For 1 år siden kørte jeg alene på sygehuset, for lige at få kørt en strimmel på min lille baby pige i maven, da jeg ikke havde mærket hende i et døgn.
Kørte afsted i en naiv tro om at alt var ok, og at hun bare ikke havde så meget plads til at møffe rundt mere.
Men nej vores lille pige var død

det tog 3 dage på fødestuen at få hende ud, 3 dage med angst og masser af tåre.
Sidder her høj gravid i sofaen, og alle følelserne og angsten vælter bare op i mig igen, savner min lille pige så meget, og er samtidig så bange for det samme skal ske igen

Har købt et 100 timers lys som jeg skal på kirkegården med senere, kan godt lide tanken om det brænder i alle de timer, fra vi fandt ud af hun var død, og til vi fik lov at holde hende i vores arme

På mandag er det hendes fødselsdag, og vi skal til starte en tradition op, som jeg regner med at holde ved resten af mit liv.
Vores store piger vil gerne synge fødselsdagssang, og sende en ballon op til hende, de har lavet gaver/perleplader til hendes træ på graven, og så skal vi hjem og have kage

håber vi kan få skabt lidt hygge omkring det, så det hele ikke bare bliver snot og tåre......
På tirsdag kommer lillebror
Anmeld