Til trods for det er over 7 år siden vi begravede Lia og man kan sige alt det jeg nåede at drømme om med hende i armene, måske burde være overstået. Ja så er der bare stadig mærkedagene som gipper og nok vil gøre det resten af livet - nogen af dem er Dinas fødselsdag, havde jo lige nået at tænke på mine to piger og alle de skønne fødselsdage. Det er nu dog igen blevet skønne fødselsdage, men nøk hvor jeg mangler den ene pige...
Jeg kan vise Dina der bliver større, mere fantastisk, men jeg kan ikke vise mere af Lia - det jeg har af hende er statisk.
Mn selv det statiske kan man være stolt af
Så vil med stoltheden lysende ud gerne vise hendes næsten færdige mindeside:
www.liasminde.dk
Anmeld