jeg kan da så fortælle en lidt negativ side af ikke at ringe
for snart 8 år siden da jeg skulle have den første havde jeg det næsten ligesom dig, dog var det hver gang jeg havde rejst mig, følte jeg at jeg skulle tisse og hvergang var det som om der kom lidt vand,
jeg tog på sygehuset og fik at vide at det var intet og jeg var bare pylret, dog forsatte det i 3 dage og så gik vandet med en smæk,
yes tænkte jeg og vi røg ud og han blev født og alt var lykkeligt, dog havde jeg mange smerter i underlivet og lillefisen havde tabt sig meget, men det var okay vi tog hjem,
men da han så var blot 10 dage gammel, kunne jeg ikke forstå han ikke vågnede for at få mad, så tog ham op af liften og nussede ham på kinden
ingen reaktion
prøvede igen og pludselig holdt han op med at trække vejret, blev helt blå og jeg kunne ikke finde hans lille puls,
heldigvis havde jeg fået spædbarnsførste hjælp, så mens jeg fik liv i vores lille søn ringede kæresten efter hjælp, så var der efter 5 meget lange min.
hver gang falck prøvede at tage ham væk fra mit bryst holdt han op med at trække vejret, ankommet på sygehuset var han dog lidt mere stabil og personalet skyndte sig væk med ham og der skulle gå 2 timer før jeg så ham igen.
det viste sig at min lille dreng var alvorligt syg, han led af dobbeltsidet lungebetændelse, blodforgiftning og blærebetændelse, meget af det var pga stafylikokker,
de fortalte at det var et helt ufatteligt held at den lille dreng var i live, vi lå indlagt i 14 dage, og i løbet af den tid fik jeg konstateret alvorlig underlivs betændelse pga stafylikokker, det viste sig nemlig at jeg havde haft ret og at det var vandet der sev,
så mit råd er at få det undersøgt, heller en gang for meget end en gang for lidt
