Panikken er vendt ved far

Som i jo nok ved, så er jeg gravid med en total upser lavet på piller... Far var i den første måned måske halvandet negativ, sur, og kunne slet ikke forene sig med tanken om et barn til.

Det var så slemt før jul, at jeg måtte banke i bordet, enten så skred jeg med vores datter, og ufødte barn, eller han måtte tage at ligge den negativitet til side. Jeg forstår det er svært når han ikke ønskede flere, men skaden var jo sket.

Nå, men vi var så til NF i januar, og ventede en - indtil videre - sund og rask baby. Far blødte lidt op efter vores visit til NF, men har stadig haft svært ved det...

Jeg kunne så allerede mærke liv 13+1, og har nydt at mærke liv så tidligt.

Vi var til kønsscanning da jeg var 16+1 og alt tyder på vi venter en skøn lille dreng. Nå, det var så sidste fredag vi var til scanning...

Alt tyder på at de fredage hvor jeg er +1 bare bringer lykke... For i går 17+1, kunne far sørme mærke liv, og han havde glæde og masser af kærlighed i øjnene.

Så jeg er bestemt meget optimistisk på fremtiden... Jeg troede at denne graviditet kunne ødelægge vores forhold, men far har bestemt vist sig fra en anden side på det sidste, og igen er jeg overbevist om at vi kan klare hvad som helst...

Puha du er sej at du har holdt ud 

Jeg havde kvalt min kæreste hvis han havde opført sig sådan 

Og tillykke med at I skal have en lækker lille dreng 

Puha du er sej at du har holdt ud 

Jeg havde kvalt min kæreste hvis han havde opført sig sådan 

Og tillykke med at I skal have en lækker lille dreng 

Der var nok heller ikke masser af julestemning i det lille hjem op til jul.

Far gik og snærede af vores datter, var negativ over alt, og bare total umulig, ligesom en sur teenager...

Så jeg var helt oppe i det røde feldt til sidst. Enten så slugte han det, lod det ikke gå ud over vores datter, og måtte bare forene sig med tanken. Jeg stillede det rigtig hårdt op for ham.

Enten blev jeg alenemor til 2, og han weekendfar hver 14 dag. I starten kun til vores datter, og senere til begge... Blev tvunget til 3 ugers sommerferie, og hvad der ellers følger af ferier... Han kunne godt høre at jeg mente det. Så jeg kvalte ham ikke fysisk, men jeg tror at ved at jeg stillede det sådan op, så blev han kvalt langsomt

Og efterhånden er han blevet bedre og bedre at snakke med, om at vi har lillebror på vej...

I søndags da jeg lagde mig syg, hørte jeg dem sidde og snakke om hvad lillebror skulle hedde

Og tak