Venner/familie giver mig stress!

1234rj skriver:

Ja, godmorgen de damer- lidt fredagsbrok fra mig.. Er i 32'ende uge og både venner og familien er begyndt at snakke om fødslen. Og at de ALLE skal op på sygehuset som de første og se vores baby. Har sagt til mange af mine veninder at sygehuset er forbeholdt for os og familien, og er blevet mødt med 'ej hvorfor det?!' De snakker alle om at se kommer de ligeså snart vi så er kommet hjem, skal ud og gå med den lille osv. Vi har en forholdsvis stor familie. Og jeg ved godt at det også er spændende for dem! Det er vores første barn, jeg tænker at vi skal da have lov at møde vores datter i fred, nyde hende det antal timer vi nu vil inden ALLE skal komme. Det er første barnebarn og har intet imod at bedsteforældre og oldeforældre kommer på sygehuset, det er jo også deres oplevelse! Men føler folk presser mig :-( min kæreste og jeg er enige om at det kun er os som skal med til fødslen og så vidt muligt også kun os der skal vide når det sker.. Vennerne (vi er de eneste med barn) er meget så skal de holde og digge digge, så når jeg siger ja hvis hun er vågen. Ej så vækker vi hende da bare, ellers er det jo ikke sjovt? Øh, et spædbørn sover meget, og det er jo også en omvæltning for hende..
Jeg er bare forvirret og ked af det :-( føler alle har lavet aftaler om hvornår de skal se hende, gå med hende osv.. Vi aner ikke engang hvordan fødslen går eller hvornår vi kommer hjem. Føler lidt at de ødelægger den første tid.. Kan godt være mine forventninger er helt forkerte og at jeg måske er sippet.. Hun erIVF barn, og det er et mirakel at vi er blevet gravide, ved ikke om det har noget at sige...

Undskyld det blev langt og rodet.. Havde bare brug for at få det ud

bare lad vær at sige noget

kender en som sad i samme problem, . hun endte med at holde det hemmeligt i et døgn før hun skrev en sms rundt om at nu havde hun født , så havde hun haft det første døgn i fred med baby og mand, og så kunne familien komme rendede, og så sagde hun til dem når de kom at hun var glad for at de var så glade, men de måtte forstå at den næste uges tid ville hun gerne lære baby at kende, og de forstod så endelig

Forstår dig fuldt ud! Sig fra, og mere end én gang. 

Her sagde jeg også til alle, inkl familie at de kunne besøge os på hospitalet når VI var klar. Alligevel stod hele barnets far klar ligeså snart mit kejsersnit var overstået og vi skulle køres på opvågning. Blev gal fordi de ikke respekterede MINE ønsker. 

1234rj skriver:

Ja, godmorgen de damer- lidt fredagsbrok fra mig.. Er i 32'ende uge og både venner og familien er begyndt at snakke om fødslen. Og at de ALLE skal op på sygehuset som de første og se vores baby. Har sagt til mange af mine veninder at sygehuset er forbeholdt for os og familien, og er blevet mødt med 'ej hvorfor det?!' De snakker alle om at se kommer de ligeså snart vi så er kommet hjem, skal ud og gå med den lille osv. Vi har en forholdsvis stor familie. Og jeg ved godt at det også er spændende for dem! Det er vores første barn, jeg tænker at vi skal da have lov at møde vores datter i fred, nyde hende det antal timer vi nu vil inden ALLE skal komme. Det er første barnebarn og har intet imod at bedsteforældre og oldeforældre kommer på sygehuset, det er jo også deres oplevelse! Men føler folk presser mig :-( min kæreste og jeg er enige om at det kun er os som skal med til fødslen og så vidt muligt også kun os der skal vide når det sker.. Vennerne (vi er de eneste med barn) er meget så skal de holde og digge digge, så når jeg siger ja hvis hun er vågen. Ej så vækker vi hende da bare, ellers er det jo ikke sjovt? Øh, et spædbørn sover meget, og det er jo også en omvæltning for hende..
Jeg er bare forvirret og ked af det :-( føler alle har lavet aftaler om hvornår de skal se hende, gå med hende osv.. Vi aner ikke engang hvordan fødslen går eller hvornår vi kommer hjem. Føler lidt at de ødelægger den første tid.. Kan godt være mine forventninger er helt forkerte og at jeg måske er sippet.. Hun erIVF barn, og det er et mirakel at vi er blevet gravide, ved ikke om det har noget at sige...

Undskyld det blev langt og rodet.. Havde bare brug for at få det ud

I skal simpelthen sige fra, så de forstår det, og hvad angår besøg på sygehuset, så plejer man og kunne informerer sygepersonalet om det med besøg, det kunne vi hvertfaldt. 

Så kan i informerer om at det kun er bedsteforældre som må komme på besøg. 

Syntes det er en super fin holdning i begge har, og hold endelig fast i den. 

Held og lykke med det hele

Tror du ikke bare du skal slappe lidt af omkring det hele.

Der er vel ingen mennesker der seriøst mener at man skal vække et lille barn fordi man gerne vil sidde med det.
I vælger jo selv ikke at fortælle med det samme i er på hospitalet. Og når i kommer hjem, laver i jo bare aftaler med folk om hvornår det passer at i får gæster.

Bare rolig, i to skal nok få mest tid med det lille barn. Det er jo bare ganske små øjeblikke familien ønsker med barnet, og hvis det bliver på den lilles præmisser, er det vel også okay.

Sig fra, sig fra, sig fra! Og tal med din kæreste så han kender din bekymring og kan støtte dig!

Min kærestes familue troede gravalvorligt at de skulle sidde i venteværelset og vente på jeg fødte... Det fik vi så lige informeret dem om at de gerne måtte lade være med.... Det sybes de var mærkeligt, men de respekterede det. Til gengæld er jeg ked af det rend af gæster der var i tide og utide hvor også folk jeg på ingen måde ønskede eller forventede ville dukke op, dukkede op!
Jeg ville sådan ønske jeg havde sagt mere fra. Skal jeg ha en mere en dag kan familie og nære venner se en gang og så vil jeg have tid i mindst en uge til at lære mit barn at kende uden utidig indblanding og menneskemylder!!!

Så sig fra, selvom det er svært.

Forstår slet ikke hvorfor man fortæller at man er på vej på fg eller skal have pks?! Hvis der er børn i forvejen eller dyr der skal passes kan man vælge nogle man stoler på og føler sig trygge ved

Når det er sådan, I har det, så er det vigtigt for jeres egen skyld, at I får sagt fra. Fortæl ærligt, hvordan I har det, og at I ringer, når I er klar.

Når det er sagt, så synes jeg helt klart,  at det er mest rart at få barselsbesøgene "overstået" på sygehuset. 

1234rj skriver:

Ja, godmorgen de damer- lidt fredagsbrok fra mig.. Er i 32'ende uge og både venner og familien er begyndt at snakke om fødslen. Og at de ALLE skal op på sygehuset som de første og se vores baby. Har sagt til mange af mine veninder at sygehuset er forbeholdt for os og familien, og er blevet mødt med 'ej hvorfor det?!' De snakker alle om at se kommer de ligeså snart vi så er kommet hjem, skal ud og gå med den lille osv. Vi har en forholdsvis stor familie. Og jeg ved godt at det også er spændende for dem! Det er vores første barn, jeg tænker at vi skal da have lov at møde vores datter i fred, nyde hende det antal timer vi nu vil inden ALLE skal komme. Det er første barnebarn og har intet imod at bedsteforældre og oldeforældre kommer på sygehuset, det er jo også deres oplevelse! Men føler folk presser mig :-( min kæreste og jeg er enige om at det kun er os som skal med til fødslen og så vidt muligt også kun os der skal vide når det sker.. Vennerne (vi er de eneste med barn) er meget så skal de holde og digge digge, så når jeg siger ja hvis hun er vågen. Ej så vækker vi hende da bare, ellers er det jo ikke sjovt? Øh, et spædbørn sover meget, og det er jo også en omvæltning for hende..
Jeg er bare forvirret og ked af det :-( føler alle har lavet aftaler om hvornår de skal se hende, gå med hende osv.. Vi aner ikke engang hvordan fødslen går eller hvornår vi kommer hjem. Føler lidt at de ødelægger den første tid.. Kan godt være mine forventninger er helt forkerte og at jeg måske er sippet.. Hun erIVF barn, og det er et mirakel at vi er blevet gravide, ved ikke om det har noget at sige...

Undskyld det blev langt og rodet.. Havde bare brug for at få det ud

Sådan var vores familie og vennekreds også.

Vi fortalte slet ikke nogen hvad der var gang i (da fødslen gik igang) og talte faktisk først med vores forældre 3-4 timer efter vores søn var født. Der var klokken "desværre" blevet så meget at kun min far og min lillesøster kunne komme forbi, og det passede os helt perfekt!

Dagen efter kom få fra familien forbi, og dem vi ikke gad at se på lige med det samme, talte vi ikke med. Hvis de skrev eller ringede fin de svaret, at overskuet simpelthen ikke var der, eller også ignorerede vi dem

1234rj skriver:

Ja, godmorgen de damer- lidt fredagsbrok fra mig.. Er i 32'ende uge og både venner og familien er begyndt at snakke om fødslen. Og at de ALLE skal op på sygehuset som de første og se vores baby. Har sagt til mange af mine veninder at sygehuset er forbeholdt for os og familien, og er blevet mødt med 'ej hvorfor det?!' De snakker alle om at se kommer de ligeså snart vi så er kommet hjem, skal ud og gå med den lille osv. Vi har en forholdsvis stor familie. Og jeg ved godt at det også er spændende for dem! Det er vores første barn, jeg tænker at vi skal da have lov at møde vores datter i fred, nyde hende det antal timer vi nu vil inden ALLE skal komme. Det er første barnebarn og har intet imod at bedsteforældre og oldeforældre kommer på sygehuset, det er jo også deres oplevelse! Men føler folk presser mig :-( min kæreste og jeg er enige om at det kun er os som skal med til fødslen og så vidt muligt også kun os der skal vide når det sker.. Vennerne (vi er de eneste med barn) er meget så skal de holde og digge digge, så når jeg siger ja hvis hun er vågen. Ej så vækker vi hende da bare, ellers er det jo ikke sjovt? Øh, et spædbørn sover meget, og det er jo også en omvæltning for hende..
Jeg er bare forvirret og ked af det :-( føler alle har lavet aftaler om hvornår de skal se hende, gå med hende osv.. Vi aner ikke engang hvordan fødslen går eller hvornår vi kommer hjem. Føler lidt at de ødelægger den første tid.. Kan godt være mine forventninger er helt forkerte og at jeg måske er sippet.. Hun erIVF barn, og det er et mirakel at vi er blevet gravide, ved ikke om det har noget at sige...

Undskyld det blev langt og rodet.. Havde bare brug for at få det ud

Sådan var det også her da jeg ventede den første og var sådan okay tæt på fødslen.. 

Det endte med at jeg sagde at hvis folk kom her, så blev de sendt hjem, for jeg lukkede dem simpelthen ikke ind.. På sygehuset ville de blive afvist medmindre vi havde en aftale (det lavede jeg også en aftale med sygeplejerskerne på barselsgangen om).

Og så sagde jeg at vi nok skulle komme ud og besøge når vi var klar til det.. Bagtanken med at vi ville køre ud og besøge, var at vi kunne gå hvis det blev for meget.. 

Folk blev skide sure, men helt ærligt, man skal jo også selv lige falde til i rollen som forældre. Jeg var super glad for vores valg. Og der var da også et par stykker der fik lov til at komme ind på sygehuset og sige hej.. Det var bedsteforældrene, min moster, mine brødre, og mandens brødre. Resten måtte vente til vi kom hjem..