Så kunne jeg også få taget mig sammen til at skrive om fødslen af min smukke datter. 
Mandag den 5/5 (40+6) uregelmæssige veer begynder om aften.
Tirsdag den 6/5 (41+0) skulle jeg til overbårenheds tjek. De tjekker mig og jeg er 2-3 cm åben og har 1 cm blød livmoderhals tilbage, så de laver en hindeløsning. Veerne er fortsat uregelmæssige.
Onsdag den 7/5 (41+1) præcis 24 efter at de har lavet hindeløsningen går slimproppen. Stadig uregelmæssige veer og jeg var ved at være godt utålmodig! 
Der sker ikke mere om torsdagen, blot uregelmæssige veer.
Fredag den 9/5 (41+3)
FREDAG! Endelig! Møder ud på fødegangen kl 0900 får kørt strimmel og får snakket med jordmoderen om igangsættelsen. Kl 1000 bliver jeg indlagt. Og jeg bliver undersøgt igen, stadig 2-3 cm åben og 0,5 cm livmoderhals tilbage.
Kl 1015 bliver vandet taget og jordmoderen er 99% sikker på det var en succes, så jeg bliver sendt ud og gå en tur, heldigvis, for jeg var godt nok ved at være træt af at ligge ned på det tidspunkt
en time efter begynder mine veer at være med 10 minutters mellemrum og de bider godt da! Men jeg forsøger at få hvilet mig, der skulle jo gerne være kræfter til at presse når vi nåede der til.. ;-)
kl 16.15 kommer jeg i badekar og hvilken fryd! Ej men hvor var det lækkert, de første ti minutter vel og mærket, der er på dette tidspunkt mellem 1-2 minutter mellem veerne og jeg kan ikke længere fokusere på min vejrtrækning. Så jeg skulle bare ud af der vand og have en stærkere form for smertelindring, der kunne bare kun gå for langsomt!
Jeg bliver undersøgt kl 1715 og her er jeg 6 cm åben i sammenhæng med at der skal sættes en elektriske på lille pigens hovede, dette er et problem for jordmoderen at sætte på da mine veer kommer med så kort mellemrum. Jeg får lagt et drop og der går yderligere 40 minutter fra jeg har fået lagt droppet til narkose lægen kommer med "the drugs".
Som jeg får lagt epiduralen begynder jeg at få presse veer, og for hele hule helved hvor er det svært ikke at presse når kroppen siger "nu presser du kvinde menneske, dit barn vil ud nu!" Men ved Gud aldrig havde jeg troet at jeg kunne få ro igen, de veer tager godt på ens kræfter.
Kl er ca 2000 må jeg presse, endelig!! Der er ved at være en ende på den lange vente tid. Men ville hun ud da vi endelig kom til at jeg måtte presse, næh nej! 5 gange gled hun helt tilbage.
Men trods den hårde kamp kom hun til verden, og sikke en lettelse! 12 timer og 1 minut, (11 timers aktiv fødsel.)
Fredag den 9/5-2014 kl 22.16 blev min datter Emaya Marie født, med en vægt på 4150 g og 54 cm lang
