klokken er 04.06

...og jeg sidder her foran computeren. Er lige stået op har ikke sovet endnu.
Jeg er ked, vred, modløs...

Vækkede Thomas halv tre ved at give ham et møgfald. Stakkels mand. Gad vide hvorfor han bliver hos mig og finder sig i det - finder sig i mig! Jeg skældte og råbte fordi jeg igen igen igen ikke har sovet. Jeg bliver vred fordi jeg synes det er uretfærdigt og fordi jeg ved at igen imorgen (idag) ikke er fem potter pis værd. Hverken på mit job, for mine piger, for Thomas eller for mig selv.

Nå, men vi skændes og jeg var en rigtig led kælling - åbenbart også en evne jeg har!!! Jeg sagde at nu flyttede jeg, Væk fra ham, væk fra pigerne., så jeg kune få noget ro.. så sagde han at det var nok også det bedste for hvis nogle skulle flytte blev det mig fordi han ikke turde lade mig være alene med pigerne. Så brød min verden sammen - men ved i hvad - han har jo ret. Jeg magter dem ikke - jeg magter ingenting!!!
Thomas blev selvfølgelig ked af det og trak i land. Jeg ved også godt at han ikke mente det på den måde.
Men det her går bare ikke.
På fredag skal jeg til lægen - godt for jeg kan ikke mere. Jeg kan IKKE mere.

Tænk at jeg hat bragt to så skønne piger til verden og det her er hvad jeg byder dem. En mor som intet magter. Puha...det har jeg det skidt med.

Nogle dage tænker jeg at jeg bare er en svag person som helst vil føle sig lidt som offer. Men så er der dage/nætter som denne hvor jeg tænker at det bare er helt galt med mig.

Jeg er begyndt at overveje at blive sygemeldt. For at have tid til at finde mig igen - hende Kristine som bare lige nu ikke findes.
Men de tanker er svært at overskue. Hvor lang tid - hvad med mine elever - hvad vil folk tænke?????
Hvad vil folk tænke er stadig noget jeg bruger ret lang tid på at tænke over. Hvad tænker folk om mig nu hvor facaden falder ned og jeg blotter mig??
Kan de leve med at sådan er jeg??
Jeg savner min mor og far så meget i tiden. Æv. Bare de var her endnu...
Nå men efter nogle råben og skrigen spurtge Thomas mig hvad det var jeg ville her kl halv tre om natten. Jeg fik fremstammet at jeg bare ville passes på.
Det gjorde han så og forsikret mig om at han altid ville passe på mig.
Nu sover han og jeg er stået op. Håber han kan klare dagen i dag selvom hans kone vækker ham midt om natten.

Til jer der igen igen igen er nået ved vejs ende i dette triste indlæg. Tak

Kristine - kl. 04.22

hej søde..
Puha hvor gør det mig bare ondt, jeg tror desværre ikk der er så meget jeg kan sige der gør dig rask eller bedre.
Men det kan ik blive fredag hurtigt nok for der skal gøres noget HURTIGST muligt så din familie ikke bliver opløst..
ang. Piller mod dep. så er der mange der først virker efter 30 dage så det er bare med at komme igang.. synes også du skal tage de her indlæg med så lægen kan se hvordan du har det..
Synes bestemt du skal sygemeldes og det kan ikk gå hurtigt nok, pigerne er bedre tjent og du får måske mere overskus hvis du ikk også skal ud og lære, hjem og læse osv. det er pigerne og Thomas der fortjener den smule overskud du har og den skal du ik bruge på andre end din familie...
Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe, jeg ville gøre mit så jeres famile ikke skulle lide, det eneste je kan er at besvare dig her.. og det kan de regne med.
Kan du så sygemelde dig og komme til lægen så der kan ske lidt fremskridt..

Kan du besøge dine forældre eller noget søde? en go veninde eller noget så du får alt på afstand.?
Stort knus Fra os..

Åh altså søde......
Jeg føler sgu med dig. Det har ikke været en sjov nat....
Jeg synes også du skal sygemelde dig. Hellere i dag end i morgen. Du kan jo evt bare starte med at sygemelde dig uden at forklare hvorfor og så tage snakken med din chef efter du har været ved lægen. Husk du kan ALTID få et nyt job. Du kan ikke få en ny dig!!! Og du er det vigtigste!!! Der er ikke nogen der kommer og takker dig for at have kørt dig selv helt ned på dit arbejde. Husk altid at passe på dig selv og sæt dig selv først. Du siger til din kæreste at du vil have at han passer på dig, men DU skal også passe på dig
Jeg håber at I kan komme igennem det uden at blive alt for vrede på hinanden. Pas på med at true hinanden med at gå fra hinanden for det giver en stor usikkerhed i et forhold at tænke på om den anden mon mener det. Jeg synes I skal aftale ikke at smide den kommentar ud i luften uanset hvor vrede eller kede af det I er, for I kan jo sikkert slet ikke undvære hinanden. Jeg håber ikke du synes jeg er for direkte eller skrap. Jeg ønsker dig det bedste selvom jeg ikke kender dig, men jeg har fulgt med i dine indlæg og vil virkelig inderligt håbe du får det bedre. Knuuuus

Og lige en ting mere... Glem hvad folk tænker om dig. Jeg VED det er svært for jeg bruger selv meget tid på det, men det er en KÆMPE belastning at have den tanke hængende over hovedet. Trust me I know!!!! Tænk at nu er det DIG det handler om og så må andre acceptere dig eller lade være. Jeg tror også du vil blive overrasket over hvor opbakkende og støttende folk kan være i den situation du er i.

Sidder her med våde øjne. Tårerne væltede bare ud af mig da jeg læste dine ord. Hold kæft hvor gør det ondt på mig Kristine fordi jeg føler mig så magtesløs - Vil jo for pokker gerne kunne hjælpe dig!!!!!

Det må virkelig være fustrerende ikke at have magten over sig selv. Og jo mere det irriterer dig, jo mere magtesløs føler du dig sikkert!? Og hvordan får man lige vendt bøtten igen? Det gør man ved at indse at man har et problem og at man har brug for hjælp - Og så langt er du faktisk allerede kommet! Det var første skridt. Nu må du/vi bare spændt vente på hvad der sker hos lægen fredag.....

Det at du kommer til at råbe af Thomas i nat er "bare" et råb om hjælp! Du er fortvivlet, ked af det, bange og føler dig alene i nattetimerne mens din familie sover. De ord i begge får råbt til hinanden er uovervejede og mærket af træthed. Man siger ofte mange ting som man ikke helt mener i sådanne situationer!

Udfra dine ord så vil jeg absolut også mene at du ville ha gavn af en sygemeldning. Du kan umuligt have overskud til at passe dit job pt. Du har brug for at finde dig selv - og du skal gøre op med dig selv om du har bedst af at være alene lidt tid eller om du har brug for at have en eller flere hos dig. Lyt til dig selv og prøv at find dig selv min kære. Er der en person du allermest har brug for så bed vedkommende om at være hos dig! Sig at du har brug for at vedkommende lytter, krammer dig eller siger noget til dig. Gør brug af dit netværk - DU ville gøre det samme for dem!!!!

Føler mig magtesløs - Vil SÅ GERNE gøre noget for dig!!!

Kærlig hilsen din veninde

Kæreste søde Kristine. Du skal sygemeldes NU. Håber ikke du er taget på job i dag...

Og så skulle du tage og ringe ned til lægen, eller tage derhen og bede om en akut tid, for du skal i behandling nu.

Det der du går igennem nu, det er bare så hårdt, det ved jeg, for jeg gjorde det selv i april måned, hvor jeg trak det ud med at begynde på medicinsk behandling, fordi jeg var bange for det kunne påvirke min datter, da hun skulle i nårkose, og det blev bare værre og værre. Og det tager altså omk. 3 uger før medicin begynder at virke....

Jeg håber du tager dig selv alvorlig, og sørger for at blive sygemeldt. Det lyder til du har en god mand. Og så skal du lære at sige fra, for jeg kan ligesom høre på dig at du er en meget hjælpsom person, men nu er det vigtigt at du tænker på dig selv først og fremmest. Jeg ved det er svært at lære at sige fra, men det kan lade sig gøre.

Jeg vil bare give dig et kram og lade dig vide, der er lys forude. Du skal nok få det godt igen, men du skal sørge for at give dig selv omsorg lige nu, bl. a. ved sygemelding og akut tid...osse selv om der ikke er længe til fredag. Men det er skisme længe, når man har det som du har det.

Kram fra Tina. (som er kommet ud på den anden side igen)

Kære kære Kristine.

Nu svarer jeg dig også lige herinde.

Kan intet sige der gør det bedre, men synes helt klart du skal sygemelde dig så du kan bruge de kræfter du har tilbage på at komme ovenpå igen!

En masse tanker og varme knus til dig!!!


Hilsen en anden Tina (som også er kommet ud på den anden side igen)

Jeg er enig med de andre - du har brug for en sygemelding og noget hjælp - evt. medicin...

Udover det har du altså også brug for noget søvn - verden er meget nemmere at tackle ovenpå en god nats søvn.

Jeg har selv lidt af søvnløshed i mange år, og har måske et par tips der kan hjælpe lidt. Hvorfor er det du ikke kan sove? Ligger du og spekulerer? Snorker manden? Vågner pigerne hele tiden?

/Pernille

Jeg hopper også lige med herinde smukke - du er i mine tanker hele tiden
Nu skal det bare snart blive fredag så skal det hele lige så stille nok vende sig. Knus og tanker fra mig

Hej..
Jeg har ikke læst tidligere indlæg, men synes det lyder til at der er nogen, men vil blot sige at du skal skide højt og flot på hvad andre tænker og tror..
Du er nød til at komme ovenpå igen, for din egen, dine børn og dit ægteskabs skyld.. Det er ingen skam at være kørt ned psykisk, det sker desværre oftere og oftere i den travle verden vi lever i..
Vil din læge sygemelde dig, så tag imod det.. Du kan jo ikke gå rundt med alle disse tanker og samtidig fungere optimal..

Jeg sender dig varme og håber at du snart får ro på.. Måske det var en ide I fik børnene sendt væk på weekend, så I kan få snakket igennem hvordan du har det, så han bedre kan forstå hvordan du har det og det ikke ender i skænderier når filmen knækker for dig (sagt på en kærlig måde)

Anja -undskyld jeg blandte mig