Please hjælp...

Hej...

I skal nok få lov at hører om min super skønne lille søn, men nu er det den store der trækker tårer...

Gustav er helt umulig. Har altid haft et roligt sind, nu  -
kaster han med legetøj,
vil gerne have leverposteg, skriger når det kommer på tallerkenen og vil have kødpølse... Og vil så have leverposteg igen.
Når Tobis græder, så HYLER han også...
og vil slet ikke kigge på mig... Da han vågnede i barnevogen græd da jeg ville tage ham ind - ville kun have sin far...
Hvad gjorde I? eller har vi bare den sureste dreng i verden...


Moni

Jeg tror bestemt ikke i har den sureste dreng, tror måske bare han reagere på at der er kommet et nyt familiemedlem. Måske han føler han bliver overset, selvom det gør han selvfølgelig ikke, men han kan nok godt mærke at al mors opmærksomhed ikke er rettet mod ham.

Jeg aner ikke hvordan man skal takle en sådan situation, venter selv i spænding på hvordan det kommer til at gå med bebsen og Oliver. Så når du har fundet en løsning må du gerne dele ud af dine erfaringer

Held og lykke, håber bare det er en fase han lige skal igennem. De er jo også begyndt at nærme sig trods alderen, så måske det er den der spiller ham et puds??

Nadi

Det lyder da som noget jalousi. Vi har aldrig haft problemer med jalousi da de små kom, så jeg har ikke lige nogle guldkorn.

Vi har dog altid involveret  Jonas meget og fået ham til at hjælpe med at skifte ble, hente ting/tøj/sut til den lille og det har måske gjort at han følte sig som en del af det og ikke tilsidesat.

Håber jeres lille mand snart finder sig tilrette i sin storebrorrolle.

Monica skriver:

Hej...

I skal nok få lov at hører om min super skønne lille søn, men nu er det den store der trækker tårer...

Gustav er helt umulig. Har altid haft et roligt sind, nu  -
kaster han med legetøj,
vil gerne have leverposteg, skriger når det kommer på tallerkenen og vil have kødpølse... Og vil så have leverposteg igen.
Når Tobis græder, så HYLER han også...
og vil slet ikke kigge på mig... Da han vågnede i barnevogen græd da jeg ville tage ham ind - ville kun have sin far...
Hvad gjorde I? eller har vi bare den sureste dreng i verden...


Moni

Nej du har ikke en sur dreng du har en Jaloux dreng... Det er Laura op af dage... Hun reagerede på nøjagtig samme måde... Men jeg kan trøste dig med at det bliver bedre...

Sebastian var et år ældre, da pigerne kom, men der tog far ham næsten 100 %, dvs. han var fars førsteprioritet, fordi jeg brugte så meget tid på babyerne. Så følte han sig ikke så overset. Det gik dog ud over mig, for jeg kunne slet ikke bruges i en periode. Det er hårdt, rigtig hårdt, men heldigvis kom det igen, jo mere jeg fik tid.

Involver ham det I kan og det han har lyst til, kram ham hårdt i stedet for at skælde ud, træk grænser, for dem afprøver han sikkert også, når han ser sit snit til det.

Line