har så meget brug for...

At skrive dette ned. Jeg forventer ikke at i læser det hele, det bliver nok langt og kringlet.

Jeg går til psykolog for at bearbejde min fortid med en (åbenbart) voldig eks som også er far til .........
igår snakkede vi en episode igennem hvor ...... ikke ville i bad. Jeg havde forsøgt at overtale ham i et stykke tid. Det lykkes dog ikke og jeg besluttede at så skulle han ikke.
Far kommer derefter ind og som så mange andre gange går ....... i panik skriger nej nej nej og græder. Far skubber hårdt til mig og jeg blir angst. Prøver dog at berolige ...... uden held og får besked på at skride.. hver gang han var sådan ændrede han fuldstændig ansigtsudtryk. Jeg gjorde (desværre) som han sagde og gik ned i mit private rum hvor jeg stadig kunne høre ....... panik anfald. Jeg bliver her som en lille skræmt pige sidder bare helt krøllet sammen og græder med en smøg i kæften. Havde så dårlig samvittighed var bange og ked af det. Der bliver stille og far har åbenbart puttet ham. Vi var aldrig enig om noget, men han gjorde sig jo altid god igen med at tilbyde kaffe og knus og kram.

Han mente også (det er så kommet i mit hoved i dag) at han ejede mig. Om aften når vi skulle i seng havde han et dejlgt ansigtsudtryk når han kom, men som at vende en hånd skiftede hans ansigtsudtryk.(et der skræmte livet af mig mange mange gange). Nu ville han bare have sex og det var sku om jeg ville det eller ej. Havde tit blå mærker på ben og arme.

Alt det havde jeg fortrængt, men nu kan jeg slet ikke lade være med at tænke på det. Det kørwr rundt i mit hoved på repeat. Og det her er kun 2 episoder der er rigtig mange der er ligeså slemme hvis ikke værre.


Håber i nåede så langt og at jeg ikke har ødelagt jeres dag. Jeg ved det er barskt noget af det

At skrive dette ned. Jeg forventer ikke at i læser det hele, det bliver nok langt og kringlet.

Jeg går til psykolog for at bearbejde min fortid med en (åbenbart) voldig eks som også er far til .........
igår snakkede vi en episode igennem hvor ...... ikke ville i bad. Jeg havde forsøgt at overtale ham i et stykke tid. Det lykkes dog ikke og jeg besluttede at så skulle han ikke.
Far kommer derefter ind og som så mange andre gange går ....... i panik skriger nej nej nej og græder. Far skubber hårdt til mig og jeg blir angst. Prøver dog at berolige ...... uden held og får besked på at skride.. hver gang han var sådan ændrede han fuldstændig ansigtsudtryk. Jeg gjorde (desværre) som han sagde og gik ned i mit private rum hvor jeg stadig kunne høre ....... panik anfald. Jeg bliver her som en lille skræmt pige sidder bare helt krøllet sammen og græder med en smøg i kæften. Havde så dårlig samvittighed var bange og ked af det. Der bliver stille og far har åbenbart puttet ham. Vi var aldrig enig om noget, men han gjorde sig jo altid god igen med at tilbyde kaffe og knus og kram.

Han mente også (det er så kommet i mit hoved i dag) at han ejede mig. Om aften når vi skulle i seng havde han et dejlgt ansigtsudtryk når han kom, men som at vende en hånd skiftede hans ansigtsudtryk.(et der skræmte livet af mig mange mange gange). Nu ville han bare have sex og det var sku om jeg ville det eller ej. Havde tit blå mærker på ben og arme.

Alt det havde jeg fortrængt, men nu kan jeg slet ikke lade være med at tænke på det. Det kørwr rundt i mit hoved på repeat. Og det her er kun 2 episoder der er rigtig mange der er ligeså slemme hvis ikke værre.


Håber i nåede så langt og at jeg ikke har ødelagt jeres dag. Jeg ved det er barskt noget af det

Har du stadig brug for at snakke, så ring til din psykolog eller kom i kontakt med en veninde. Ud fra dit indlæg vil jeg sige at du lige nu har brug for at få snakke yderligere ud omkring det.

Jeg håber det bedste for dig og dit barn, og at disse tanker og minder en dag kan blive slettet eller glemt.

Et stort knus. 

Anonym skriver:

At skrive dette ned. Jeg forventer ikke at i læser det hele, det bliver nok langt og kringlet.

Jeg går til psykolog for at bearbejde min fortid med en (åbenbart) voldig eks som også er far til .........
igår snakkede vi en episode igennem hvor ...... ikke ville i bad. Jeg havde forsøgt at overtale ham i et stykke tid. Det lykkes dog ikke og jeg besluttede at så skulle han ikke.
Far kommer derefter ind og som så mange andre gange går ....... i panik skriger nej nej nej og græder. Far skubber hårdt til mig og jeg blir angst. Prøver dog at berolige ...... uden held og får besked på at skride.. hver gang han var sådan ændrede han fuldstændig ansigtsudtryk. Jeg gjorde (desværre) som han sagde og gik ned i mit private rum hvor jeg stadig kunne høre ....... panik anfald. Jeg bliver her som en lille skræmt pige sidder bare helt krøllet sammen og græder med en smøg i kæften. Havde så dårlig samvittighed var bange og ked af det. Der bliver stille og far har åbenbart puttet ham. Vi var aldrig enig om noget, men han gjorde sig jo altid god igen med at tilbyde kaffe og knus og kram.

Han mente også (det er så kommet i mit hoved i dag) at han ejede mig. Om aften når vi skulle i seng havde han et dejlgt ansigtsudtryk når han kom, men som at vende en hånd skiftede hans ansigtsudtryk.(et der skræmte livet af mig mange mange gange). Nu ville han bare have sex og det var sku om jeg ville det eller ej. Havde tit blå mærker på ben og arme.

Alt det havde jeg fortrængt, men nu kan jeg slet ikke lade være med at tænke på det. Det kørwr rundt i mit hoved på repeat. Og det her er kun 2 episoder der er rigtig mange der er ligeså slemme hvis ikke værre.


Håber i nåede så langt og at jeg ikke har ødelagt jeres dag. Jeg ved det er barskt noget af det

Ingen kan ødelæggende vores dag. Du har oplevet det ødelæggende og vi kan blot læse, lade det gå lidt ind og vende os over frikadellerne. Undskyld aldrig for at du har brug for at fortælle, og andre må lytte/læse - vi har muligheden for at gå væk fra det, det har du ikke...

Jeg ved det er lettere at skrive end at gære, for man føler sig til besvær når man bringer det "grimme" ind i andres "perfekte" verden. Men man er ikke til besvær, og du er den der er nede og så må de med de bredere skuldre kunne bære det.

kram 

puha, godt du får talt ud om det. Ja det man troede man havde glemt, kommer nogen gange pludselig op til overfladen igen, og så kan man ikke slippe tankerne, men hvor er jeg glad for du får hjælp 

Inger skriver:

puha, godt du får talt ud om det. Ja det man troede man havde glemt, kommer nogen gange pludselig op til overfladen igen, og så kan man ikke slippe tankerne, men hvor er jeg glad for du får hjælp 

Anonym skriver:

Inden jeg startede med at snakke om det, kunne jeg ikke huske at han havde gjort de ting ved mig. Jeg har kun kunnet huske det han gjorde ved mit barn

Må have været voldsomme oplevelser siden du har fortrængt det der er sket dig.. Sender dig positive tanker, og ud med alle følelser, det hjælper