klokken er 04.06

Øv kristine hvor gør det bare ondt herinde, giver alle de andre ret, dus kal sygemeldes og det er i en fart! Hvad andre tænker om dig har ingen betydning, det der har betydning er din familie og det er den du skal kæmp for, folk vil netop kunne se og mærke på dig at det er blevet bedre når du vender stærkt tilbage.
Ville ønske man kunne sige noget der gjorde alt bedre, men detkan man jo desværre ikke.
Nu er det fredag i morgen og som sarah skriver tag indlæggene med så de kan læse dine føleleser.

Du er i mine tanker.

Mange kram chatarina

Kristinewl skriver:

...og jeg sidder her foran computeren. Er lige stået op har ikke sovet endnu.
Jeg er ked, vred, modløs...

Vækkede Thomas halv tre ved at give ham et møgfald. Stakkels mand. Gad vide hvorfor han bliver hos mig og finder sig i det - finder sig i mig! Jeg skældte og råbte fordi jeg igen igen igen ikke har sovet. Jeg bliver vred fordi jeg synes det er uretfærdigt og fordi jeg ved at igen imorgen (idag) ikke er fem potter pis værd. Hverken på mit job, for mine piger, for Thomas eller for mig selv.

Nå, men vi skændes og jeg var en rigtig led kælling - åbenbart også en evne jeg har!!! Jeg sagde at nu flyttede jeg, Væk fra ham, væk fra pigerne., så jeg kune få noget ro.. så sagde han at det var nok også det bedste for hvis nogle skulle flytte blev det mig fordi han ikke turde lade mig være alene med pigerne. Så brød min verden sammen - men ved i hvad - han har jo ret. Jeg magter dem ikke - jeg magter ingenting!!!
Thomas blev selvfølgelig ked af det og trak i land. Jeg ved også godt at han ikke mente det på den måde.
Men det her går bare ikke.
På fredag skal jeg til lægen - godt for jeg kan ikke mere. Jeg kan IKKE mere.

Tænk at jeg hat bragt to så skønne piger til verden og det her er hvad jeg byder dem. En mor som intet magter. Puha...det har jeg det skidt med.

Nogle dage tænker jeg at jeg bare er en svag person som helst vil føle sig lidt som offer. Men så er der dage/nætter som denne hvor jeg tænker at det bare er helt galt med mig.

Jeg er begyndt at overveje at blive sygemeldt. For at have tid til at finde mig igen - hende Kristine som bare lige nu ikke findes.
Men de tanker er svært at overskue. Hvor lang tid - hvad med mine elever - hvad vil folk tænke?????
Hvad vil folk tænke er stadig noget jeg bruger ret lang tid på at tænke over. Hvad tænker folk om mig nu hvor facaden falder ned og jeg blotter mig??
Kan de leve med at sådan er jeg??
Jeg savner min mor og far så meget i tiden. Æv. Bare de var her endnu...
Nå men efter nogle råben og skrigen spurtge Thomas mig hvad det var jeg ville her kl halv tre om natten. Jeg fik fremstammet at jeg bare ville passes på.
Det gjorde han så og forsikret mig om at han altid ville passe på mig.
Nu sover han og jeg er stået op. Håber han kan klare dagen i dag selvom hans kone vækker ham midt om natten.

Til jer der igen igen igen er nået ved vejs ende i dette triste indlæg. Tak

Kristine - kl. 04.22

Hej..

Har tænkt på dig.. Hvordan gik det hos lægen?