Ung og så alligevel ikke?

Jeg er 23 år, og min kæreste er 27 år... 

Vi er ikke forældre endnu, men ønsker det rigtig meget...

Jeg blev gravid, men fik en spontan abort, desværre....

Min familie støtter mig 100 %, men hans familie er lidt mere ..... negative overfor det... Hans far bliver hele tiden ved med at skulle forklare at vi ikke skal have børn, for vi har ikke økonomien til det? Det er begyndt at pisse mig af... Lige pt. snakker vi begge ham bare efter munden, fordi vi ikke magter tage kampen op...

Han ved ikke, at vi prøver at få barn.. Ja hele hans familie ved det ikke...Min gør...

Hans forældre har endda hentydet til at barnet vil blive fjernet, hvis vi får barn!? Jeg bliver bare så gal i hovedet over det!! 

Har nogen af jer prøvet nogle af de her fordomme?? Jeg ved ikke hvordan jeg skal sætte faderen på plads....

Anonym skriver:

Jeg er 23 år, og min kæreste er 27 år... 

Vi er ikke forældre endnu, men ønsker det rigtig meget...

Jeg blev gravid, men fik en spontan abort, desværre....

Min familie støtter mig 100 %, men hans familie er lidt mere ..... negative overfor det... Hans far bliver hele tiden ved med at skulle forklare at vi ikke skal have børn, for vi har ikke økonomien til det? Det er begyndt at pisse mig af... Lige pt. snakker vi begge ham bare efter munden, fordi vi ikke magter tage kampen op...

Han ved ikke, at vi prøver at få barn.. Ja hele hans familie ved det ikke...Min gør...

Hans forældre har endda hentydet til at barnet vil blive fjernet, hvis vi får barn!? Jeg bliver bare så gal i hovedet over det!! 

Har nogen af jer prøvet nogle af de her fordomme?? Jeg ved ikke hvordan jeg skal sætte faderen på plads....

Hejsa...

 

Hvad mener hans far med "at vi ikke skal have børn, for vi har ikke økonomien til det?"

Nej, heldigvis ikke, på trods af jeg kun var 17 år da jeg blev gravid med den store

Min mand er 13 år ældre end mig

 

Men, jeg sender dig et knus og nogle varme tanker. Det må ikke være rart - måske I bare skulle sige han bør blande sig udenom eller hvis han intet positivt har at bidrage med så lad være. Lad være med at besøge ham lidt, så han kan fornemme at I blive kede af det og er træt af det. Hvis I selv mener i er parate og har økonomien mv., så skal andre jo ikke blande sig, selvom han sikkert gør det i en god mening og af erfaring - at det dyrt og have småfolk

Anonym skriver:

Jeg er 23 år, og min kæreste er 27 år... 

Vi er ikke forældre endnu, men ønsker det rigtig meget...

Jeg blev gravid, men fik en spontan abort, desværre....

Min familie støtter mig 100 %, men hans familie er lidt mere ..... negative overfor det... Hans far bliver hele tiden ved med at skulle forklare at vi ikke skal have børn, for vi har ikke økonomien til det? Det er begyndt at pisse mig af... Lige pt. snakker vi begge ham bare efter munden, fordi vi ikke magter tage kampen op...

Han ved ikke, at vi prøver at få barn.. Ja hele hans familie ved det ikke...Min gør...

Hans forældre har endda hentydet til at barnet vil blive fjernet, hvis vi får barn!? Jeg bliver bare så gal i hovedet over det!! 

Har nogen af jer prøvet nogle af de her fordomme?? Jeg ved ikke hvordan jeg skal sætte faderen på plads....

Ej hvor kan jeg godt forstå din frustration. 
Og den far havde godt nok ikke overlevet hvis det var mig han var kommet med sådan en hentydning til. 

Selvom at man ikke har verdens bedste indtægt, så vil jeg da mene at man stadig kan få en stabil hverdag til at fungere, så længe man prioriterer de penge man har korrekt. 
Hvis jeres økonomi ikke er så god pga. studier, så kan man sige at det selvfølgelig er en ulempe - men mange siger jo at man har bedst tid til børn netop mens man studerer, og så må man så prioritere sine penge. 
Hvis det skyldes gæld evt. pga. overforbrug eller andet, så vil jeg nok vente lidt til der kom mere styr på det. 

Men det er jo jeres valg hvad I gør - og synes godt nok at det er forkert at hentyde til at jeres barn kan risikere at blive fjernet hvis det udelukkende er baseret på det økonomisk.
Ikke ligefrem den mest støttende familie må man sige. 

Måske I skulle prøve at sætte jer ned med hans familie og fortælle dem, at I ønsker og prøver at få et barn, og at de gerne må holde deres meninger for dem selv, hvis de ikke har noget positivt at sige. 

Tror aldrig man slipper helt udenom en enkelt fordom eller to når man hører til den yngre del af forældrene (hvilket jeg ikke engang vil mene at I er), men så længe at I kan give jeres barn et stabilt og kærligt hjem med mad på bordet og rent tøj, så synes jeg at folk skal holde bøtte. 

her er det lige omvendt. jeg er 22 og kæresten er 29. venter nr 2. mine forældre var sådan nok også klart når jeg er så ung. de sagde det samme som din kærestes familie. de har kunne se at alt går godt, men da jeg nævner at jeg venter en mere bliver det igen ikke accepteret, selvom de er glade for den store.
jeg valgte at droppe kontakten til min far i en periode for kunne ikke holde til at høre på det, kørte mig ned og endte med at blive indlagt på grund af plukveer grundet psykisk stress. jeg kunne intet gøre, men da det gik op for dem at de kun ville se mig hvis de kunne snakke ordentligt til mig er det blevet bedre.
Jeg ville sige det til kærestens familie, og at det er sådan og må accepteres ellers vil det bare ikke fungere. mange har problemer med økonomi, men bare i kæmper for det og ikke bruger på alt muligt ligegyldigt så tror jeg nok det skal fungere.
du er velkommen til at skrive hvis du vil vide mere, synes ikke jeg vil sige for meget her.

Han kender ikke vores økonomi, og jeg vil mene, at vi har mange penge om måneden, så økonomien, er jeg ikke selv bange for...

Vi har købt hus for 2 år siden, og vi har råd til det...

 

Men fordi vi har gæld i huset, så mener han, at vi ikke kan få et barn, for det er jo slet ikke normalt at have et gæld i et hus... suk

Uha jeg kender godt til ubehagelige kommentarer fra familien. Her er det dog min familie der synes at jeg er alt for ung til at blive mor (er 19 år). Jeg fik på et tidspunkt at vide at familien mest af alt ønskede at jeg tabte barnet 

Heldigvis har de nu accepteret at sådan er det altså og alle glæder sig til den lille ny til sommer

Det jeg forsøger at sige er nok mest af alt at I ikke skal tage hans brok til jer. Når I føler at I er klar til det så skal I da springe ud i det og det skal andre sådan set ikke blande sig sådan i. Held og lykke med projektet

Glem hvad han siger og nyd det. Han skal nok forbedre sig.

Anonym skriver:

Han kender ikke vores økonomi, og jeg vil mene, at vi har mange penge om måneden, så økonomien, er jeg ikke selv bange for...

Vi har købt hus for 2 år siden, og vi har råd til det...

 

Men fordi vi har gæld i huset, så mener han, at vi ikke kan få et barn, for det er jo slet ikke normalt at have et gæld i et hus... suk

Hvis I begge er i job eller under uddannelse, så handler det vel bare om, at han bekymrer sig - og det gør vi forældre altså! - fordi hans søn og du stadig er teenagere i hans øjne. Han bruger blot økonomien som en konkret indvending, fordi han ikke kan forstå, at I er voksne og parate - tror jeg. 

Hvis I derimod ikke har sikre forhold i form af job eller studie, så forstår jeg godt, han ikke lige kan se for sig, at tidspunktet er ideelt. Det får I nok ikke held af at overbevise ham om - men derfor vil han uden tvivl knuselske et barnebarn alligevel. 

Det enkleste ville være, at I viser ham jeres månedlige budget sort på hvidt - indtægter, faste udgifter, rådighedsbeløb - ikke for at stå til regnskab, men bare for at vise ham, at der ikke er hold i hans bekymring. 

Altså jeres alder synes jeg da i hvert fald ikke er nogen hindring. Det er da en fin alder at få børn i.

Jeres økonomi kender jeg jo intet til. Men gør svigerfar? Og skal han blande sig i hvornår i skal have børn?

Det skal i skam selv styre, men det kan da ikke være sjovt at vide familien ikke støtter det.