det?

2. Jeg har 2 børn i forvejen et på 4år og en på 14mdr.
3. Jeg bor alene og sammen flytning er igen mulighed. Jeg har 4 værelser/100kvm.
4. Jeg havde en meget ubehagelig grviditet ved nr. 2 og skal til tjek på OUH hver anden uge. Jeg bor i Jylland.
Jeg er afhængig af at kunne blive kørt eller ta det offenlig.
5. Kan jeg byde mine børn at de skal se mor gå hen og få det skidt igen muligvis. Min datter reager stadig meget voldsom hverdag jeg ved ikke om det har noget at gøre med at hun har set mig SÅ syg og blive hentet af ambulance m.m.

 

Men jeg kan også få et helt sus i maven ved tanken om den fantastiske tid der vil komme.

 

Jeg er virkelig virkelig i tvivl. Og har brug for at høre andres meninger udover min mors som ikke er synderlig bebgejstret

 

Åh det er svært 
Var selv meget usikker med nr. 3 som bliver en overraskelse, men nu er meget ønsket. Jeg ved jo heller ikke hvor alvorlig din sygdom er, men det lyder forholdsvis alvorligt. Jeg synes også din yngste stadig er ret lille, i forhold til hvis du får det rigtigt dårligt.

Økonomisk vil du næppe blive rig, men der er dog rigtigt meget hjælp at få. Jeg gætter på du allerede får ekstra tillæg som enlig på su? Du kan også låne mere via su-lån. Jeg ved så ikke hvordan faderbidrag (eller hvad det hedder) fungerer, men du må kunne få noget for nr. 3 også. Boligsikring for du nok også allerede? Hvis ikke højeste sats, så kan det muligvis blive lidt mere med nr. 3. Og så er der jo de ordinære børnepenge hver 3. måned , hvor du vil få for nr. 3.

Mht. plads så bor vi 4 på 99 kvm. og der kommer forhåbentlig baby nr. 3 så det ville jeg ikke bekymre mig så meget om. Må jeg spørge hvor din kæreste er i alt det her? Er han ikke interesseret i at bo sammen? 

Jeg må sige at sådan som jeg læser dit indlæg, så får du og dine børn rigtigt meget brug for støtte fra familie mv. hvis der skal komme en til. Og derfor bliver jeg bekymret når du skriver at din mor ikke virker vildt begejstret og at det ikke er en mulighed at flytte sammen med kæresten 

Personligt turde jeg nok ikke hoppe ud i det hvis jeg var i din situation, desværre. Men jeg forstår godt hvis du selv føler at du "er nødt til" at gennemføre graviditeten. Og hvis du vælger det, så må du altså love at få hjælp fra familie og kæreste. Eller dine to børns far? For selvfølgelig skal de ikke "lide" under noget  Held og lykke!

Jeg synes umiddelbart, at det fornuftige vil være en abort.

Men det er en svær beslutning. Måske du kan tale med din læge om det?

Det er jo mange ting, der skal tages højde for.

Vil hverken råde dig til det ene eller det andet.. 

Du skal lytte til dit hjerte, hvad fortæller det dig? Kan du klare en abort, eller hiver det bare mest efter at beholde?

det er så ærgerligt at tage en  stor beslutning udfra hvad andre synes.. Jeg kan godt se du er i noget af et dilemma, men tror at inderst inde har man allerede valgt ubevidst, og du mangler bare lige at få det bevidst  

stod selv i sommers og havde en positiv test som ikke kunne have været mere ubelejligt, og derfor med en kæmpe beslutning. Jeg var 6 uger om at beslutte mig, selvom jeg nok godt vidste inderst inde hvad jeg havde valgt fra start af 

Anonym skriver:

Puha det kom som et chok! Men 2 positive test er ret overbevisende om at den er god nok trods beskyttelse.

Men jeg står i et dilemma og jeg har brug for at dele mine tanker da jeg udover min kæreste ikke har andre der skal vide det.

Jeg ved ikke om det skal være nr 3 eller en abort.
Landet ligger sådan at jeg pga min sygdom bliver sygmeldt med det samme igen pt er jeg enlig og på su. Hvordan ser det ud med økonomien når jeg bliver det?

2. Jeg har 2 børn i forvejen et på 4år og en på 14mdr.
3. Jeg bor alene og sammen flytning er igen mulighed. Jeg har 4 værelser/100kvm.
4. Jeg havde en meget ubehagelig grviditet ved nr. 2 og skal til tjek på OUH hver anden uge. Jeg bor i Jylland.
Jeg er afhængig af at kunne blive kørt eller ta det offenlig.
5. Kan jeg byde mine børn at de skal se mor gå hen og få det skidt igen muligvis. Min datter reager stadig meget voldsom hverdag jeg ved ikke om det har noget at gøre med at hun har set mig SÅ syg og blive hentet af ambulance m.m.

 

Men jeg kan også få et helt sus i maven ved tanken om den fantastiske tid der vil komme.

 

Jeg er virkelig virkelig i tvivl. Og har brug for at høre andres meninger udover min mors som ikke er synderlig bebgejstret

 

Mor til Ella skriver:

Ud fra de punkter du stiller op, ville jeg personligt ikke sætte et lille liv i verdenen, synes det bliver for problematisk i forhold til dine andre børn, og stram økonomi også.

Men hvad du skal gøre vil jeg ikke udtale mig om

Er i stadig kæresten, men bare ikke samboende?

Vi er kærester men bor ikke sammen. Han er også far til de andre 2.

Løvemor10 skriver:

Jeg synes umiddelbart, at det fornuftige vil være en abort.

Men det er en svær beslutning. Måske du kan tale med din læge om det?

Det er jo mange ting, der skal tages højde for.

 

Jeg har været ved lægen som nok mere anbefaldt mig at beholde da jeg har prøvet en abort og ende helt nede bagefter + jeg stadig har det siddene i mig påtrods af at det er 7 år siden.

SandraXOXO skriver:

Jeg ville få abort hvis jeg var dig. Ville aldrig få et barn på bekostning af mine andre børn. Du siger din ældste stadig reagere på alt det der skete sidst? Så synd. Og så er du tilmed enlig, ikke at der er noget i vejen med det, men, hvorfor ikke vente med børn til man i det mindste bor sammen ? Hvis økonomien er et problem så er det endnu en god grund til at vente med baby.

Vi bor ikke sammen fordi vi er meget forskellig på det punkter og undgår utallige uenigheder i forhold til orden og rutiner.

Jeg kan selvfølgelig ikke sige om det er med 100% sikkerhed at hun reager som hun gør pga. det der skete for 15 mdr siden eller om hun bare er en meget stædig trodsig 4 årig der gerne vil have sin vilje hele tiden.

Jeg ved hun har et meget STORT temperament

Christine skriver:

Åh det er svært 
Var selv meget usikker med nr. 3 som bliver en overraskelse, men nu er meget ønsket. Jeg ved jo heller ikke hvor alvorlig din sygdom er, men det lyder forholdsvis alvorligt. Jeg synes også din yngste stadig er ret lille, i forhold til hvis du får det rigtigt dårligt.

Økonomisk vil du næppe blive rig, men der er dog rigtigt meget hjælp at få. Jeg gætter på du allerede får ekstra tillæg som enlig på su? Du kan også låne mere via su-lån. Jeg ved så ikke hvordan faderbidrag (eller hvad det hedder) fungerer, men du må kunne få noget for nr. 3 også. Boligsikring for du nok også allerede? Hvis ikke højeste sats, så kan det muligvis blive lidt mere med nr. 3. Og så er der jo de ordinære børnepenge hver 3. måned , hvor du vil få for nr. 3.

Mht. plads så bor vi 4 på 99 kvm. og der kommer forhåbentlig baby nr. 3 så det ville jeg ikke bekymre mig så meget om. Må jeg spørge hvor din kæreste er i alt det her? Er han ikke interesseret i at bo sammen? 

Jeg må sige at sådan som jeg læser dit indlæg, så får du og dine børn rigtigt meget brug for støtte fra familie mv. hvis der skal komme en til. Og derfor bliver jeg bekymret når du skriver at din mor ikke virker vildt begejstret og at det ikke er en mulighed at flytte sammen med kæresten 

Personligt turde jeg nok ikke hoppe ud i det hvis jeg var i din situation, desværre. Men jeg forstår godt hvis du selv føler at du "er nødt til" at gennemføre graviditeten. Og hvis du vælger det, så må du altså love at få hjælp fra familie og kæreste. Eller dine to børns far? For selvfølgelig skal de ikke "lide" under noget  Held og lykke!

Jeg får allerede maks boligstøtte så der ville jeg ikke kunne få mere.

I forhold til økonomien er jeg mere bange for at ryge på Kh det er jo knap 3-4000kr mindre ind jeg får nu og det er der problemerne ville opstå.

Kæresten er ved mine side i alt det her og han er også faren til de andre 2. Vi bor ikke sammen fordi vi ikke er enig i orden og rutiner og det giver nogle konflikter som vi ungår på den her måde. + at han nogen gange tager børnene med sig og jeg får et pusterum det vil også være muligt med nr. 3 så jeg kan lade op igen.

Det enste jeg er bange for at de andre 2 kommer til at lide under er min opmærksomhed og en mor der lig skal finde sig til rette i at der er endnu en hvis nr 3 kommer.