få hjertet lettet

Lige i tiden er der blevet fyldt for meget op, jeg har ikke den store mulighed for at komme ud med det hvor jeg plejer, da jeg ved min stedmoder vil se negativt på det med det samme, og har jeg ikke brug for lige nu. Og min søster som er fantastisk har nok lige nu, så håber i forstår hvorfor jeg lige lader det gå ud over jer.

Sagen er den at jeg har en fantastisk dreng på 2,5 og venter en pige til sommer. Det er fantastisk, elsker det. Samme tid har jeg studie, hvor jeg håber på at kunne komme ud med en gennemsnit på ca 10. Og er gået godt indtil nu. Jeg er som sagt gravid, og er ikke lige det sjoveste lige nu, er begyndt at døje med kvalme, hovedpine og ekstremt træthed på det sidste. Det gør det svært både at være mor for den store og passe studiet. Jeg har valgt at ligge mit studie til side og sige at så må jeg ligge min drømme uddannelse på hylden, for mine børn kommer først, og ved det ikke er noget jeg vil fortryde. Men føler stadig jeg svigter min dreng. Han har det svært i tiden med sin far, da han har valgt at tage sin nye kæreste i første række og har flyttet 4 gange det sidste år. Han har svært ved at håndtere mænd og skubber ofte min kæreste væk, på trods af han har kendt ham i to år, og at de bruger meget tid sammen. Det gør at det fleste gange kun er mig som kan bruges.

Jeg kommer fra en familie hvor jeg er blevet svigtet meget, forældre som har drukket og har selv skulle finde mad ofte, gøre mig selv klar, da de har sovet på grund af alkohol.

Alt det har jeg lagt bag mig, men det har krævet meget sved og tårer. Det jagter mig stadig til tider, jeg kan stadig få dage hvor jeg ville ønske at kunne lukke mig ind i den bobbel og skubbe alt væk, men kan jeg ikke, jeg har min familie at beskytte og passe på og er det jeg alt i verden ønsker. Til tider føler jeg bare at jeg svigter min dreng, at jeg ikke er der med det samme om morgen når han er oppe, at jeg bliver irriteret når han har perioder hvor han er oppe flere timer om natten. Og jeg ved det er normalt men jeg slår mig selv i hovedet og føler at jeg ikke er god nok for min dreng. At alt det mine forældre har sagt om mig har passet.

Jeg er træt af at være dårlig på grund af graviditet, og føler mig irriteret på mig og maven, og er bange for at det kan være med til at skabe en fødsels depression når hun kommer, for ved at tiden til min store dreng ikke vil være den samme, og jeg tror måske jeg vil føle at jeg svigter ham bare det mindste han virker ked af det.

Jeg har en glad dreng, han er dygtig til meget, er god til at gøre mange ting selv, han har en fantastisk charme som gør alle synes om ham, Andre børn kommer ofte med det samme og vil have ham med i leg. Det eneste som forhindrer ham lidt er hans sprog og de eneste som forstår stort set alt han siger er mig og min kæreste. Jeg har ofte fået ros for hvordan jeg får klaret mange de ting, og specielt da jeg er en forholdsvis ung mor (har dog altidøønsket at få børn meget ung).

Jeg er nok meget perfektionist på det område med mine børn, og de skal aldrig opleve det som er sket i mit liv, så det mindste tegn på at de ikke har det helt godt gør mig nervøs for om jeg ikke er god nok for dem. Jeg har hørt jeg overdriver lidt til tider, alkohol vil jeg slet ikke røre hvis jeg er sammen med min dreng eller hvis jeg bare har en aften ude så drikker jeg ikke for meget for vil være der for min dreng.

Jeg er lidt træt af ikke at kunne slappe lidt af og sige at det er okay, for det er kun en periode, hvor jeg vil være så træt og udkørt som jeg er nu.

Undskyld det blev så langt og rodet, hvis du har fået det hele med, er jeg positivt overrasket. og synes det dejligt hvis du/i har hørt på alt mit skrammel. Så tak for det.

Lige i tiden er der blevet fyldt for meget op, jeg har ikke den store mulighed for at komme ud med det hvor jeg plejer, da jeg ved min stedmoder vil se negativt på det med det samme, og har jeg ikke brug for lige nu. Og min søster som er fantastisk har nok lige nu, så håber i forstår hvorfor jeg lige lader det gå ud over jer.

Sagen er den at jeg har en fantastisk dreng på 2,5 og venter en pige til sommer. Det er fantastisk, elsker det. Samme tid har jeg studie, hvor jeg håber på at kunne komme ud med en gennemsnit på ca 10. Og er gået godt indtil nu. Jeg er som sagt gravid, og er ikke lige det sjoveste lige nu, er begyndt at døje med kvalme, hovedpine og ekstremt træthed på det sidste. Det gør det svært både at være mor for den store og passe studiet. Jeg har valgt at ligge mit studie til side og sige at så må jeg ligge min drømme uddannelse på hylden, for mine børn kommer først, og ved det ikke er noget jeg vil fortryde. Men føler stadig jeg svigter min dreng. Han har det svært i tiden med sin far, da han har valgt at tage sin nye kæreste i første række og har flyttet 4 gange det sidste år. Han har svært ved at håndtere mænd og skubber ofte min kæreste væk, på trods af han har kendt ham i to år, og at de bruger meget tid sammen. Det gør at det fleste gange kun er mig som kan bruges.

Jeg kommer fra en familie hvor jeg er blevet svigtet meget, forældre som har drukket og har selv skulle finde mad ofte, gøre mig selv klar, da de har sovet på grund af alkohol.

Alt det har jeg lagt bag mig, men det har krævet meget sved og tårer. Det jagter mig stadig til tider, jeg kan stadig få dage hvor jeg ville ønske at kunne lukke mig ind i den bobbel og skubbe alt væk, men kan jeg ikke, jeg har min familie at beskytte og passe på og er det jeg alt i verden ønsker. Til tider føler jeg bare at jeg svigter min dreng, at jeg ikke er der med det samme om morgen når han er oppe, at jeg bliver irriteret når han har perioder hvor han er oppe flere timer om natten. Og jeg ved det er normalt men jeg slår mig selv i hovedet og føler at jeg ikke er god nok for min dreng. At alt det mine forældre har sagt om mig har passet.

Jeg er træt af at være dårlig på grund af graviditet, og føler mig irriteret på mig og maven, og er bange for at det kan være med til at skabe en fødsels depression når hun kommer, for ved at tiden til min store dreng ikke vil være den samme, og jeg tror måske jeg vil føle at jeg svigter ham bare det mindste han virker ked af det.

Jeg har en glad dreng, han er dygtig til meget, er god til at gøre mange ting selv, han har en fantastisk charme som gør alle synes om ham, Andre børn kommer ofte med det samme og vil have ham med i leg. Det eneste som forhindrer ham lidt er hans sprog og de eneste som forstår stort set alt han siger er mig og min kæreste. Jeg har ofte fået ros for hvordan jeg får klaret mange de ting, og specielt da jeg er en forholdsvis ung mor (har dog altidøønsket at få børn meget ung).

Jeg er nok meget perfektionist på det område med mine børn, og de skal aldrig opleve det som er sket i mit liv, så det mindste tegn på at de ikke har det helt godt gør mig nervøs for om jeg ikke er god nok for dem. Jeg har hørt jeg overdriver lidt til tider, alkohol vil jeg slet ikke røre hvis jeg er sammen med min dreng eller hvis jeg bare har en aften ude så drikker jeg ikke for meget for vil være der for min dreng.

Jeg er lidt træt af ikke at kunne slappe lidt af og sige at det er okay, for det er kun en periode, hvor jeg vil være så træt og udkørt som jeg er nu.

Undskyld det blev så langt og rodet, hvis du har fået det hele med, er jeg positivt overrasket. og synes det dejligt hvis du/i har hørt på alt mit skrammel. Så tak for det.

Åhh kære du

Jeg kender meget til følelsen af ikke at være god nok, og at være plaget af dårlig samvittighed i så stor grad at det næsten ikke er til at bære. Det er forfærdeligt at tænke på at vi har gjort det mindste forkert, især i forhold til vores børn. Vi må erkende at vi til tider, kunne handle mere hensigtsmæssigt, men samtidig huske at vi jo gør vores bedste. Du skal vide, at du langt fra er alene, og at de fejl du begår, begår andre også. Så længe du forsøger at blive bedre, er du længere end mange, og du kan ikke forlange mere af dig selv, end at du netop forsøger at forbedre dig. Du må tilgive dig selv dine fejltrin, for ellers vil din dårlige samvittighed koste endnu flere fejltrin.

Jeg er overbevist om, at du er en god mor. Og husk at vores børn også har godt af, at opleve hvordan vi tackler modgang, og hvordan vi tackler os selv hvis vi laver fejl, hvis vi er blevet vrede eller kede af det.

Med de bedste tanker

tithi skriver:

Åhh kære du

Jeg kender meget til følelsen af ikke at være god nok, og at være plaget af dårlig samvittighed i så stor grad at det næsten ikke er til at bære. Det er forfærdeligt at tænke på at vi har gjort det mindste forkert, især i forhold til vores børn. Vi må erkende at vi til tider, kunne handle mere hensigtsmæssigt, men samtidig huske at vi jo gør vores bedste. Du skal vide, at du langt fra er alene, og at de fejl du begår, begår andre også. Så længe du forsøger at blive bedre, er du længere end mange, og du kan ikke forlange mere af dig selv, end at du netop forsøger at forbedre dig. Du må tilgive dig selv dine fejltrin, for ellers vil din dårlige samvittighed koste endnu flere fejltrin.

Jeg er overbevist om, at du er en god mor. Og husk at vores børn også har godt af, at opleve hvordan vi tackler modgang, og hvordan vi tackler os selv hvis vi laver fejl, hvis vi er blevet vrede eller kede af det.

Med de bedste tanker

Dit svar varmer mit hjerte! Det er dejligt at få et svar og vide at jeg ikke er helt alene. Og Ja det er så surt ikke at kunne gøre det hele perfekt og gøre lige præcis det de har brug for. Jeg tilgiver mig selv, men er ikke let, for jeg ønsker jo ikke at gøre det. Men ved at de også lærer af fejltagelser og gør vi også selv.
Men mange mange tak for dit svar, betyder utrolig meget! <3

Anonym skriver:

Dit svar varmer mit hjerte! Det er dejligt at få et svar og vide at jeg ikke er helt alene. Og Ja det er så surt ikke at kunne gøre det hele perfekt og gøre lige præcis det de har brug for. Jeg tilgiver mig selv, men er ikke let, for jeg ønsker jo ikke at gøre det. Men ved at de også lærer af fejltagelser og gør vi også selv.
Men mange mange tak for dit svar, betyder utrolig meget! <3

Det er jeg glad for at høre Du må skrive igen, hvis du har brug for opmuntring en anden gang

Du kan ikke være der 100% for din store dreng! hverken nu hvor du er gravid eller når lillesøster kommer! MEN du giver din dreng en stor gave, nemlig en søskende, OG han lære at han ikke er verdens centrum hvor alt og alle altid har overskud og energi for at være der for ham. Det er TO gode ting at få med på livets vej!!! Tilykke med graviditet og din egen lille familie. Jeg tror de er heldige at de har dig, både på dine gode dage og på dine dårlige!

Mumto3 skriver:

Du kan ikke være der 100% for din store dreng! hverken nu hvor du er gravid eller når lillesøster kommer! MEN du giver din dreng en stor gave, nemlig en søskende, OG han lære at han ikke er verdens centrum hvor alt og alle altid har overskud og energi for at være der for ham. Det er TO gode ting at få med på livets vej!!! Tilykke med graviditet og din egen lille familie. Jeg tror de er heldige at de har dig, både på dine gode dage og på dine dårlige!

Ih mange tak. Jeg synes nu at jeg er heldig med min lille familie og er glad for de elsker mug på trods af mine underligheder.
Det varmer mit hjerte. Det er skønt at kunne komme ud med noget også få en behagelig følelse med sig. Tak for det!

tithi skriver:

Det er jeg glad for at høre Du må skrive igen, hvis du har brug for opmuntring en anden gang

Ih mange tak, det er dejligt at vide! humøret er noget bedre selvom jeg ligger i sengen og føler mig lidt syg og sløj.

Anonym skriver:

Lige i tiden er der blevet fyldt for meget op, jeg har ikke den store mulighed for at komme ud med det hvor jeg plejer, da jeg ved min stedmoder vil se negativt på det med det samme, og har jeg ikke brug for lige nu. Og min søster som er fantastisk har nok lige nu, så håber i forstår hvorfor jeg lige lader det gå ud over jer.

Sagen er den at jeg har en fantastisk dreng på 2,5 og venter en pige til sommer. Det er fantastisk, elsker det. Samme tid har jeg studie, hvor jeg håber på at kunne komme ud med en gennemsnit på ca 10. Og er gået godt indtil nu. Jeg er som sagt gravid, og er ikke lige det sjoveste lige nu, er begyndt at døje med kvalme, hovedpine og ekstremt træthed på det sidste. Det gør det svært både at være mor for den store og passe studiet. Jeg har valgt at ligge mit studie til side og sige at så må jeg ligge min drømme uddannelse på hylden, for mine børn kommer først, og ved det ikke er noget jeg vil fortryde. Men føler stadig jeg svigter min dreng. Han har det svært i tiden med sin far, da han har valgt at tage sin nye kæreste i første række og har flyttet 4 gange det sidste år. Han har svært ved at håndtere mænd og skubber ofte min kæreste væk, på trods af han har kendt ham i to år, og at de bruger meget tid sammen. Det gør at det fleste gange kun er mig som kan bruges.

Jeg kommer fra en familie hvor jeg er blevet svigtet meget, forældre som har drukket og har selv skulle finde mad ofte, gøre mig selv klar, da de har sovet på grund af alkohol.

Alt det har jeg lagt bag mig, men det har krævet meget sved og tårer. Det jagter mig stadig til tider, jeg kan stadig få dage hvor jeg ville ønske at kunne lukke mig ind i den bobbel og skubbe alt væk, men kan jeg ikke, jeg har min familie at beskytte og passe på og er det jeg alt i verden ønsker. Til tider føler jeg bare at jeg svigter min dreng, at jeg ikke er der med det samme om morgen når han er oppe, at jeg bliver irriteret når han har perioder hvor han er oppe flere timer om natten. Og jeg ved det er normalt men jeg slår mig selv i hovedet og føler at jeg ikke er god nok for min dreng. At alt det mine forældre har sagt om mig har passet.

Jeg er træt af at være dårlig på grund af graviditet, og føler mig irriteret på mig og maven, og er bange for at det kan være med til at skabe en fødsels depression når hun kommer, for ved at tiden til min store dreng ikke vil være den samme, og jeg tror måske jeg vil føle at jeg svigter ham bare det mindste han virker ked af det.

Jeg har en glad dreng, han er dygtig til meget, er god til at gøre mange ting selv, han har en fantastisk charme som gør alle synes om ham, Andre børn kommer ofte med det samme og vil have ham med i leg. Det eneste som forhindrer ham lidt er hans sprog og de eneste som forstår stort set alt han siger er mig og min kæreste. Jeg har ofte fået ros for hvordan jeg får klaret mange de ting, og specielt da jeg er en forholdsvis ung mor (har dog altidøønsket at få børn meget ung).

Jeg er nok meget perfektionist på det område med mine børn, og de skal aldrig opleve det som er sket i mit liv, så det mindste tegn på at de ikke har det helt godt gør mig nervøs for om jeg ikke er god nok for dem. Jeg har hørt jeg overdriver lidt til tider, alkohol vil jeg slet ikke røre hvis jeg er sammen med min dreng eller hvis jeg bare har en aften ude så drikker jeg ikke for meget for vil være der for min dreng.

Jeg er lidt træt af ikke at kunne slappe lidt af og sige at det er okay, for det er kun en periode, hvor jeg vil være så træt og udkørt som jeg er nu.

Undskyld det blev så langt og rodet, hvis du har fået det hele med, er jeg positivt overrasket. og synes det dejligt hvis du/i har hørt på alt mit skrammel. Så tak for det.

MiichellaMalou skriver:

Tak