sindssygt svært ?

jeg har haft en kæreste i snart 5 mdr som har 2 drengene fra tidligere. de er 3 og 5.. drengene er super dejlige og søde og rare, rigtig glade for mig også.. men NØJ hvor har jeg svært ved det.. både drengene men lige så meget bio mor.. sys konstant der er problemer og de skændes/diskutere osv. blir det nogensinde nemmere at forholde sig til?min kæreste er kun 27 og jeg 26, men han og biomor var gift.. det er noget jeg har rigtig svært ved - han sagde dog engang at han burde være gået fra hende længe før de blev gift. men alligevel.. hvis han har haft så stærke følelser for en anden og troet de skulle bruge deres liv sammen - hvordan kommer man videre efter det?

allo skriver:

jeg har haft en kæreste i snart 5 mdr som har 2 drengene fra tidligere. de er 3 og 5.. drengene er super dejlige og søde og rare, rigtig glade for mig også.. men NØJ hvor har jeg svært ved det.. både drengene men lige så meget bio mor.. sys konstant der er problemer og de skændes/diskutere osv. blir det nogensinde nemmere at forholde sig til?min kæreste er kun 27 og jeg 26, men han og biomor var gift.. det er noget jeg har rigtig svært ved - han sagde dog engang at han burde være gået fra hende længe før de blev gift. men alligevel.. hvis han har haft så stærke følelser for en anden og troet de skulle bruge deres liv sammen - hvordan kommer man videre efter det?

Hvis I kun har været sammen 5 mdr og du tænker sådan mon så ik bare du skal lede videre og finde en der ik har været gift og har børn?

hans børn vil jo altid være det vigtigste og bio mor hører jo til børnene så hende slipper man heller ik af med

allo skriver:

jeg har haft en kæreste i snart 5 mdr som har 2 drengene fra tidligere. de er 3 og 5.. drengene er super dejlige og søde og rare, rigtig glade for mig også.. men NØJ hvor har jeg svært ved det.. både drengene men lige så meget bio mor.. sys konstant der er problemer og de skændes/diskutere osv. blir det nogensinde nemmere at forholde sig til?min kæreste er kun 27 og jeg 26, men han og biomor var gift.. det er noget jeg har rigtig svært ved - han sagde dog engang at han burde være gået fra hende længe før de blev gift. men alligevel.. hvis han har haft så stærke følelser for en anden og troet de skulle bruge deres liv sammen - hvordan kommer man videre efter det?

Nu spørger du til råds og kan kun snakke af egne erfaringer - det er dødsdømt..

 

Jeg var sammen med en mand, som før mig var forlovet og havde været sammen med hende i mange år (dog ingen børn). Hun skred med en anden og det var måske 2 år siden da vi fandt sammen... Men tvivlen om dem og deres liv gjorde mig total paranoid. Blev bestemmende overfor ham og ville have slettet alle spor om at hun nogensinde havde eksisteret... under 6 mdr. efter vi var gået fra hinanden fandt han sammen med hende igen og de har nu to børn sammen.

Så helt fejl har jeg jo åbenbart ikke været på den... (det var jo også hende der skred fra ham og ikke omvendt).

 

Enten skal du arbejde ufattelig meget med dig selv og ellers skal du gå... I har kun været sammen 5 mdr. og der burde du være så væk i ham af lykke at du ikke spekulerede på hende endnu.

 

Som sagt kun egne erfaringer. Har senere fundet min mand og pludselig har jeg fundet mig en mand som jeg stoler blindt på og bare er lykkelig sammen med hver dag ingen mistro

 

jeg har haft en kæreste i snart 5 mdr som har 2 drengene fra tidligere. de er 3 og 5.. drengene er super dejlige og søde og rare, rigtig glade for mig også.. men NØJ hvor har jeg svært ved det.. både drengene men lige så meget bio mor.. sys konstant der er problemer og de skændes/diskutere osv. blir det nogensinde nemmere at forholde sig til?min kæreste er kun 27 og jeg 26, men han og biomor var gift.. det er noget jeg har rigtig svært ved - han sagde dog engang at han burde være gået fra hende længe før de blev gift. men alligevel.. hvis han har haft så stærke følelser for en anden og troet de skulle bruge deres liv sammen - hvordan kommer man videre efter det?

Drop jalousien. Der kommer intet godt ud af den, og den er grundløs. Han er IKKE sammen med hende længere, forholdet holdt ikke og nu er han videre. Hvis du vil give jeres forhold en chance, så må du glemme jalousien.

Jeg kan godt forstå at det er bøvlet med skænderier dem imellem. Det er hårdt for dig - men må være endnu hårdere for børnene. Hvis jeg var dig, ville jeg prøve at forklare din kæreste at det bedste for hans børn, og hans forhold, vil være hvis han kan holde en god tone til eks'en.

Hvis det ikke er muligt, må du jo gøre op med dig selv om du kan leve med det eller ej.

jeg er ikke jaloux på hende og ikke bange for at de finder sammen igen.. men måske jaloux på de følelser han har haft for hende.. tænker om han nogensinde vil elske mig så meget ?og om det blir lettere at acceptere at hun er der og altid vil være der ?vi snakker rigtig meget om det og han spørger mig til råds og siger ALTID hvad der bedst for børnene - kommer selv fra en dele familie så ved hvad de går igennem.. derfor er det ofte ham der giver sig når de skændes om noget.. men hun bruger børnene mod ham og får ham til at lyde som en dårlig far - hvilket han virkelig ikke er. sys det er hårdt at høre på, da det fylder meget..jeg har været single 4 år før jeg mødte ham, så måske det bare er for stor en mundfuld for tidlig ?

allo skriver:

jeg har haft en kæreste i snart 5 mdr som har 2 drengene fra tidligere. de er 3 og 5.. drengene er super dejlige og søde og rare, rigtig glade for mig også.. men NØJ hvor har jeg svært ved det.. både drengene men lige så meget bio mor.. sys konstant der er problemer og de skændes/diskutere osv. blir det nogensinde nemmere at forholde sig til?min kæreste er kun 27 og jeg 26, men han og biomor var gift.. det er noget jeg har rigtig svært ved - han sagde dog engang at han burde være gået fra hende længe før de blev gift. men alligevel.. hvis han har haft så stærke følelser for en anden og troet de skulle bruge deres liv sammen - hvordan kommer man videre efter det?

Det er vist på tide at komme med en god historie :p

Havde det på mange punkter som dig, jeg syntes nemlig det var RIGTIG svært! Og ud fra erfaringer fra andre bonusmødre så ER det svært og man kan ikke bare pakke følelserne væk så kvæler man bare sig selv

Men jeg var virkelig glad for min kæreste, elskede ham nærmest med det samme! Og var på det tidspunkt kun 18 - havde aldrig været i et længere varende forhold på mere end 2 måneder, men tænkte ikke så meget over det for skulle jo ikke møde bonus før der var gået et halvt år.. Selvom bio og min kæreste aldrig har været gift så har de været ring forlovet, og havde været sammen 5½ år og ja havde en datter sammen Havde forholdene ikke været som de var havde jeg måske ikke tænkt så meget over det, hvem ved.

Men det første halve år var et helvede.. Med bio mor der prøvede at splitte os ad ved at hver gang min kæreste ikke havde sin datter så ringede hun og bad ham komme over og passe bonus - i min optik kun fordi hun vidste jeg ikke måtte komme med... Min kæreste så/ser altså hans datter hver anden dag nærmest, og jeg der ellers aldrig har oplevet jalousi til andre end min egen fars kærester, følte nu en evig frustration og en syrende jalousi når han skulle derom, jeg vidste ikke hvad de lavede (min kæreste havde samvær i hendes lejlighed på alle andre dage end når han havde hende på weekend)

Heldigvis var jeg meget stædig og nægtede at lade hende skille os ad :p så selvom det var hårdt så lykkedes det, jeg endte hos en psykolog da vi havde været sammen et år og måtte gå til psykolog i et halvt for at slippe helt af med min jalousi, og i dag har vi været sammen i lidt over 2½ år og jeg er kommet så langt at jeg både sms'er og planlægger lidt med bio mor engang imellem og vi kan sagtens have en samtale uden at der er trykket stemning, men bio mor brugte også cirka 2 år på at acceptere at jeg var der før hun holdt op med at komme med ting omkring mig...

Det kan lykkes! Men det afhænger meget af hvor meget du vil give af dig selv, for det er fandme hårdt! Og jalousi er en grim ting, men det er ikke bare noget man slipper af med fordi nogen siger man skal.. Snak med din kæreste om dine følelser så han ved hvad der foregår inde i hovedet på dig

har faktisk overvejet at snakke med en psykolog omkring.. for at få nogle gode råd til at håndtere de følelser - har lidt for vane at gøre alting meget værre end det egentlig er i mit hoved :-) vi skla til noget gymnastik halløj i morgen hvor både biomor og hendes forældre osv kommer - det er MEGET spændt på og meget nervøs for.. har virkelig ikke lyst til at se på hende..deres forhold - biomor og min kæreste - er blev meget værre efter jeg er kommet ind i billedet, så måske det hele kommer af at hun er jaloux på mig og bange for at "overtage"rollen som mor.. drengene er jo som sagt glade for mig og taler om mig når de er ved deres mor også.. det må da være rigtig svært for hende, men synes jo bare at alting måske ville være bedre hvis vi alle kunne enes og tage hensyn til hinanden ?

har faktisk overvejet at snakke med en psykolog omkring.. for at få nogle gode råd til at håndtere de følelser - har lidt for vane at gøre alting meget værre end det egentlig er i mit hoved :-) vi skla til noget gymnastik halløj i morgen hvor både biomor og hendes forældre osv kommer - det er MEGET spændt på og meget nervøs for.. har virkelig ikke lyst til at se på hende..deres forhold - biomor og min kæreste - er blev meget værre efter jeg er kommet ind i billedet, så måske det hele kommer af at hun er jaloux på mig og bange for at "overtage"rollen som mor.. drengene er jo som sagt glade for mig og taler om mig når de er ved deres mor også.. det må da være rigtig svært for hende, men synes jo bare at alting måske ville være bedre hvis vi alle kunne enes og tage hensyn til hinanden ?

Jeg tænker hvis i har råd til det, så ville jeg helt sikkert overveje det - jeg var kommet så langt ud at jeg havde fået en mindre depression da jeg endelig kom til psykologen og havde måske undgået det hvis jeg bare var gået til en til at starte med

Det kan sagtens være, det var i hvert fald også derfor bio mor var efter mig, hun sagde også flere gange hun ikke ville have jeg legede mor for hendes barn... Men det kan du ikke tage dig af.. Du skal ikke ændre opførsel overfor børnene hvis i har et godt forhold. For de har kun en mor og sådan er det, og det skal bio mor bare lige have fattet

Råd til dig, sid med din kæreste, bio og din kæreste behøver ikke sidde klods op og ned af hinanden. Han er DIN kæreste og I er der sammen - bio mor er der bare også med hendes forældre. Og så husk på, han er sammen med dig fordi han VIL være sammen med dig - hvorfor skulle han ellers tage dig med Tænk på det som om han gerne vil vise dig til verden fordi han elsker dig !

Og det kan tage tid at i kan tage hensyn til hinanden og enes måske aldrig det afhænger af hvordan bio mor håndtere situationen og hvordan i gør, så længe i bare taler pænt til hende så kan hun gå og være sur hvis det er det hun vil