Jeg venter lidt endnu med at springe ud da det ikke var helt planlagt.
Men jeg da jeg har haft utrolig mange symptomer blev jeg nødtil at teste og min fornemmelse af en graviditet var helt sikkert ikke indbildning.
Jeg havde en sa i januar. Og der var ønsket om et barn mere stort både af mig og faren.
Men da vi nu er blevet enige om at flytte fra hinanden pga hans sygdom ( posttraumatisk stress) fordi han ikke fungere i et familieliv med små børn. ( vi har en på 3 år) som desværre er en del af sygdommen og meget normalt for sygdommen. Men det ved vi først nu efter han er kommet i behandling. Noget der aldrig forsvinder men han kan lære at håndtere den bedre.
Vi har ikke rigtig haft noget kæreste forhold siden vores første kom. Og det har gjort at jeg har sagt stop. Både pga jeg har kæmpet for at holde familielivet oppe og prøve og acceptere hans måde at være på. Men det er svært når hans stressniveau gør at han nemt begynder og råbe i frustration.
Og vi havde så sex engang med stå af i Roskilde. Og vi tænkte det ikke gjorde så meget da vi havde kæmpet i 9 mdr med den sidste graviditet. Men nu er jeg så blevet gravid. Og ønsket om en mere er der bestemt men skal lige vende mig til tanken om at jeg skal stå alene med vores første og så en nyfødt. Selvfølgelig med far på sidelinien.
Jeg havde bare brug for at lufte lidt ud.
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld
