Nu er overskudet ved at være vendt lidt tilbage, så jeg kan opdatere lidt herinde.
Den seneste tid har stået på en masse nyt, bl.a. overtagelse af nyt hus og flytning. Sidste weekend, da vi skulle flytte, endte jeg desværre med at være syg i nogle dage med en kraftig forkølelse/influenza. Der havde været optræk i nogle dage, hvilket kulminerede i weekenden. Det betød desværre en sygmelding til nattevagterne lørdag og søndag.
Det blev tirsdag og jeg var mere eller mindre ovenpå igen efter turen i weekenden. Lejligheden er endnu ikke blevet synet og jeg gik derfor derinde med en veninde og fik den gjort rent. Sidst på eftermiddagen skulle jeg lige på toilet inden jeg fik ordnet det sidste i lejligheden.
Mens jeg sad helt stille på toilettet mærkede jeg pludselig et smæld i højre side af maven og kunne derefter ikke rejse mig i oprejst stilling uden kraftige smerter. Tænkte aller først, at det nok bare være ligamentsmerter, som ville gå over igen, men smerten blev ved i samme intensitet. Det eneste, der hjalp var at sidde i samme stilling. Lige gyldig hvad jeg gjorde havde jeg bare virkelig ondt i højre side, hvor jeg havde mærket smældet.
Jeg fik ringet til min kæreste og aftalt, at han blev nødt til at hente datteren og jeg ville prøve at køre hjem (heldigvis havde jeg det bedst i siddende stilling pga. manglende stræk i det, der gjorde ondt) og slappe af på sofaen.
Efter en time er smerterne stadig konstante og jeg får ringet til lægevagten for lige at høre hvordan og hvorledes. Han nævner noget med evt. fibersprængning men, at de gerne lige vil se på mig når jeg også er gravid. Min kæreste og datter er imellemtiden kommet hjem og vi får aftalt, at datteren kan spise aftensmad og være nogle timer hos mine svigerforældre imens vi lige kører derind.
Inde ved lægevagten får jeg afleveret min urinprøve, som er blank og venter på, at lægen kommer ind. Hun får med besvær undersøgt og trykket på maven, hvor livmoderen er blød. Det er som om, at smerten sidder ude ved siden af livmoderen og det mærkes som et elastik, der er spændt for hårdt og enhver bevægelse, både direkte på stedet og indirekte gør hamrende ondt. Lægevagten kan ikke finde hjertelyd med doptonen, hvilket ikke bekymrer mig for jeg mærkede fortsat liv. Hun mistænker dog en cyste på æggestokken og henviser mig derfor til gynækologisk afdeling.
Da vi langt om længe kommer på gynækologisk afdeling (jeg går stadig meget langsomt og foroverbøjet pga. smerterne) ser jeg til min store glæde, at det er min egen konsultationsjordemoder, der er i vagt. Vi får snakket lidt frem og tilbage om, hvad der er sket og hun ville gerne lige finde den hjertelyd med det samme, hvilket hun også gør. Jeg er fortsat ikke bekymret for den lille, for jeg mærker fint med liv.
Da lægen kommer ind fortæller han, at de lige skal scanne indvendigt og udvendigt. Både for at se, at baby har det godt men også for at se, om de kan finde en evt. cyste på æggestokken. Han er samtidig lidt bekymret for mine kraftige smerter og let forhøjede temperatur på knap 38. Scanningen var meget ubehagelig for jeg havde virkelig ondt og kunne ikke koncentrere mig om andet end at lukke øjnene og forsøge at trække vejret. Baby var lige som den skulle være, men ingen højre æggestok var at finde pga. livmoderens størrelse. Lægen bestiller dog nogle blodprøver med infektionstal da han mistænker en blindtarmsbetændelse. Blodprøverne kunne først blive taget kl. 21.30 og min kæreste og jeg aftaler, at han kører ud til sine forældre for at hente min datter og få hende hjem i seng (kl. er nu 20.30) og så ville jeg tage en taxa hjem efter svaret på blodprøverne. De mente, at jeg kunne tage hjem, hvis infektionstallene var fine.
Lige da min kæreste er taget hjem kommer endnu en læge og vil gerne lige undersøge mig også. De er fortsat i vildrede over mine smerter, dog ret atypiske billede af en mulig blindtarmsbetændelse. Den næste læge scanner endnu engang og trykker på maven, hun er også bekymret. De bliver enige om, at jeg skal indlægges under alle omstændigheder, da jeg har for ondt til at de vil sende mig hjem. Grundet mistanken om blindtarmsbetændelse skal jeg også holdes fastende.
Kl. bliver 22.30 før blodprøverne bliver taget og jeg er fortsat fastende. Kørt efter bliver lægerne dog enige om, at jeg gerne må få lidt at spise med det samme (havde ikke fået noget siden kl. 14) men skal derefter være fastende igen indtil vi ser resultatet på prøverne. Svaret kommer kl. 01.30 og mistanken om blindtarmsbetændelse afblæses. De vil dog fortsat have mig natten over og se, hvordan smerterne udvikler sig, eller aftager.
Natten er ret hæslig og jeg får knap lukket et øje. Men jeg kan ligge HELT stille, hvilket er det rareste for mig. Så det meste af natten ligge jeg i samme stilling (gudskelov for elevations seng).
Næste morgen har jeg stadig meget ondt, fortsat primært ved bevægelse, men det er dog let aftagende. Jeg vil egentlig bare gerne hjem, for jeg kunne jo lige så godt være derhjemme og have ondt frem for oppe på sygehuset. Lægerne kan stadig ikke lige komme frem til, hvad smerterne skyldes, men deres bedste bud er en overbelastning af ligamenterne eller musklerne i området og jeg er derfor beordret i ro indtil jeg er helt ovenpå igen.
Jeg skulle tilfældigvis have været på arbejde i går og i dag i dagvagt, men måtte ringe endnu engang til chefen og melde mig syg til disse dage, øv hvor er det ikke særlig fedt.
Jeg kom hjem i går og kan mærke, at det stille og roligt går fremad. Jeg har stadig meget ondt, men kan i det mindste stå oprejst nu
Håber meget på, at jeg snart er på toppen så jeg kan komme på arbejde igen og genoptage min træning.
Tak, hvis du nåede så langt
Hilsen Sara 18+5
