Venner/familie giver mig stress!

Ja, godmorgen de damer- lidt fredagsbrok fra mig.. Er i 32'ende uge og både venner og familien er begyndt at snakke om fødslen. Og at de ALLE skal op på sygehuset som de første og se vores baby. Har sagt til mange af mine veninder at sygehuset er forbeholdt for os og familien, og er blevet mødt med 'ej hvorfor det?!' De snakker alle om at se kommer de ligeså snart vi så er kommet hjem, skal ud og gå med den lille osv. Vi har en forholdsvis stor familie. Og jeg ved godt at det også er spændende for dem! Det er vores første barn, jeg tænker at vi skal da have lov at møde vores datter i fred, nyde hende det antal timer vi nu vil inden ALLE skal komme. Det er første barnebarn og har intet imod at bedsteforældre og oldeforældre kommer på sygehuset, det er jo også deres oplevelse! Men føler folk presser mig :-( min kæreste og jeg er enige om at det kun er os som skal med til fødslen og så vidt muligt også kun os der skal vide når det sker.. Vennerne (vi er de eneste med barn) er meget så skal de holde og digge digge, så når jeg siger ja hvis hun er vågen. Ej så vækker vi hende da bare, ellers er det jo ikke sjovt? Øh, et spædbørn sover meget, og det er jo også en omvæltning for hende..
Jeg er bare forvirret og ked af det :-( føler alle har lavet aftaler om hvornår de skal se hende, gå med hende osv.. Vi aner ikke engang hvordan fødslen går eller hvornår vi kommer hjem. Føler lidt at de ødelægger den første tid.. Kan godt være mine forventninger er helt forkerte og at jeg måske er sippet.. Hun erIVF barn, og det er et mirakel at vi er blevet gravide, ved ikke om det har noget at sige...

Undskyld det blev langt og rodet.. Havde bare brug for at få det ud

I skal bare have sagt fra overfor dem.

Det er helt og aldeles jer der styrer hvem der må komme hvornår.

Og selvfølgelig skal baby ikke vækkes for at veninderne kan holde....

Tror bare du skal lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet. I bestemmer hvornår folk skal komme og I behøver jo ikke fortælle det til nogen når fødslen går igang.

Jeg vil så dog sige at jeg havde det ligesom dig første gang men da jeg så havde født så kunne jeg slet ikke vente med at vise hende frem. Desuden er det dødkedeligt på hospitalet og når man har siddet et par timer og stirret på sin lille nyfødte baby så trænger man lidt til at der skal ske noget

Så lad være med at tænk for meget over det og tag det som det kommer - og sig fra hvis I får nok

1234rj skriver:

Ja, godmorgen de damer- lidt fredagsbrok fra mig.. Er i 32'ende uge og både venner og familien er begyndt at snakke om fødslen. Og at de ALLE skal op på sygehuset som de første og se vores baby. Har sagt til mange af mine veninder at sygehuset er forbeholdt for os og familien, og er blevet mødt med 'ej hvorfor det?!' De snakker alle om at se kommer de ligeså snart vi så er kommet hjem, skal ud og gå med den lille osv. Vi har en forholdsvis stor familie. Og jeg ved godt at det også er spændende for dem! Det er vores første barn, jeg tænker at vi skal da have lov at møde vores datter i fred, nyde hende det antal timer vi nu vil inden ALLE skal komme. Det er første barnebarn og har intet imod at bedsteforældre og oldeforældre kommer på sygehuset, det er jo også deres oplevelse! Men føler folk presser mig :-( min kæreste og jeg er enige om at det kun er os som skal med til fødslen og så vidt muligt også kun os der skal vide når det sker.. Vennerne (vi er de eneste med barn) er meget så skal de holde og digge digge, så når jeg siger ja hvis hun er vågen. Ej så vækker vi hende da bare, ellers er det jo ikke sjovt? Øh, et spædbørn sover meget, og det er jo også en omvæltning for hende..
Jeg er bare forvirret og ked af det :-( føler alle har lavet aftaler om hvornår de skal se hende, gå med hende osv.. Vi aner ikke engang hvordan fødslen går eller hvornår vi kommer hjem. Føler lidt at de ødelægger den første tid.. Kan godt være mine forventninger er helt forkerte og at jeg måske er sippet.. Hun erIVF barn, og det er et mirakel at vi er blevet gravide, ved ikke om det har noget at sige...

Undskyld det blev langt og rodet.. Havde bare brug for at få det ud

Når du allerede har de følelser nu, med at de er gået langt over dine grænser nu, så bliver det kun værre når jeres lille pige kommer. Derfor er det vigtig at sige fra nu og snak godt med din kæreste om at han skal støtte dig i det, da du kan være meget fødselsladet når du har født. Husk på i får aldrig den tid igen med jeres pige  

knus her fra

Frk.S skriver:

I skal bare have sagt fra overfor dem.

Det er helt og aldeles jer der styrer hvem der må komme hvornår.

Og selvfølgelig skal baby ikke vækkes for at veninderne kan holde....

Ja det er vi nok nød til. Tak :-)

Mariekjellerup90 skriver:

Når du allerede har de følelser nu, med at de er gået langt over dine grænser nu, så bliver det kun værre når jeres lille pige kommer. Derfor er det vigtig at sige fra nu og snak godt med din kæreste om at han skal støtte dig i det, da du kan være meget fødselsladet når du har født. Husk på i får aldrig den tid igen med jeres pige  

knus her fra

Tak for svar :-) Min kæreste er heldigvis enig med mig.

LuLy skriver:

Tror bare du skal lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet. I bestemmer hvornår folk skal komme og I behøver jo ikke fortælle det til nogen når fødslen går igang.

Jeg vil så dog sige at jeg havde det ligesom dig første gang men da jeg så havde født så kunne jeg slet ikke vente med at vise hende frem. Desuden er det dødkedeligt på hospitalet og når man har siddet et par timer og stirret på sin lille nyfødte baby så trænger man lidt til at der skal ske noget

Så lad være med at tænk for meget over det og tag det som det kommer - og sig fra hvis I får nok

Ja det kan godt være at det er er det der løsningen, så jeg ikke stresser mig selv endnu mere..
-jeg har jo aldrig prøvet det før, så det kan da godt være at du har ret :-)

Sådan var det også her og jeg havde det præcis som dig hvilket gjorde jeg endte med at tage afstand fra de forskellige og vores relation er aldrig blevet den samme.
Kunne jeg gøre det om ville jeg have været 100% ærlig og sagt fra inden.
Så jeg ikke gik og følte mig trængt op i et hjørne.
Dog endte vi med en dreng som er sensitiv og græd og græd, så vi var meget lidt sociale.

Der var folk omkring os der var ligesådan og jeg var næsten ved at panikke over det ligesom dig! Der var en enkelt der hele graviditeten igennem havde ævlet om at hun skulle med og vente ude på gangen under fødslen!!!  MEN, da det kom til stykket og jeg fødte/havde født, var folk slet ikke så store i slaget som de ellers havde givet indtryk a! Alle sagde at nu måtte vi endelig sige til så snart vi var klar, ingen uanmeldte besøg overhovedet! Og supermeget forståelse for at barnet sov, ja de turde dårligt snakke og det selvom de ogsp havde udtalt "vi vækker ham bare, så må forældrene få ham til at sove igen" 

Så mit råd inden du giver alle vennerne svar på tiltale, vent og se situationen an. Hvis de så kommer brasende, må du smide dem ud, evt lave aftale med sygeplejerskerne om at i ikk vil have besøg af andet end familie, så kan de sige fra for jer. Måske bliver du overrasket og vil vise frem med det samme, det er svært at sige.  

Min førstefødte var også den første i omgangskredsen, og det første barnebarn i min svigerfamilie og forventningerne var store.... Og det gjorde det bestemt ikke sjovere da jeg gik over tid

Først vil jeg sige at en lille nyfødt sover og sover - så man vækker ikke osv. Men derfor kan de godt holde hende uden der sker noget ved det. Eller du kan sidde med hende og de kan se hende, hvis du ikke er vild med tanken om at hun er vandrepokal.

Vi havde besøg af familien, bedsteforældre og søskende den første dag - og venner den næste dag. Og så stoppede interessen.... Så festlig er en baby heller ikke

I skal gøre det I finder rigtigt og føler for men lige nu er du smækfyldt af hormoner og I glæder jer til at få jeres ønskebarn, så kan man slet ikke overskue det! Prøv at lade det ligge, glem alt om hvad de siger - for virkeligheden er en helt anden. Der er jo ingen der bare kan/må brase ind på en fødestue.
Fødslen er jeg sikker på i får for jer selv

Held og lykke med jeres livs største oplevelse