Depression eller bare dårlige dage?

Jeg syntes at jeg har svært ved at føle mig glad i længere tid af gangen og jeg føler mig sjældent sådan rigtig glad helt indeni. Selvfølgelig hjælper min datter altid på humøret, men jeg bliver bare så let træt og syntes hverdagen kan være svær at overskue. Hvis jeg lige er igang med én ting herhjemme og min kæreste så beder mig (henkastet og ikke på nogen beordrende måde) om jeg ikke også lige kan gøre noget andet, så bliver jeg irritabel og føler mig stresset.

Jeg er jobsøgende og har været det i snart 2 år (inkl. barsel) og selvom jeg elsker min pige, syntes jeg ikke det er lutter lagkage at være mor... jeg syntes faktisk det er rigtig hårdt, også selvom hun er det skønneste og smukkeste væsen i hele verden. Især de sidste måneder har det været ekstra hårdt, fordi min datter har været indlagt på sygehuset et par gange og jeg med hende selvfølgelig og det har bare også været rigtig hårdt. Derudover har jeg kronisk dårlig samvittighed over ikke at søge nok job og kan slet ikke tage mig sammen til det og jeg bliver bare så træt... føler mig ked af det tit og har lyst til at græde, men "tør" ikke rigtig, for føler ikke jeg har noget rigtigt at være ked af og græde over.

Min kæreste forstår mig ikke helt og jeg føler ikke jeg kan snakke ordentligt med ham om det. Her den anden aften havde vi sex for første gang i et par mdr, fordi han var ked af at vi ikke havde det og var bange for jeg ikke ville have ham mere. Og det vil jeg jo godt... jeg har bare slet ikke overskud til det for tiden, hvilket jo er mærkeligt da jeg ikke arbejder Min nattesøvn er blevet så vigtig at jeg prioterer afslapning om aftenen højere end at være sammen med ham. Og så bliver han ked af det og det gør jo også mig ked af det, for jeg vil jo ikke såre ham. Det er bare en ond cirkel konstant og jeg føler ikke jeg har noget at se frem til som gør mig rigtig glad... 

Men ved ikke om jeg bare har en masse dårlige dage eller om jeg fejler noget mere end det? 

Anonym skriver:

Jeg syntes at jeg har svært ved at føle mig glad i længere tid af gangen og jeg føler mig sjældent sådan rigtig glad helt indeni. Selvfølgelig hjælper min datter altid på humøret, men jeg bliver bare så let træt og syntes hverdagen kan være svær at overskue. Hvis jeg lige er igang med én ting herhjemme og min kæreste så beder mig (henkastet og ikke på nogen beordrende måde) om jeg ikke også lige kan gøre noget andet, så bliver jeg irritabel og føler mig stresset.

Jeg er jobsøgende og har været det i snart 2 år (inkl. barsel) og selvom jeg elsker min pige, syntes jeg ikke det er lutter lagkage at være mor... jeg syntes faktisk det er rigtig hårdt, også selvom hun er det skønneste og smukkeste væsen i hele verden. Især de sidste måneder har det været ekstra hårdt, fordi min datter har været indlagt på sygehuset et par gange og jeg med hende selvfølgelig og det har bare også været rigtig hårdt. Derudover har jeg kronisk dårlig samvittighed over ikke at søge nok job og kan slet ikke tage mig sammen til det og jeg bliver bare så træt... føler mig ked af det tit og har lyst til at græde, men "tør" ikke rigtig, for føler ikke jeg har noget rigtigt at være ked af og græde over.

Min kæreste forstår mig ikke helt og jeg føler ikke jeg kan snakke ordentligt med ham om det. Her den anden aften havde vi sex for første gang i et par mdr, fordi han var ked af at vi ikke havde det og var bange for jeg ikke ville have ham mere. Og det vil jeg jo godt... jeg har bare slet ikke overskud til det for tiden, hvilket jo er mærkeligt da jeg ikke arbejder Min nattesøvn er blevet så vigtig at jeg prioterer afslapning om aftenen højere end at være sammen med ham. Og så bliver han ked af det og det gør jo også mig ked af det, for jeg vil jo ikke såre ham. Det er bare en ond cirkel konstant og jeg føler ikke jeg har noget at se frem til som gør mig rigtig glad... 

Men ved ikke om jeg bare har en masse dårlige dage eller om jeg fejler noget mere end det? 

Det ER hårdt at være mor. 

Og helt normalt at være nede og udmattet, især hvis du også går og kæmper med at finde jobs. meget tid betyder ikke meget energi. Tvært imod. 

Det, ikke at have et job, og en beskæftigelse kan være meget energidrivende. 

Du skal ringe og snakke med din sundhedsplejerske om at du har det svært. og så skal du fortælle din kæreste hvordan han kan hjælpe dig. han ved det sikkert ikke. 

og så skal du gi dig selv lov til at hyle ind imellem. det er godt at få det ud. jeg hyler mindst en gang om ugen fordi jeg synes det er så hårdt. 

og snak med din familie eller veninder om det. vær ærlig. og åben. 

vh Mia

p.s. jeg tror ikke du fejler noget. Men du går igennem en svær tid og er sammen med en som ikke forstår dig. Det er virkelig hårdt. Du må ikke have skyld følelse, men find ud af hvad der skal ske for at du får det bedre. Find evt noget socialt at gå til så du får mødt nogle andre mennesker og får tankerne væk og evt noget motion også (motion=energi). Lav noget sjovt, se dine venner. Beslut dig for at arbejde  koncentreret på ansøgninger et par timer om dagen (fx 9-14) og hold så fri for resten og gør noget godt for dig selv. Sørg for at snakke med andre. Spørg evt også jobcentret om de har ideer eller workshops man kan være med på.