misslea skriver:
26.04.14 (39+5)
Så her kommer min fødselsberetning 
I fredags sidder vi hos Martins forældre med dejlig middag og hygger. Der har absolut ingen tegn været på kommende fødsel, så da jeg pludselig mærker en lille skylle i bukserne, tænker jeg straks, at jeg har tisset lidt i bukserne ;-) Jeg rejser mig op for at gå ud på toilettet og med det samme kommer en GIGA skylle!!! Nu er jeg ikke i tvivl - VANDET ER GÅET!!!! Kl. er 19.30! Vi siger farvel til Wilma, som selvfølgelig bare bliver hos farmor og farfar, og vi smutter over gården og hjem til os selv! Martin går i gang med diverse forberedelser til hjemmefødslen, og jeg smutter i bad!!! Det render ud af mig med fostervand...!! Jeg ringer til den vagthavende hjemmefødselsjordmor og aftaler, at når jeg mærker de første veer, skal jeg ringe til hende igen, og så vil hun komme...! De næste timer sker der ikke det store... veerne kommer ikke rigtig! Vi ser en film og slapper lidt af! Kl. 22.30 begynder jeg at mærke nogle lidt kraftige plukveer... men PÅ INGEN MÅDE noget der kan betegnes som veer. kl. 23.00 får jeg den første lille bitte ve...og jeg ringer til jordmoren. Hun siger, at vi skal snakke sammen om 20-30 min og se om de udvikler sig, og imens vil hun pakke tasken! Veerne tager til i styrke, men der er 7-9 min imellem og de er SLET ikke voldsomme. Hun ringer en halv time efter (kl. 23.30) og siger, at hun vil køre nu, bare for en sikkerheds skyld. Jeg er på dét tidspunkt ret meget i tvivl, om det nu er liiiige tidligt nok hun kommer, men på den anden side, kan det jo hurtigt vende og gå rigtig stærkt!!!
Og tak for kaffe, det skal jeg ellers love for, at det gør! Efter bare 5-10 min vælter veerne indover mig, og de gør MEGA nas. Et par minutter efter får jeg for første gang pressetrang, men kan godt holde lidt igen. Kl. er nu 23.45 (altså kun 15 min siden jeg var i tvivl, om veerne nu også var i gang for alvor).
23.10 får jeg den første reelle presseve. Jeg har aldrig oplevet sådan en SINDSYG kraft i min krop... jeg kan på ingen måde holde igen og min krop presser selvom jeg forsøger at holde igen alt hvad jeg overhovedet kan. Jeg råber til Martin at ungen er på vej ind, og om han kan se jordmoren ude på gaden.
Kl. 23.58 ankommer jordmoren. Jeg sidder på knæ på gulvet og holder fast i sofaen.... Hun kan se, jeg er meget i gang med at føde, så hun tager handsker på og mærker med det samme, hvor åben jeg er. Status 8-9 cm åben og jeg må forsøge ikke at presse 100 procent igennem på næste presseve. Næste presseve er fuldstændig latterlig vild i styrke og jeg får fremstammet, at jeg ikke kan holde igen.... hun mærker og jeg er nu helt åben og kan presse igennem.... ud kommer Molly i to pres. jeg tager selv imod hende og pludselig går det op for mig, at jeg SERIØST lige har født mit barn i mit eget hjem og SELV taget imod hende.... Det er det vildeste jeg nogensinde har oplevet!!!!
Molly er født 00.06 - altså kun 8 min efter jordemoren trådte ind af døren ;-)
Jeg lægger mig op på sofaen.... navlestrengen bliver klippet, og jeg får lejlighed til at hilse ordentlig på jordmoren. Jeg er ikke bristet overhovedet, bløder næsten ikke og livmoren trækker sig meget hurtigt sammen. Molly sutter med det samme, og Martin og jeg sidder/ligger i sofaen og forsøger at fatte, hvad der lige er sket!
Molly bliver undersøgt - hun score topkarakter i apgar, vejer 2850 gram og er 49 cm. lang.
Hun er bare helt perfekt.
Efter 2 timer siger jordmoren farvel og vi rydder stille og roligt op og smutter i seng alle 3 :-)
Næste morgen ringer jeg og fortæller Wilma, at hendes lillesøster endelig er kommet ud. Hun er elle vild og kommer med lynets hast.... verdens mest stolte storesøster. Martin smutter nogle timer til hans kammerats polter abend, og jeg hygger mig i gården i det gode vejr med familie og venner og mine to dejlige tøser ;-)
Hold nu kæft, jeg er en heldig skid... BASTA!!! :-)
Rigtig god aften til jer alle....
Mange hilsner fra Lea - nu verdens stolteste mor til Wilma på 3,5 år og Molly på 2 dage
