bare lidt skriveri fra mig...

Først og fremmest et kram

Jeg ved ikke om det er nævnt, eller om i selv er kommet frem til det, men han lyder helt klart som et særligt sensitivt barn. Der er efterhånden ret udbredt, og jeg kender selv et par børn, som er det 

Du kan prøve at søge på det - jeg ved at der er en bog, som skulle være super god og beskrivende/behjælpelig når man er forælder til et sensitivt barn (kan bare ikke huske titlen )

Endnu et kram 

Mange tak

Jo det mente psykologen også til mødet at han nok var

Nu skal vi så bare lige forene os med at der var noget "galt" alligevel som er blevet overset frem til nu...

og så finde fodfæste og finde en vej fremad herfra...

Jeg skal igang med at "researche" for at finde ud af hvem hvad og hvor vi kan gå råd og vejledning fremadrettet

Wampires skriver:

Mange tak

Jo det mente psykologen også til mødet at han nok var

Nu skal vi så bare lige forene os med at der var noget "galt" alligevel som er blevet overset frem til nu...

og så finde fodfæste og finde en vej fremad herfra...

Jeg skal igang med at "researche" for at finde ud af hvem hvad og hvor vi kan gå råd og vejledning fremadrettet

hvor er jeg glad for at læse at det gå så stærkt fremad med ham
forhåbenlig har pædagogerne fået nogen råd til hvordan de kan tacle ham med det samme for nå de få det så kan det tit hurtigt gå fremad

det med at der er noget galt med ens barn kan man tit selv mærke som mor, men tit kan de ikke gøre noget før børnene er ældre (ang diagnose osv)

min dreng er jo letter mental retaderet og lider af selektiv mutisme (angst sygdom for at snakke med nogen andre end familie, han er dog i mindre grad)

vi viste fra han var helt lille af at der var noget galt men fik tit afvide at det var fordi vi var for pylret , da han var 4 fik vi trumfet igennem at han kunne få børne psykolog på ham, også gik det stærkt. men vi fik afvide at tit bliver diagnoser først sat efter i er startet i skole

så det jeg ville frem til er at du ikke skal have dårlig samvitighed over du ikke har holdt fast

helle85 skriver:

hvor er jeg glad for at læse at det gå så stærkt fremad med ham
forhåbenlig har pædagogerne fået nogen råd til hvordan de kan tacle ham med det samme for nå de få det så kan det tit hurtigt gå fremad

det med at der er noget galt med ens barn kan man tit selv mærke som mor, men tit kan de ikke gøre noget før børnene er ældre (ang diagnose osv)

min dreng er jo letter mental retaderet og lider af selektiv mutisme (angst sygdom for at snakke med nogen andre end familie, han er dog i mindre grad)

vi viste fra han var helt lille af at der var noget galt men fik tit afvide at det var fordi vi var for pylret , da han var 4 fik vi trumfet igennem at han kunne få børne psykolog på ham, også gik det stærkt. men vi fik afvide at tit bliver diagnoser først sat efter i er startet i skole

så det jeg ville frem til er at du ikke skal have dårlig samvitighed over du ikke har holdt fast

min samvittighed hænger sammen med at vi afviste en SP om at der var noget galt da alle andre fronter sagde hun var tosset... Vi valgte bare at sætte fødderne i jorden og sige nej, du er da tosset han er jo glad og sund og rask...

Wampires skriver:

min samvittighed hænger sammen med at vi afviste en SP om at der var noget galt da alle andre fronter sagde hun var tosset... Vi valgte bare at sætte fødderne i jorden og sige nej, du er da tosset han er jo glad og sund og rask...

okay på den måde

men syntes stædig ikke i skal have dårlig samvittighed, da der ikke er så meget at gør ved det nu, nu er det bare med at se frem ad og gøre det der er bedst for jeres søn, og ikke blive ved med at banke sig selv oven i hovedet med hvad man kunne have gjort for det kan alligevel ikke gøres om.

helle85 skriver:

okay på den måde

men syntes stædig ikke i skal have dårlig samvittighed, da der ikke er så meget at gør ved det nu, nu er det bare med at se frem ad og gøre det der er bedst for jeres søn, og ikke blive ved med at banke sig selv oven i hovedet med hvad man kunne have gjort for det kan alligevel ikke gøres om.

I know

Prøver også Men jeg er bare så "dygtig" til at få ALT i hele verden til at blive min skyld på en eller anden måde....

Så det er svært men jeg prøver

Det går stadig den rigtige vej med sønnen, han virker mere lettet og glad, og er meget nemmere at være sammen med...

 

har så lige idag dårlig samvittighed... Han sagde at han ikke ville i vuggestue, og jeg sendte ham alligevel afsted og der gik kun 2 ½ time så ringede de at han var faldet ned og havde slået hovedet så vi skulle hente ham...

Så lige nu sover han og så må vi se hvordan det ser ud og hvordan han har det når han står op igen... Lægen sagde bare det med at holde øje og ikke sove for meget og selvfølgelig sige til hvis han ændrer adfærd eller sover mere end han plejer...

Lige en opdatering her

 

Efter at have haft nogle perioder herhjemme pga lukkedage har hans sprog fået spring fremad igen

 

Har lige idag fået af vide at imorgen kommer børnepsykologen og kigger på ham... Udfra hvad VS forstod og fortalte så ville hun komme nogen gange førend hun ville sige noget konkret med hvad hun mener...

Vi fik i sidste uge af vide af kærestens psykiater at de psykiske problemer han har godt kan være arvelige og faktisk meget ofte er det... Så nu må vi vente på hvad børnepsykologen siger og så tage den derfra...

 

Vi har intet set til fysioterapeuten da hun meldte afbud kort tid førend hun skulle have været der og endnu ikke har aftalt ny tid med VS...

 

Vi gør meget ud af at tage sønnen med ud og lave oplevelser som vi kan snakke om for at prøve at øge hans ordforråd og forståelse...

 

har f.eks. været i Zoo igen, og sidste weekend i Sagnlandet i Lejre og denne weekend er planen at hvis vejret holder så skal vi til Zoo i København igen

min svigerfar købte årskort og kan derfor på lørdag tage en anden gratis med i Zoo og vi har derfor inviteret min mor med

Og ellers rigtig meget tid på legepladsen hvor klatrer op og ned af bakken, kigger på diverse biller og fluer osv i sådan nogle forstørrelsesbøtter købt i Tiger...

Det er blevet fast godnatrutine at jeg læser for ham, og ellers snakker vi om det vi ser i fjernsynet og hvad han har oplevet i VS...

Vi er også begyndt på at holde ham hjemme onsdag og så tager vi i svømmehallen fra 10-12.30 og bare plasker derud af i vandet Min kæreste kan desværre ikke være med da han ikke kan tåle kloret..

Ja har bare lige brug for lidt luft...

 

Er lige kommet hjem fra møde med VS, socialpædagog fra børne og familie, socialpædagog for VS, børnepsykolog og os forældre...

De var virkelig dybt bekymrede nede i VS for sønnens udvikling...

Altså som i virkelig virkelig meget bekymrede... så bekymrede at jeg rent faktisk så en bekymret mine hos dem og kunne høre det på dem når de snakkede om det...

 

Føler jeg har svigtet vores søn...

at jeg burde have råbt noget højere da han var mindre og jeg følte han var anderledes, men alle sagde at det var meget normalt og det ville ændre sig senere...

 

Lige nu ved de ikke helt hvad der er galt, de kan bare se at det virker til at han er sensitiv overfor lyde og visuelle påvirkninger...

De kan se at sproget er gået baglæns... ord han før brugte og næsten havde ren udtale på er bare forsvundet og han udvikler slet ikke mere på sproget så det er ikke fordi han har fundet et andet ord i stedet for...

Han opsøger kroge hvor han kan være alene...

f.eks. på legepladsen vil han hellere være inde i skuret og lege end ude i sandkassen sammen med de andre...

han kan slet ikke fokusere på at spise når de sidder samlet allesammen, men de er nødt til at sætte sig med ham alene i et andet lokale for at han spiser noget...

De føler at han det meste af dagen bare venter på at blive hentet igen fremfor rent faktisk at engagere sig og hygge sig med de andre...

 

Vores eneste grund til at han kommer i VS er for at han skulle have en chance for at få det bedre med sociale sammenhænge end vi selv har...

Sender ham afsted for at han kan lege med andre børn da vi ikke har nogen børn i hans alder i vores omgangskreds som også er meget begrænset i forvejen...

 

Vi har flyttet ham fra en anden VS fordi vi flyttede og han var virkelig dybt dybt dybt ulykkelig det andet sted...

 

Nu vil de prøve at sætte en fysioterapeut på og se hvordan hans sanseudvikling er...

For det bekymrer dem også at han ikke siger noget når han slår sig... ikke en lyd kommer der... man kan se det gjorde ondt på ham men der er bare ingen reaktion...

et andet barn kan stå og slå til ham med legetøjet for at få en reaktion og der sker bare ingenting... Man kan se på ham at han ikke kan lide det men han gør bare ingenting...

Nogen gange søger han øjenkontakt med pædagogerne for at få hjælp men ellers gør han ikke noget...

og generelt så undgår han øjenkontakt...

 

Jeg ved ikke helt hvad jeg vil med dette lange skriv...

havde bare brug for at få sat ord på det...

Stort kram herfra - det er aldrig sjovt, når ens barn ikke udvikler sig som andre børn.

Jeg synes, det lyder til, at der skal andre ind over end kun en fysioterapeut. 

Hvis I ikke har haft det, hvad med at prøve at få en psykolog ud fra PPR til at kigge lidt på ham, når han er i bhv. Måske hun kan anbefale noget og også give pædagogerne og jer nogle redskaber til at hjælpe ham.

Igen stort kram herfra.

 

 

P.S Hov kan se, at jeg burde have læst hele tråden igennem 

Moma skriver:

Stort kram herfra - det er aldrig sjovt, når ens barn ikke udvikler sig som andre børn.

Jeg synes, det lyder til, at der skal andre ind over end kun en fysioterapeut. 

Hvis I ikke har haft det, hvad med at prøve at få en psykolog ud fra PPR til at kigge lidt på ham, når han er i bhv. Måske hun kan anbefale noget og også give pædagogerne og jer nogle redskaber til at hjælpe ham.

Igen stort kram herfra.

 

 

P.S Hov kan se, at jeg burde have læst hele tråden igennem 

Helt i orden

Tak for de støttende ord