Der er ikke nogen at fortælle det til, ingen der lytter. Måske hvis jeg bad dem lytte, men det gør jeg ikke. Angst. Jeg tør ikke lære dig at kende det gør mig bange, jeg har så mange dårlige følelser forbundet til følelsen af kærlighed at jeg ikke tør længere. Angst. Og hvorfor lytter ingen? Hvorfor flytter de sig alle sammen væk? Skubber jeg dem ubevidst væk? Angst. Jeg ryster . Glemmer at spise, 2 piger griner, griner de af mig? Angst. Hvorfor stirre de allesammen ? gør jeg det forkert? Hvad mon de tænker? Angst, angst, flygt. Bib bib ingen tager den, mon det er med vilje mon de lagde på? Angst. Så efterladt. Der er han. Angst. Hvad skal jeg gøre, flygte? Skal jeg kigge? Hvorfor droppede han kontakten? Øjenkontakt, angst angst. Kig væk. Panik, toilet. Ånd ind og ud gentag, langsomt. Rolig. Ingen at snakke med, hvor skal jeg sidde, angst. Ser de jeg står alene? Dreje rundt, flygte. Følelsen af død rammer mig som jeg kommer ind af døren, hjemme, så lidt kontakt men så mange skuffelser, ånd ind og ånd ud angst jeg bryder ud i gråd.
Kunsten aldrig at være ligeglad abstrakt af hende der aldrig sagde det højt
Anmeld
