Vi har skåret alt overflødigt fra, tv, fagforening, akasse, forsikring, hvis vi røg havde vi også droppet det!
Men min sagsbehandler er ikke til at hugge eller stikke i. Jeg er syg og kan pt ikke deltage i aktivering, dog deltaer jeg i behandling, med andre der fejler det samme som mig (angst) og de får et tillæg bare for at deltage og der har ingen problemer været for dem økonomisk, de sprang endda de tre mdrs karantæne over fordi økonomiproblemerne ville blive for store for dem, hvad med mig, jeg er altså primær forsøger?! Vi er alle i samme båd, aktivitetsparat- bortset fra at vi ikke er det. Men jeg er den eneste der ikke får tillægget. Det er bare så snyd, føler vi skraber bunden, og det gør mig så stresset at jeg ikke kan koncentrere mig om at få det bedre. Jeg kan ikke engang følge min datter i skole, for vi har ikke råd til en skide busbillet til mig!
Og jeg bliver konstant spidst af med at så må jeg se at blive rask og starte i aktivering. Jeg kan altså ikke presses til at blive rask ved at må gå fra hus og hjem. Nogen der har gode råd? Vi køber kun ting på tilbud, har skåret ind til benet, og køber stort ind til fryser når der er tilbud. Det er bare ikke nok. :-(
Anmeld