Ja, sådan lyder det lige for tiden fra snart det ene, snart det andet sted i huset. I starten synes jeg jo, det var sødt, at Sofie sådan kaldte på mig - men nu er jeg begyndt at tænke, at det ikke skal blive en vane. Det er nok den dér med, at "hvis du vil tale med mig, så må du komme herud". Men hvordan skal jeg forklare hende det? - Og SKAL jeg forklare hende det nu, eller kan det vente. Jeg synes ikke, der er noget værre end når forældre stæser afsted til deres børn, når de kalder ét eller andet sted fra. Det har jeg nu heller ikke gjort - jeg har bare svaret JA! - Tror egentlig også, det er det hun synes er sjovt. At hun kan kalde på mig, og så svarer jeg.
Nogen, der oplever det samme?
- Helle
Anmeld