NU begynder jeg at blive utålmodig! :)

Ja det er hvad jeg gør. 

Har ellers igennem hele min graviditet haft sådan et surrealistisk forhold til at jeg var gravid. Mistede i 12. uge inden denne her graviditet. Og det har altså haft sat sine spor mht t turde tro på det, helt frem til MD skanningen. Så er ugerne fra tyverne til nu ellers DRØNET afsted og jeg har de sidste par uger haft en masse "stress" med at føle jeg var/ blev klar til lillesøsters ankomst. Jeg har nydt-nydt-nydt tiden sammen med storebror og lige så stille fået styr på de vigtigste ting. Så nu er det kun mindre ting der mangler og hygge projekter (og jow en masse hoved-forårsrengøring, men der må manden hjælpe til, da kroppen ikke kan holde til det) 

nu har jeg den sidste lille uges tid "døjet" med bækkensmerter, smerter i skambenet, følelsen af at alle led snart er så bløde så jeg falder fra hinanden, murren, plukveer, og endda enkelte der lige "markerer" sig men som desværre ikke bliver til mere. Jeg er oppe et UTAL af gange næsten hver nat for at tisse og jeg går nu bare og VENTER.

VENTER-VENTER-VENTER!..... Jeg kan huske det var nogenlunde det samme med min søn. Altså den her ventetid, hvor man ikke ved om det bliver i morgen eller og (Gud forbyde det!!!) godt 4 uger. Åhhhh det er NÆSTEN det værste man kan gøre mod mit planlægger-gen  

Ved min søn kørte jeg derudaf, hvilket resulterede i at jeg ikke havde sovet ret meget de sidste 3 døgn op til fødslen. DET skal jeg bare ikke igen!... For jeg VAR SÅ TRÆT da jeg så fik veer... Derfor prøver jeg rigtig meget at få slappet af. Sove flere lure om dagen. Lytte til kroppen, ikke overbelaste den. I det hele taget prøver jeg at sørge for at holde batterierne godt ladet op. Det giver så nogle frustrationer i form af at jeg ikke får lavet alle de gøremål jeg har, jeg gerne vil og at dem jeg har gang i, tager lang tid. Har fx været igang med sengerand i 3 dage!... Fordi jeg ikke kan holde til at sidde så længe af gangen, uden at få niller-naller i mit bækken. 

Så i dag ramte UTÅLMODIGHEDEN mig. Solen skinner (godt nok gennem skyerne, men den skinner) jeg kunne virkelig dufte foråret da jeg fulgte min søn i BH, den der fantastiske duft af nyudsprungende blade, græs og FORÅR  Loooove it  Og nu sidder jeg her og skal forhåbentlig ind og sy sengeranden færdig  og så BUM! Nu må hun godt snart komme!!... En sund og rask lillesøster, som kan være med til at skrive endnu flere kapitler til vores dejlige families dagbog. 

Men nej al den murren og uro der er i kroppen bliver garanteret ikke til mere foreløbig, typisk!  Gik til 41+5 med storebror. Min mor gik 14 dage over med både mig og min lillesøster, så HVORFOR skulle jeg da være så heldig at få lov til at føde før min terminsdag????? Er i dag 37+5 og jeg havde LOVET mig selv ikke at pine mig selv på denne her måde, jeg har hele tiden, indtil for et par uger siden sagt, jamen hun kommer først til maj!... Men nu?!.... NØJ det bliver nogle lange hormonelle uger, de næste uger her  Men jeg har bare haft sådan en uro, der sagde til mig at jeg skulle se og blive klar til hendes ankomst. SÅ DET ER JEG NU. Så nu må hun gerne komme!! 

Hehe bare lige et utålmodighedsindlæg herfra 

Maria-s skriver:

Ja det er hvad jeg gør. 

Har ellers igennem hele min graviditet haft sådan et surrealistisk forhold til at jeg var gravid. Mistede i 12. uge inden denne her graviditet. Og det har altså haft sat sine spor mht t turde tro på det, helt frem til MD skanningen. Så er ugerne fra tyverne til nu ellers DRØNET afsted og jeg har de sidste par uger haft en masse "stress" med at føle jeg var/ blev klar til lillesøsters ankomst. Jeg har nydt-nydt-nydt tiden sammen med storebror og lige så stille fået styr på de vigtigste ting. Så nu er det kun mindre ting der mangler og hygge projekter (og jow en masse hoved-forårsrengøring, men der må manden hjælpe til, da kroppen ikke kan holde til det) 

nu har jeg den sidste lille uges tid "døjet" med bækkensmerter, smerter i skambenet, følelsen af at alle led snart er så bløde så jeg falder fra hinanden, murren, plukveer, og endda enkelte der lige "markerer" sig men som desværre ikke bliver til mere. Jeg er oppe et UTAL af gange næsten hver nat for at tisse og jeg går nu bare og VENTER.

VENTER-VENTER-VENTER!..... Jeg kan huske det var nogenlunde det samme med min søn. Altså den her ventetid, hvor man ikke ved om det bliver i morgen eller og (Gud forbyde det!!!) godt 4 uger. Åhhhh det er NÆSTEN det værste man kan gøre mod mit planlægger-gen  

Ved min søn kørte jeg derudaf, hvilket resulterede i at jeg ikke havde sovet ret meget de sidste 3 døgn op til fødslen. DET skal jeg bare ikke igen!... For jeg VAR SÅ TRÆT da jeg så fik veer... Derfor prøver jeg rigtig meget at få slappet af. Sove flere lure om dagen. Lytte til kroppen, ikke overbelaste den. I det hele taget prøver jeg at sørge for at holde batterierne godt ladet op. Det giver så nogle frustrationer i form af at jeg ikke får lavet alle de gøremål jeg har, jeg gerne vil og at dem jeg har gang i, tager lang tid. Har fx været igang med sengerand i 3 dage!... Fordi jeg ikke kan holde til at sidde så længe af gangen, uden at få niller-naller i mit bækken. 

Så i dag ramte UTÅLMODIGHEDEN mig. Solen skinner (godt nok gennem skyerne, men den skinner) jeg kunne virkelig dufte foråret da jeg fulgte min søn i BH, den der fantastiske duft af nyudsprungende blade, græs og FORÅR  Loooove it  Og nu sidder jeg her og skal forhåbentlig ind og sy sengeranden færdig  og så BUM! Nu må hun godt snart komme!!... En sund og rask lillesøster, som kan være med til at skrive endnu flere kapitler til vores dejlige families dagbog. 

Men nej al den murren og uro der er i kroppen bliver garanteret ikke til mere foreløbig, typisk!  Gik til 41+5 med storebror. Min mor gik 14 dage over med både mig og min lillesøster, så HVORFOR skulle jeg da være så heldig at få lov til at føde før min terminsdag????? Er i dag 37+5 og jeg havde LOVET mig selv ikke at pine mig selv på denne her måde, jeg har hele tiden, indtil for et par uger siden sagt, jamen hun kommer først til maj!... Men nu?!.... NØJ det bliver nogle lange hormonelle uger, de næste uger her  Men jeg har bare haft sådan en uro, der sagde til mig at jeg skulle se og blive klar til hendes ankomst. SÅ DET ER JEG NU. Så nu må hun gerne komme!! 

Hehe bare lige et utålmodighedsindlæg herfra 

Åh ja tålmodighed er en mangelvare når man kommer tæt på terminen 

Hvor jeg forstår dig! Er 39+1 og hold da op hvor må han bare gerne komme ud NU! Mega meget vand i kroppen, især fingrene der gør ondt, ondt, ondt og tisse minimum en gang i timen natten igennem. Stærke plukkeveer der tar pusten fra mig og så ofte sådan en følelse af, at mit bækken er så blødt at det er ved at skride til siden og barnet bare presser nedad så jeg vralter med museskridt når jeg går.. Sorry for alle detaljer, du ramte en nerve

Sandra Norit skriver:

Åh ja tålmodighed er en mangelvare når man kommer tæt på terminen 

Ja det er det godt nok! Og jeg som ellers har været nærmest anti-utålmodig, fordi jeg har/ havde så mange ting der ikke var klar til hendes ankomst!... Men netop fordi jeg jo har følt sådan en uro over ikke at være klar, har jeg jo nu sørget for at de vigtigste ting ER klar. Så nu er JEG også klar!  Og så skal det nok passe hun vælger at blive derinde så lang tid som muligt!...... 

Eliza skriver:

Kender det. Er 40+3 med lillebror og efterhånden os pænt utålmodig!!

Åhh så har du jo også overskredet den famøse terminsdato! Så bliver man da FØRST utålmodig!!  + alle ANDRE OGSÅ bliver "utålmodige" på ens vegne, og det hjælper bare overhovedet ikke på ens hormoner! 

Roselil skriver:

Hvor jeg forstår dig! Er 39+1 og hold da op hvor må han bare gerne komme ud NU! Mega meget vand i kroppen, især fingrene der gør ondt, ondt, ondt og tisse minimum en gang i timen natten igennem. Stærke plukkeveer der tar pusten fra mig og så ofte sådan en følelse af, at mit bækken er så blødt at det er ved at skride til siden og barnet bare presser nedad så jeg vralter med museskridt når jeg går.. Sorry for alle detaljer, du ramte en nerve

Hehe bare kom med det!  Jeg har det egentlig sådan okay i kroppen, alt taget i betragtning. Eller det kunne i hvert fald være meget værre med vand. Men med min søn fik jeg også først for alvor vand i kroppen EFTER jeg havde født ham  Deeet satser jeg på vi springer over denne gang 

Men altså vi må jo bare prøve at holde os beskæftiget så godt som muligt, med det vi nu kan holde til og så sove-sove-sove så vi er klar til NÅR det sker 

Maria-s skriver:

Ja det er det godt nok! Og jeg som ellers har været nærmest anti-utålmodig, fordi jeg har/ havde så mange ting der ikke var klar til hendes ankomst!... Men netop fordi jeg jo har følt sådan en uro over ikke at være klar, har jeg jo nu sørget for at de vigtigste ting ER klar. Så nu er JEG også klar!  Og så skal det nok passe hun vælger at blive derinde så lang tid som muligt!...... 

Hehe, ja det skal lige passe 

I min familie på min mors side er alle gået mindst 4 dage over tid.. Jeg skulle desværre ikke være den der brød det, jeg fødte 42+0 - laaaaang ventetid 

Maria-s skriver:

Hehe bare kom med det!  Jeg har det egentlig sådan okay i kroppen, alt taget i betragtning. Eller det kunne i hvert fald være meget værre med vand. Men med min søn fik jeg også først for alvor vand i kroppen EFTER jeg havde født ham  Deeet satser jeg på vi springer over denne gang 

Men altså vi må jo bare prøve at holde os beskæftiget så godt som muligt, med det vi nu kan holde til og så sove-sove-sove så vi er klar til NÅR det sker 

Ej, vand i kroppen efter fødslen. Det er jo vanvittigt Så synes man jo ligesom at det skulle være slut med alt det graviditetsbavl.