Hvad synes i?

Jeg er nok lidt skruk og det gør det ikke nemmere at flere jeg kender får børn og slet ikke at kæresten går og siger at han er klar til et barn hvis der sker et uheld, at han glæder sig til den dag jeg får mave osv.
Men min fornuftighed sig dog det ikke skal være nu pga af vores alder, vi bor hver for sig og vores økonomi lige pt. ikke er for god, men den er på vej til at blive det. 
Når vi flytter sammen hvilket vi gør ligeså snart kæresten har fast arbejde. Jeg starter muligvis på en ny uddannelser i starten af 2015.
Så tænker når jeg er godt i gang med min uddannelse (pædagogisk assistent) og vi har boet sammen og ved vi kan det vil det så være dumt at starte pb. Jeg vil være 20 og han snart 22 måske 22 når vi går i gang. Jeg vil blive 21 samme år som vi starter pb. Det vil sige det nok vil blive i sommer/efterår 2015. Skal så også sige vi har været kærester i nogle år.
Håber ikke det står alt for rodet.

Hvad tænker i om det?
Er det dumt at få barn når jeg under uddannelse og han har fast arbejde? (Det vil sige til den tid har vi en bedre økonomi)

På forhånd tak fordi i læste det og forhåbentlig svar

Jeg synes bestemt ikke at det lyder dumt. Når I begge er klar til det, og I har/får økonomien til det, så er det da bare at springe ud i det. 

Mit svar er ganske vist lidt farvet af jeg sidder her som 19-årig og gravid i uge 28
Jeg bor godt nok ikke sammen med faren, og har en meget lille økonomi, men ikke mindre end at det kan hænge sammen. Så hvis han har job og du får SU, og I bor sammen og begge ønsker det, kan jeg da ikke se at der skulle være noget der skulle holde jer tilbage

Jeg synes, det lyder fint og fornuftigt at vente til, at I er startet henholdsvis på arbejde og uddannelse, og at I har prøvet at bo sammen først Jeres alder er, i min optik, mindre vigtig. Man er klar, når man er klar og moden til at blive forælder, og det er forskelligt fra person til person.

Min kæreste og jeg ventede selv til, at vi lige var startet på uddannelser og havde boet sammen med succes. Da var vi 20 år, og vi bliver forældre som 22-årige om tre måneders tid

Tak for jeres svar
Vi begge moden og ved hvilket ansvar der skal tages. Vi ved det kan være hård og ikke altid er lykke at være forældre.
Det eneste jeg frygter lidt er mine forældres og svigerforældrens mening. Men vi kunne holde pb hemmelig for alle også forældre når de tid kommer så får vi ingen negative kommentar for når man først er gravid og det er planlagt så kan de jo ikke gør så meget

Jeg synes ikke det er dumt at i starter under uddannelse. Men personligt ville jeg vente til jeg også var færdig med uddannelse og også gerne havde fået et fast job.
Specielt når i ikke er ældre. Ikke fordi jeg synes i er for unge, men når i ikke er ældre, har i jo ikke travlt.

Og HELT SIKKERT synes jeg at i skal have boet sammen lidt, og ved at i kan finde ud af det, inden i sætter et barn i verden sammen.

Anonym skriver:

Tak for jeres svar
Vi begge moden og ved hvilket ansvar der skal tages. Vi ved det kan være hård og ikke altid er lykke at være forældre.
Det eneste jeg frygter lidt er mine forældres og svigerforældrens mening. Men vi kunne holde pb hemmelig for alle også forældre når de tid kommer så får vi ingen negative kommentar for når man først er gravid og det er planlagt så kan de jo ikke gør så meget

Jeg forstår godt din beskymring. Jeg var selv nervøs for reaktionerne, og ingen vidste derfor, at vi prøvede, førend det lykkedes. I min familie får man først børn, når man har uddannelse og arbejde og er mindst 30 år. 

Vi har kun oplevet, at familie og venner har været positive over for graviditeten. Alle synes, det er så dejligt og helt rigtig at få børn som ung, hvis man har lyst til det og føler sig klar. Jeg blev positivt overrasket over reaktionerne og det hele føles så rigtigt nu

Jeg synes umiddelbart ikke alder har noget at sige, bare man har gennemtænkt sin beslutning.  Hvilket det bestemt lyder som om i har så bare gi den gas

Rart høre hvad i synes Nu må vi se hvordan det ser ud i sommer/efterår 2015.