Eksperthjælp: Den rigtige træning i graviditeten?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.280 visninger
0 svar
1 synes godt om
5. marts 2014

Ulla Pii Knudsen

"Den rigtige træning i graviditeten?"

Hej Ulla..
Jeg er en kvinde som går op i kost og motion, og har siden min graviditet dyrket meget motion i form af løb og spinning. For et halvt år siden, abortere jeg et barn i 11+4 uge, hvilket gjorde mig rigtig ked af det. Er bange for at jeg den gang ikke lyttede nok på min krop. Idag er jeg 5+6 uger, så det meget nyt. Men denne hvergang er jeg meget nervøs, jeg vil gerne gøre det hele rigtig angående motion. Jeg har derfor gjort, det jeg spinner moderat 3 gange i ugen nu og de andre dage går jeg gode ture. Er det helt forkert? Eller kan du give mig nogle andre træningstips?

Min kæreste og jeg har fået hjælp til denne graviditet, i form af inseminering.

Knus..



Ullas svar


Kære dig.

Tusind gange tillykke med din graviditet. Jeg kan sørme godt forstå at du passer så godt på dig og baby, med alt det du og din mand har været igennem. Det er så dejligt for jer. Og nu skal der nydes.

For at graviditeten kan være så nydelsesfuld så muligt, vil jeg bede dig om at starte med at trække vejret dybt ned til barnet og mærke dig selv. Hvordan har du det? Kan du mærke din krop? Hvad har du brug for?

Det er kodeordet i forhold til træningen. DU KAN IKKE GØRE NOGET FORKERT, SÅLÆNGE TRÆNINGEN ER RAR FOR DIG både under og efter træning.

Der gør selvfølgelig det hele mere besværligt at planlægge, fordi du ikke på forhånd kan mærke hvordan du reagerer på træningen. Du er nødt til at lægge planlægningen på hylden, slå automatpiloten fra og gå i nutid og mærke hvordan du har det lige nu og her. Vær indstillet på at du må justerer øvelser og gøre noget andet.

Det er så fint det du gør!

Spinning er fin- når det er rart for dig, og du er glad både under og efter træningen.
Gåture er fine- når det er rart for dig, og du er glad både under og efter gåturen.

Mange gravide vil sidst i graviditeten opleve at spinning bliver besværlig, og at der ikke rigtig er plads til maven og til at trække vejret. Og derudover kan det være at du med tiden ikke skal køre på fuld styrke, da den høje puls også kan være generende. Men hyggespinning kan de fleste være med på. Gør det der føles rart.

Gåture kan godt gå hen og blive for belastende for lænd og bækken, efterhånden som dine ledbånd bliver mere og mere eftergivelige. Ledbåndene giver sig for at der kan blive ekstra plads i bækkenet, når dit barn engang skal presses ud gennem fødekanalen. Så det er jo smart nok, bortset fra at det virker på alle led i kroppen, og du godt kan gå og føle dig lidt klodset, eller få ondt.

I den sammenhæng, vil jeg anbefale dig at du træner din stabilitet. Det kan du gøre på et fødselsforberedende hold, eller pilates og yoga. Her kommer du også godt ned i kroppen og aflaster og afstresser hele dit system. Du kan også gå i svømmehallen og gå eller løbe i vand. Her får du fat i hele kroppen, og træner funktionelt din gang og oprejste stilling.

Det kræver mange kræfter at være gravid. Husk på hvad din krop gør for dig. Skaber et nyt liv. Det er da fantastisk. Og det bedste du kan gøre for at passe på dig selv, er at HAVE DET GODT! Alt hvad der får dig til at få det dårligere, holder du dig fra. Og alt hvad der får dig til at få det bedre, hygger du dig med.

Jeg sender dig mange varme tanker og ønsker dig held og lykke med både træning, graviditet og baby-glæde.

Kærlig Hilsen Ulla



Ulla tilbyder workshops, mødregruppe-besøg og foredrag i hvordan du vender underskud til overskud, gennem at bruge din krop på en fornuftig måde. De mest populære produkter hedder 'Mere energi i moderskabet', 'Effektiv træning mellem bleskiftene' og 'Barnevogns-pilates'.

Se Ullas hjemmeside: MovinMom.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.