Mit barns positive kompetencer?

Måske kan jeg genkendes, men undlad da venligst at give udtryk for hvem jeg er.

Mit barn er cirka 2,5 og går i VS. Vi er meget glade for institutionen.

Da vi var til rutinemæssig trivselssamtale da hun var lidt over 1½ år var de fuld af ros og søde ord om vores datter, det var så skønt at høre og vi svævede hjem på en lyserød sky.

Men de sidste mange måneder synes jeg ikke de har nævnt noget som helst positivt om hendes udvikling og kompetencer. De kan sagtens sige "Hun har haft en rigtig god dag og har leget med det og det", men sådan på det personlige plan og hendes udvikling synes jeg kun de nævner det negative.

De ting de har nævnt det sidste halve år

- Inde i en periode hvor hun er meget tryghedssøgende
- Inde i en periode hvor hun er sådan rigtig pigesur når hun ikke får sin vilje
- Bliver nemt hysterisk
- Inde i en periode hvor hun har meget let til tårer
- Inde i en periode hvor hun har svært ved at sige farvel om morgenen

Altså ikke alle perioder på én gang, men sådan på hinandenfølgende.

Hun var sen om at komme i gang med sproget, men på 2½ måned er hun gået fra kun at sige få enkeltord til at sige flotte sætninger på 4 ord. Det har de ikke nævnt, selvom vi ellers talte meget om hendes udfordringer med sproget dengang.

Jeg begynder at blive rigtig ked af det, når jeg henter hende og når jeg skal aflevere hende, fordi jeg nærmest får en følelse af, at det er rent negativt det de ser i hende. De siger godt nok at det meste er helt normalt for alderen, og de også ser det samme mønster hos de andre 2+ årige, men hvad med fokus på hendes positive sider, hendes positive udvikling og kompetencer?

Er det normalt de aldrig nævner det, men kun fortæller om udfordringerne? Og hvordan bringer jeg emnet på banen med dem uden det lyder som en kritik? 

Isabella er 2,8 mdr og har heller ikke ret meget sprog.
Vi får heller ikke rigtig ros som sådan. Men det er ikke noget vi har tænkt over. Vi skal til samtale i næste uge omkring hun jo snart skal op i børnehaven.
Isabella har også haft de perioder somdu snakker om hvor hun har svært ved at blive afleveret og hvor hun har nemt til tårer.
Men jeg synes ikke de har været "negative" omkring det.
Men min tanke er at det vel er meget normalt de ikke bliver rost som sådan når de bliver ældre.
Men synes da du skal snakke med dem om hvordan du har det.
Og at du synes de har været meget negative omkring dit barn

Anonym skriver:

Måske kan jeg genkendes, men undlad da venligst at give udtryk for hvem jeg er.

Mit barn er cirka 2,5 og går i VS. Vi er meget glade for institutionen.

Da vi var til rutinemæssig trivselssamtale da hun var lidt over 1½ år var de fuld af ros og søde ord om vores datter, det var så skønt at høre og vi svævede hjem på en lyserød sky.

Men de sidste mange måneder synes jeg ikke de har nævnt noget som helst positivt om hendes udvikling og kompetencer. De kan sagtens sige "Hun har haft en rigtig god dag og har leget med det og det", men sådan på det personlige plan og hendes udvikling synes jeg kun de nævner det negative.

De ting de har nævnt det sidste halve år

- Inde i en periode hvor hun er meget tryghedssøgende
- Inde i en periode hvor hun er sådan rigtig pigesur når hun ikke får sin vilje
- Bliver nemt hysterisk
- Inde i en periode hvor hun har meget let til tårer
- Inde i en periode hvor hun har svært ved at sige farvel om morgenen

Altså ikke alle perioder på én gang, men sådan på hinandenfølgende.

Hun var sen om at komme i gang med sproget, men på 2½ måned er hun gået fra kun at sige få enkeltord til at sige flotte sætninger på 4 ord. Det har de ikke nævnt, selvom vi ellers talte meget om hendes udfordringer med sproget dengang.

Jeg begynder at blive rigtig ked af det, når jeg henter hende og når jeg skal aflevere hende, fordi jeg nærmest får en følelse af, at det er rent negativt det de ser i hende. De siger godt nok at det meste er helt normalt for alderen, og de også ser det samme mønster hos de andre 2+ årige, men hvad med fokus på hendes positive sider, hendes positive udvikling og kompetencer?

Er det normalt de aldrig nævner det, men kun fortæller om udfordringerne? Og hvordan bringer jeg emnet på banen med dem uden det lyder som en kritik? 

tror lidt tendensen er, at så længe de er helt små roser man dem til skyerne når de kan noget nyt, når de bliver ældre er det lidt en selvfølge - hvis du forstår?

 

tror slet ikke du skal tage det negativt, tror bare ikke de er så gode til at rose og sige en masse positive ting, når hun "bare" følger hendes alder