Spørgsmål om voksen adhd?

MyLove E skriver:

Hej.
Jeg er ved at blive udredt for adhd, og jeg er typen som ikke er tys tys med det. MEN når jeg så siger det til folk, ja eller måske mest min familie, så er det første de siger ; "jamen det har du jo ikke"
Jo det tror jeg faktisk jeg har, og jeg har ikke noget problem med det
Hvis der så måske kan ske noget så jeg snart kan få det bedre.

Er i andre som også har oplevet de reaktioner? ?

Jeg kan mærke (ligger måske også mere mærke til) at jeg bliver gal og går i "forsvars position" med det samme og / eller inden nogen har sagt noget til mig (det gælder for folk jeg har det svært med )

Er der andre som også har det sådan? ?

Da jeg gik i udredning, ikke for adhd,  Og blev mødt af undren sagde jeg, at hvis alle havde det som mig, så kunne jeg ikke forstå at andre kunne klare en alm hverdag, og jeg derfor havde et ønske om at få vished og se om jeg kunne få det bedre.. 

Og nu efter et halvt år i terapeutisk behandling er mange ting blevet så meget nemmere.. 

*Heidi* skriver:

Det er også super øv, men med din sunde fornuft i behold kan du vælge at sige som du gør: "Manden kan ikke gøre for det og ved ikke at han gør det". Samtidig er det jo også ok, at du ikke ligefrem opsøger hans selskab eller mangel på samme. Han er syg og registrerer måske ikke, at du ikke har set ham i et stykke tid. Man skal vælge sine kampe.

ano14316 skriver:

Da jeg gik i udredning, ikke for adhd,  Og blev mødt af undren sagde jeg, at hvis alle havde det som mig, så kunne jeg ikke forstå at andre kunne klare en alm hverdag, og jeg derfor havde et ønske om at få vished og se om jeg kunne få det bedre.. 

Og nu efter et halvt år i terapeutisk behandling er mange ting blevet så meget nemmere..